Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Aftensmad › Hakkebøf

Hakkebøf med bløde løg og brun sovs

Billede af hakkebøf. [novashare_inline_content] Aftensmad
En hakkebøf laves af hakket oksekød og ikke andet, og derefter steges den på panden. På billedet er der hakkebøffer med bløde løg og en god sovs. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 4. december 2025 Udgivet: 22. juli 2020
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
4.7 fra 149 stemmer
Gå til opskrift

Hakkebøf med bløde løg og brun sovs er klassisk dansk aftensmad. Her får du den nemme opskrift til fire personer.

Bøfferne steges på panden, løgene steges bløde i smør, og til sidst laves sovsen på samme pande.

Billede af hakkebøf.

Hakkebøf med bløde løg

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

4.7 fra 149 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab - læs mere
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 15 minutter min
Tilb. tid: 15 minutter min
Samlet tid: 30 minutter min
Lav klassisk hakkebøf med bløde løg og brun sovs direkte på panden. Nem dansk aftensmad med hakket oksekød til 4 personer.
Antal: 4 personer
Ret: Aftensmad
Køkken: Dansk

Ingredienser

  • 600 g hakket oksekød (med 10 procent fedt)
  • 3 store løg
  • 3 spsk smør
  • 3 dl oksefond (eller bouillon)
  • 1 spsk majsstivelse (udrørt i lidt koldt vand)
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
 

  1. 600 g hakket oksekød deles i 4 lige store stykker. Brug en skarp kniv og skær det ud. Klem hvert stykke fars sammen i hånden til en kugle, men lad være med at mase den alt for hårdt.
  2. En hakkebøf kan også blive for kompakt og hård i konsistensn, så alt med måde.
  3. Tryk kødet lidt fladt på et skærebræt, og form til en hakkebøf. Brug eventuelt mit tip nede i billederne. Hak hakkebøffen med bagsiden af en kniv, så den ikke mister formen under stegningen på panden.
    Billede med hakkebøf der hakkes med en kniv
  4. 3 store løg pilles og halveres, og snittes derefter i skiver.
  5. Smelt 3 spsk smør på en varm pande, og kom løgene på. Steg nu løgene helt bløde ved en middel varme, og det tager mindst 10 minutter. Rør i løgene undervejs og krydr med salt og friskkværnet peber. Tag løgene af panden og over i en lille skål.
    billede med bløde løg til hakkebøf
  6. Kom en stor klat smør på panden igen og skru lidt op for varmen. En hakkebøf steges nemlig ved en pæn varme, så kødet ikke begynder at koge. Steg hakkebøfferne cirka 7-8 minutter på hver side, og vend dem nogle gange undervejs. Til sidst krydres med salt og friskkværnet peber, og hakkebøfferne lægges til side på en tallerken eller i et fad.
    billede med hakkebøffer på pande
  7. Kom 3 dl oksefond på panden og lad det koge op. Jævn den med 1 spsk majsstivelse, der er udrørt i lidt koldt vand. Rør sovsen godt rundt så den ikke klumper, og smag den til med salt og peber - og eventuelt lidt sherryeddike eller lignende eddike. Jævnes til ønsket konsistens.
    billede med oksefond der hældes på panden til hakkebøf
  8. Læg så hakkebøfferne tilbage i sovsen og fordel de bløde løg ovenpå bøfferne.
    billede med hakkebøffer, bløde løg og sovs

Dine noter

Klik her for at tilføje dine egne noter.

Næringsindhold

Kalorier440kcalKulhydrater12gProtein28gFedt30gMættet fedt12gFlerumættet fedt1gEnkelumættet fedt13gTransfedt2gKolesterol107mgNatrium835mgKalium708mgKostfibre2gSukker5gVitamin A2IUVitamin C8mgCalcium59mgJern3mg
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Kom med din mening

Sådan former du hakkebøffer

En klassisk hakkebøf består af hakket oksekød, som formes uden at blive æltet som en fars.

Pres derfor ikke kødet hårdere sammen end nødvendigt. En meget kompakt bøf får også en mere fast konsistens efter stegning.

