• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftindeks
  • Aftensmad
  • Airfryer
  • Kager
  • Madplan
  • Råvareguide
  • Webshop
  • PLUS
Forside › Aftensmad

Indianergryde

billederesultat for indianergryde
Indianergryde er en populær gryderet, der er både nem, billig og hurtig at lave. Indianergryden er altid et hit hos både børn og voksne, og den kan serveres med kogte ris. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

Opdateret:  9. maj 2024 - Udgivet:  22. august 2023

Del gerne:
1.3k
SHARES
FacebookMessenger1.3kPinterestEmailRedditSMS

Indhold på denne side

  1. Indianergryde er en virkelig lækker og populær gryderet, der bla. laves med oksekød, spidskål og gulerødder. Nem opskrift, god og billig mad.
  2. Opskrift på indianergryde
  3. Indianergryde - nem gryderet
  4. Ingredienser
  5. Fremgangsmåde
  6. Næringsindhold
  7. Servering
4.7 fra 107 stemmer
Gå til opskrift

Indianergryde er en virkelig lækker og populær gryderet, der bla. laves med oksekød, spidskål og gulerødder. Nem opskrift, god og billig mad.

Indianergryde er en fantastisk opskrift på mad til hverdage, og så smager gryderetten virkelig godt.

Dels er det en ret billig ret, og dels er den faktisk også både meget nem og hurtig at lave.

Der skal heller ikke så mange ingredienser til en indianergryde, og jeg plejer at bruge hakket oksekød, spidskål, porrer og gulerødder.

Men det er en god opskrift hvis man skal have tømt lidt ud i køleskabet, da man sagtens kan anvende andre grøntsager også.

Og hvorfor hedder det så en indianergryde? Jeg ved det faktisk ikke, og der findes ikke en entydig forklaring på det.

Direkte har gryderetten jo ikke ret meget med indianere at gøre, og den minder jo mest og en dansk rusk-om-snusk ret. Som dog altså smager virkelig godt!

Se også mine populære opskrifter på:

  • Cowboygryde
  • Cowboytoast
  • Hakket oksekød og spidskål i ovn
  • Ild i røret

Opskrift på indianergryde

billederesultat for indianergryde

Indianergryde - nem gryderet

Indianergryde er en virkelig lækker og populær gryderet, der bla. laves med oksekød, spidskål og gulerødder. Nem opskrift, god og billig mad.
Bedømmelse
4.7 fra 107 stemmer
RetAftensmad
Arbejdstid: 10 minutter minutter
Tilberedning: 20 minutter minutter
Samlet tid: 30 minutter minutter
Antal 4 personer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab - læs mere
Opskrift udviklet af: Holger Rørby Madsen

Ingredienser

  • 450 g hakket oksekød - med ca. 10% fedt
  • olie - til stegning
  • 2 porrer - i tynde skiver, eller 1 stort løg (finthakket)
  • 4 store gulerødder - i små tern
  • 0,5 spidskål - fintsnittet
  • 3 tsk paprika
  • 5 dl vand
  • 2 bouillonterninger - grøntsagsbouillon
  • 2 spsk soja
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  • Start med at klargøre grøntsagerne til din indianergryde. Her snittes porrerne i tynde skiver, gulerødderne skæres i små tern (du behøver ikke skrælle gulerødderne), mens den halve spidskål snittes fint.
  • Varm en god stegegryde op og kom lidt olie i. Jeg bruger gerne min støbejernsgryde til denne gryderet.
  • Kom det hakkede oksekød ved og brun kødet grundigt af. Fordel kødet i den varme gryde, og lad det ligge lidt og få stegeskorpe inden du begynder at røre rundt. Så undgår du at hakkekødet begynder at koge før det steges!
  • Tilsæt så porrer, gulerødder og spidskål sammen med paprika, og vend det rundt.
  • Derefter kommes vand ved sammen med bouillonterninger og soja. Det hele fylder en del i gryden lige nu, og der ser ud til at være for lidt væde. Men hav tålmodighed, da grøntsagerne falder sammen og så er det hele perfekt.
  • Lad det koge op, skru ned på svagere varme og læg låget på din stegegryde.
  • Nu skal din indianergryde blot simre i ca. 15-20 minutter. Rør gerne lidt rundt et par gange undervejs. Imens kan du evt. koge ris. Klik her og start det smarte minutur på Madens Verden med indstillet tid til retten.

Få tilsendt opskriften på mail

Indtast din mail og klik send for at modtage opskriften på mail
Opskriften er nu på vej til din indbakke

Næringsindhold

Ernæring i opskriften
Mængde pr. portion
Kalorier
401
% Daglig værdi*
Fedt
 
27
g
42
%
Mættet fedt
 
9
g
56
%
Transfedt
 
1
g
Flerumættet fedt
 
2
g
Enkelumættet fedt
 
12
g
Kolesterol
 
80
mg
27
%
Natrium
 
777
mg
34
%
Kalium
 
897
mg
26
%
Kulhydrater
 
19
g
6
%
Kostfibre
 
5
g
21
%
Sukker
 
5
g
6
%
Protein
 
22
g
44
%
Vitamin A
 
12937
IU
259
%
Vitamin C
 
58
mg
70
%
Calcium
 
128
mg
13
%
Jern
 
4
mg
22
%
* Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Gratis appHent Madens Verdens gratis app hvor du henter dine apps! Log ind som medlem og få alle fordelene.
Kom med din mening

Servering

Indianergryde serveres straks, og som sagt gerne med kogte ris til.

Et lækkert stykke hjemmebagt miniflutes passer også perfekt til.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg er kogebogsforfatter, opskriftsudvikler og journalist, og med omkring 2 mio. brugere hver måned er Madensverden.dk et af Danmarks største medier om mad. Her får du tusindvis af opskrifter, masser af viden om mad og råvarer, bageskole, alt om sous vide og meget mere. God fornøjelse.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Kommentarer

    Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Hanne Sohne Pedersen

    februar 03, 2025 at 1:45 am

    Jeg har så selv fået et par børn. En af hvert køn og der var kun 1 1/2 år imellem dem. De elskede også når aftensmaden var Indianergryde.

    Svar
  2. kjeld holbek

    september 21, 2024 at 7:11 pm

    rigtig velsmagende

    Svar
  3. Hanne Sohne Pedersen

    april 05, 2024 at 10:07 am

    Da jeg var barn - er mange år siden nu - jeg er 58 år. Så sagde min Mor nogle gange når hun lavede denne ret: Den hedder indianergryde fordi jeg kommer lidt ketchup i retten.

    Svar
    • Ole

      juni 27, 2024 at 11:52 pm

      Ketchup eller Tomat Puré virker altid i denne ret 🙂

      Svar
  4. Anne Pontoppidan

    januar 24, 2024 at 9:36 am

    Ser at du tit bruger soja i dine opskrifter, hvad er det godt for?? Hilsen Anne

    Svar
    • Ole

      juni 27, 2024 at 11:51 pm

      Hvis ikke du er vant til at bruge Soja, så kan man sige at det har en rig smag på umami, (den femte grundsmag) samtidig med at det tilføjer en del Salt 🙂

      Svar
  5. Steen Veileborg

    januar 29, 2023 at 3:55 pm

    Hej Holger. I midten af 50' erne
    gik jeg i børnehave paa Buddingevej.
    Der fik vi unger til frokosttid Indianermad. Vi fik naturligvis ogsaa saa meget andet, men det eneste jeg kan huske er den ret. I min familie fandtes den ikke. Jeg mener koekkenet
    kun brugte guleroedder, masser af guleroedder, -og naturligvis loeg- som fyld. Retten havde en særlig smag, jeg tror af lauerbaer.
    Stort kulinarisk armsving!
    Har efterlignet retten flere gange siden.
    Steen.

    Svar
  6. Clo

    december 04, 2022 at 6:25 pm

    Hej Holger,
    Kan man evt bruge rødkål i stedet for spidskålen?

