Se her hvordan du nemt laver en honningbagt butternut squash i ovnen. Det populære græskar er let at ovnbage, og derefter servere som lækkert tilbehør.
Honningbagt butternut squash er en skøn opskrift på det populære græskar, og den er altså meget nem at lave.
Det færdigbagte græskar kan bruges som tilbehør til alt fra bøffer og oksestege til lettere retter med koteletter eller lignende.
Hvis ikke du kender butternut græskarret i forvejen, så er det altså et pæreformet græskar, som trods navnet, intet har med squash at gøre.
Smagen minder lidt om nødder, men er samtidig sød.
Du kan spise en butternut squash rå, men den er også god at bage i ovnen eller lave en suppe af.
Sådan en honningbagt butternut passer som tilbehør til fire personer.
Ingredienser til honningbagt butternut
1 butternut squash
2 spiseskefulde akaciehonning
2 spiseskefulde olivenolie
1 citron
Tørret oregano
Salt
Fremgangsmåde
- Skær top og bund af dit butternut græskar, og halvér derefter på langs.
- Skrab kernerne ud med en ske, og læg de to halve græskar i et ildfast fad.
- Smør nu med honning, olivenolie og lidt friskpresset citronsaft, inden du krydrer med lidt salt og tørret oregano.
- Stil fadet ind i en forvarmet ovn ved 200 grader over- og undervarme, hvor græskarret skal have cirka 35 minutter.
- Prik i det med en kødnål for at mørke om det gennembagt, og give det ellers fem minutter mere. Bagetiden kan godt variere en smule.
Tag det færdigbagte butternut squash ud af ovnen, og skær det i mindre stykker inden anretning.
Skallen skal skæres fra, men al kødet er nu super lækkert og mørt.
Det passer som tilbehør til mange retter, eller brug den i en lækker salat.
Se også mine opskrifter på:
Del dine ideer og tanker med os andre her: