• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftindeks
  • Aftensmad
  • Airfryer
  • Kager
  • Madplan
  • Råvareguide
  • Webshop
  • PLUS
Forside › Viden om mad › HP sauce - anvendelse, indhold og fakta

HP sauce - anvendelse, indhold og fakta

HP sauce flasker
HP sauce er en fast del af englændernes udstyr, når de går på pub og spiser. Vi bruger den til biksemad, men den klæder en masse andre retter. Foto: Karen Seneca/Madensverden.dk.

Opdateret:  25. november 2022 - Udgivet:  2. april 2021

Del gerne:
6
SHARES
FacebookMessenger6PinterestEmailRedditSMS

Indhold på denne side

  1. HP sauce er en tykflydende sauce, som kan bruges til en række retter. Her er historien bag samt en masse tips til, hvordan du kan bruge den.
  2. Ingredienser og energifordeling
  3. Hvad skal vi bruge HP sauce til?
  4. Marinade med HP Sauce til kød og kylling
  5. Marinade med HP Sauce, ananas og mørk rom
  6. Holdbarhed og opbevaring

HP sauce er en tykflydende sauce, som kan bruges til en række retter. Her er historien bag samt en masse tips til, hvordan du kan bruge den.

HP sauce er en god gammel kending for os, der holder af biksemad. Men den brune sauce kan bruges til mange andre retter for at give ekstra smag. 

Og hvordan er den smag så? Det er faktisk svært at forklare, hvis folk aldrig har smagt den. Lidt bitter, lidt sød, lidt stærk - smagen er nærmest som farven: mørk og krydret.

HP Sauce er et britisk produkt, den er så engelsk, at navnet oser af det. HP står nemlig for Houses of Parliament.

Saucen blev dog ikke opfundet i London men i Nottingham i 1896. Her blev den første gang mikset sammen af Frederick Gibson Garton, som ejede en syltevirksomhed.

I 1899 kom saucen i handelen, men Garton fik ikke glæde af den store succes, for han blev nødt til at sælge patentet kort tid efter, så han kunne komme ud af en enorm gæld.

I dag bliver saucen produceret af Heinz i Holland, selvom etiketten stadig viser berømte seværdigheder - blandt andet Big Ben - fra London.

Ingredienser og energifordeling

Der er ingen syntetiske tilsætningsstoffer i HP sauce, og den mørke farve kommer blandt andet fra sirup.

Her ser du ingredienslisten for en flaske sauce;

Tomater, malteddike fra byg, glukose-fruktose, sirup, mørk sirup, spriteddike, sukker, dadler, modificeret majsstivelse, salt, rugmel, tamarind, krydderier og aroma.

HP sauce er fedtfattig. Energifordelingen for 100 gram sauce ser således ud:

Kalorier: 122.

Proteiner: 0,9 gram.

Kulhydrater: 28,3 gram.

Fedt: 0,1 gram.

Hvad skal vi bruge HP sauce til?

Spørger du en englænder, vil hun sige: Hvad kan vi ikke bruge saucen til? Den karakteristiske flaske står i alle pubber og på traditionelle spisesteder i Storbritannien.

"Brun sovs" er lige så indgroet i deres madkultur som ketchup er for amerikanere og remoulade er for os.

Den er god til at peppe smagen op i en morgenmad med æg, bacon og hash browns. I det hele taget er den perfekt til æggeretter, da den syrlige sauce giver modspil til den milde æggesmag.

Gryderetter, hakkebøffer, burgers, stegte pølser, kartoffelmos og andre rustikke retter klæder også saucen.

Og så må vi ikke glemme drinken Bloody Mary, hvor man enten bruger HP sauce eller Worcestershire sauce alt efter smag.

Saucen er i øvrigt rigtig god i dressinger. Du kan enten lave en med rom og ananas eller en klassisk til kød som her:

Marinade med HP Sauce til kød og kylling

5 fra 5 stemmer
Her får du en virkelig god opskrift på marinade med HP Sauce, og den kan bruges til at marinere alt fra kylling til oksekød og meget andet godt kød.
Gå til opskrift
marinade med HP sauce

Marinade med HP Sauce, ananas og mørk rom

5 fra 4 stemmer
En nem opskrift på marinade til kød og kylling. Den lækre marinade laves blandt andet med HP Sauce, ananas og mørk rom, og det er en allround BBQ-sauce.
Gå til opskrift
Marinade med HP Sauce, ananas og mørk rom

Holdbarhed og opbevaring

Saucen behøver ikke at blive opbevaret i køleskabet, blot i et mørkt, køligt skab.

Den er holdbar i mindst et år efter åbning.

Kilder: bbc.co.uk, iheartbritain.com, heinz.com.

Om Karen
Karen Seneca
Karen Seneca

Karen er journalist, forfatter og rejseblogger. Og så er hun en ægte madnørd, som elsker at eksperimentere i køkkenet.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Kommentarer

    Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Birte Bensen

    marts 05, 2024 at 10:23 am

    Jeg husker, at man tidligere, udover den alm. HP-sauce, har kunnet få den i en variation dels med chili og dels med barberque. Er de fuldstændigt røget ud?

    Svar
  2. John Johansen

    februar 04, 2023 at 12:25 am

    Tak for en virkelig god introduktion til HP sauce.
    Jeg HAR smagt den før men, den har endnu til gode at blive fast inventar blandt de andre saucer, engelsk og asiatiske på min krydderhylde.
    Dét bliver den, inden der er gået en uge.
    Endnu engang tak!

    Svar

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede med asparges i butterdej.

Asparges i butterdej - nemme butterdejspakker

Uge20-bedstevinkøb

Ugens vine, uge 20: Flot hvid og rosé til små penge

Billede med spidskålsvinaigrette.

Spidskålsvinaigrette med mandler

ugens madplan uge 20

Ugens madplan uge 20 - lækker og varieret aftensmad

Billede med rabarberbrud.

Rabarberbrud - skønne boller med rabarber og marcipan

Billede med sake risvin.

Sake - fakta og viden om den japanske risvin

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv medlem af Madens Verden nu
Du får et medlemskab for kun 295 kroner for et HELT år!
Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her