    Svar
  7. Grethe Nielsen

    november 16, 2022 at 5:16 pm

    Hej Holger.
    Som ung lavede jeg indianergryde, men det var med okse og grisekød i tern og med cocktailpølser + forskellige grøntsager.
    Der kunne serveres ris, kartofler gerne kartoffelmos til.
    Jeg lavede den, når jeg havde venner på besøg, da det bar en billig og nem ret.
    Vh Grethe

    Svar
    • Holger Rørby Madsen

      november 16, 2022 at 5:44 pm

      Hej Grethe
      Tak for din besked, og jo, jeg kender også til flere forskellige varianter af indianergryden. Og de er alle gode.
      Din opskrift lyder også god.
      Alt det bedste
      Holger

      Svar
  8. Ole

    oktober 22, 2022 at 12:33 am

    En Indianergryde skal hverken have Paprika eller Soja, men den skal derimod have Karry

    Svar
  9. Andreas Jensen

    august 24, 2022 at 5:49 pm

    Det er en fejloversættelse af det engelsk Indian Stew, altså en gryderet fra Indien.

    Svar
  10. Anette Jensen

    oktober 01, 2021 at 2:51 pm

    Hej Holger
    Måske jeg kan gøre dig lidt klogere på, hvorfor det hedder Indianergryde. Jeg kender den som Batman gryde og som bålmad. Jeg er pædagog, og når man kalder retten noget, der taler til børnene - noget de kender og synes er spændende, er det nemmere at få de børn, der ellers ikke rigtig vil spise grøntsager i gang. 😉
    Tak for i øvrigt inspiration og gode opskrifter.
    Ha'en dejlig weekend.
    Vh Anette Jensen

    Svar
    • Holger Rørby Madsen

      oktober 01, 2021 at 5:00 pm

      Hej Anette
      Tak for det - og det er da en god forklaring. Ja, jeg fik faktisk helt lyst til en omgang indianergryde 🙂
      Også rigtig god weekend til dig.
      Alt det bedste
      Holger

      Svar
  11. Gerd jensen

    januar 27, 2021 at 9:05 pm

    Da jeg var barn sidst i 50erne var indianergryde med hakket hestekød,gulerødder,kogt marcaroni og karry,marcaronnierne fik en orange farve,,indianer farve,vi fik kartofler til for at strække retten til en stor familie.alle børnene elskede retten🤗

    Svar
  12. Henning

    januar 27, 2021 at 12:28 pm

    Hej Holger
    Du bruger tit udtrykket "tynde skiver" men hvad er en tynd skive. Er det 1 mm, 3 mm eller hvad?

    Hilsen
    Henning

    Svar
    • Holger Rørby Madsen

      januar 27, 2021 at 2:05 pm

      Hej Henning
      Tak for det - og det er et godt spørgsmål 🙂
      Det afhænger lidt af hvilken grøntsag vi taler om, og jeg måler ikke. Men forårsløg skal typisk skæres i tykkere skiver end gulerødder, så skær skiverne som du synes.
      Hvis det skal være en bestemt tykkelse, skal jeg nok prøve at huske at skrive det.
      Alt det bedste
      Holger

      Svar

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Rabarberhapsere

Rabarberhapsere - lækre små kager med rabarber

Billede med marmoreret grillfilet.

Marmoreret grillfilet - opskrift med stegetid og tips

Billede med asparges i butterdej.

Asparges i butterdej - nemme butterdejspakker

Uge20-bedstevinkøb

Ugens vine, uge 20: Flot hvid og rosé til små penge

Billede med spidskålsvinaigrette.

Spidskålsvinaigrette med mandler

ugens madplan uge 20

Ugens madplan uge 20 - lækker og varieret aftensmad

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Gør noget godt for dig selv - bliv medlem af Madens Verden nu
Det er billigere end du tror.
Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her

Bedømmelse

Your vote:




Bedøm her

A rating is required
A name is required
An email is required