Lav gerne bøfferne nogenlunde lige tykke, så de bliver færdige samtidig.

Et lille tryk i midten kan hjælpe med at modvirke, at bøffen buler kraftigt op under stegningen.

Stegetid og kernetemperatur

Stegetiden afhænger især af bøffernes tykkelse og varmen på panden.

Hakket oksekød bør gennemsteges, og den sikreste kontrol er et stegetermometer. Kernetemperaturen skal være mindst 75 grader i midten af bøffen.

Stik termometeret ind i den tykkeste del uden at ramme panden.

Bløde løg til hakkebøf

Løgene skal have tid ved moderat varme, så de bliver bløde og får en mildere og sødere smag.

Zittauerløg er et godt valg, men almindelige gule løg fungerer også fint.

Vil du arbejde mere med løgene, kan du se opskriften på bløde løg, hvor du får flere forskellige måder at tilberede dem på.

Brun sovs direkte på panden

Når bøffer og løg er stegt, er der masser af smag tilbage på panden.

Hæld derfor fonden direkte på, og skrab forsigtigt panden fri, mens væsken koger op. Sovsen jævnes derefter med majsstivelse og smages til.

Vil du hellere lave en mere traditionel opbagt sauce, finder du opskriften på klassisk brun sovs.

Hvad serverer man til hakkebøf?

Kogte kartofler er det helt klassiske tilbehør sammen med den brune sovs og de bløde løg.

Du kan også servere hakkebøfferne med kartoffelmos, ærter, dampet spidskål, gulerødder eller en frisk salat.

Syltede rødbeder eller agurkesalat giver et godt syrligt modspil til kød og sovs.

Hakkebøffer i ovn

Skal du lave retten til flere personer, kan det være praktisk at færdiggøre bøfferne i ovnen.

Her brunes bøfferne først på panden og kommer derefter i et fad sammen med løg og sovs.

Se opskriften på hakkebøffer i ovn, hvis du foretrækker den metode.

Opbevaring og frysning

Hakkebøffer, løg og sovs kan laves på forhånd og opbevares tildækket i køleskabet.

Varm retten grundigt igennem ved lav varme. Tilsæt eventuelt lidt fond eller vand, hvis sovsen er blevet for tyk.

Hakkebøffer kan også fryses både rå og efter tilberedning. Rå frosne bøffer bør tø op i køleskabet inden stegning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget kød skal man bruge til hakkebøf?

Regn med cirka 150 gram hakket oksekød pr. person. Denne opskrift bruger 600 gram til fire personer.

Hvor længe skal en hakkebøf stege?

En bøf på cirka 1,5 centimeters tykkelse skal typisk have omkring 7-8 minutter på hver side ved jævn varme.

Hvilken kernetemperatur skal hakkebøf have?

Hakket oksekød bør gennemsteges til en kernetemperatur på mindst 75 grader.

Hvordan undgår man, at hakkebøffer buler op?

Form dem ikke for tykke, og lav eventuelt et lille tryk i midten af hver bøf inden stegning.

Kan hakkebøf laves dagen før?

Ja. Bøffer, løg og sovs kan laves på forhånd og varmes grundigt igennem inden servering.

Kan hakkebøffer fryses?

Ja. Både rå og tilberedte hakkebøffer kan fryses.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg tror alle kan lave god mad med almindelige ingredienser - også på kort tid. Det handler om gode opskrifter, der er skrevet så alle kan forstå dem. Det får du her på Madens Verden.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Kommentarer Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Anonym skriver

    maj 12, 2025 at 4:28 pm

    5 stars

    Besvar
  2. Mette Kofod skriver

    november 12, 2023 at 4:44 pm

    Hej, min søn vil så gerne servere hakkebøffer til sin fødselsdag (20 pers). Hvor meget kan man forberede dagen før uden at det tager saft og kraft ud af retten?
    Mange hilsner Mette

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      november 12, 2023 at 4:57 pm

      Hej Mette
      Som sådan kan du sagtens lave det hele dagen før - og så blot varme det op på dagen. Det er bestemt fint, hvis man ikke kan nå det på dagen.
      God fornøjelse - og tillykke med sønnike 🙂
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  3. Sven skriver

    maj 13, 2023 at 6:18 am

    Hvordan gør du det med at dele 600 gram kød i 6 så man får bøffer på 150 gram ud af det, aldrig lykkedes for mig 😂.

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      maj 13, 2023 at 6:51 am

      Hej Sven
      Det er fordi du bruger en forkert vægt 🙂
      Nej, du har ret - jeg har lige rettet den til.
      Og tak.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  4. Rikke Rousseau skriver

    februar 21, 2023 at 1:26 pm

    Bruger du kulør til sovsen eller gør basamiko det ?

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      maj 13, 2023 at 6:52 am

      Hej Rikke
      Det burde ikke være nødvendigt med sovsekulør, men det kan man sagtens anvende, hvis sovsen ønskes endnu mørkere.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  5. Ole skriver

    februar 12, 2022 at 12:04 pm

    At hakke Hakkebøffer er mere en myte end en funktionalitet, det holder ikke bedre på formen, Salt & Peber kommer ikke bedre ind i revnerne, og generelt set, er det bare spild af tid 😉 Men selv min Mor gør også dette, på trods af at det er helt ligegyldigt, man kokke kalder det endda dumt.

    Det er meget muligt det hedder "Hakkebøf", men der er jo også "Forloren Hare", "Forloren Skildpadde", "Benløse Fugle", "Bøf Stroganoff", "Skipperlabskovs", "Skidne Æg", mm, det er bare navne 🙂

    Besvar
    • Thomas skriver

      april 28, 2022 at 10:16 pm

      Man hakker riller i bøffen, så den steger bedre på panden. Det har intet med navnet at gøre, eller salt og peber.

      Det er simpelthen fordi der opstår et lille "luftrum" mellem panden med fedtstof og rillerne i bøffen, som giver en langt bedre afstegning 🙂

      Besvar
      • Ole skriver

        januar 22, 2023 at 4:28 pm

        Der er jeg dybt uenig, jeg har aldrig set en kok gøre dette, mange af dem bruger ikke engang bruger fedtstof til stegning, men lader kødet stege i sit eget fedt, men jeg bruger dog altid Smør for lige at få den dejlige smag som Smør nu engang har 🙂

        Jeg har så tit eksperimenteret med dette, og jeg har aldrig kunnet gøre andet, end at konkludere at hakke en bøf, det er fuldstændig formålsløst 🙂

    • Andreas Svendgaard skriver

      april 25, 2026 at 8:17 pm

      Hej Ole
      Det er bestemt vigtigt at hakke sine hakkebøffer.
      Jeg er selv kok og gør det altid, da det giver en bedre stegeskorpe.
      Mvh Andreas

      Besvar
  6. Leif skriver

    maj 09, 2021 at 12:42 pm

    Hej,
    Hvis man hakker sit eget kød, hvad udskæring er best?
    MVH,
    Leif

    Besvar
  7. Frank Hartvig skriver

    december 20, 2018 at 8:39 pm

    Et gammelt husmoderråd jeg fik med i bagagen af min for over 45 år siden lød
    en hakkebøf skal steges 1min pr millimeter så en bøf på 1cm skal altså stege 10 min ( 2gange 5 )
    så det har jeg brugt lige siden og det passer ganske godt.
    Bh Frank.

    Besvar
  8. Per Asmussen skriver

    oktober 25, 2018 at 1:59 pm

    Det ser sgu godt ud - fortsæt det gode arbejde 🙂

    Besvar

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Ugens madplan uge 34

Ny madplan

Uge34
MTOTFLS

Ugens aktuelle madplan

Ugens madplan uge 34

Ugens madplan byder på skøn sensommermad med årstidens grøntsager. Du får lækker aftensmad hver dag med madplanen for uge 34 her.

✓ 7 retter✓ Varieret aftensmad✓ Gratis

Se ugens madplan →

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required