Gorgonzola (italienernes blå ost fra Milano)

Indhold

• Produktion og særlige kendetegn
• Mad og drikke der passer særlig godt
• Næringsindhold og vitaminer
• Opskrifter med gorgonzola
• Kommentarer

Gorgonzola deler vandene. Vi er dem, som elsker at give maden ekstra smag og konsistens med den italienske ost, og så er der dem, der afskyr "mugost".

Tanken om den synlige skimmel frastøder måske ligefrem nogen så meget, at de ikke kunne finde på at smage osten.

Det er faktisk lidt synd, for der er jo også skimmel på for eksempel brie og camembert. Og gorgonzola findes i to versioner: Den milde og bløde samt den faste og stærke.

Her ser vi på, hvad det egentlig er for en ost, hvordan den produceres og vigtigst: Hvilke retter og serveringer den passer til.

Læs også:

• Mozzarella - opskrifter og fakta om den cremede ost fra Syditalien
• Burrata - en lækker ost med cremet midte
• Brie - historie, fakta, wiki og tips til servering af osten
• Parmesan - fakta om italienernes uundværlige ost
• Feta ost - fakta og viden om grækernes salte ost

Produktion og særlige kendetegn

Denne ost stammer fra byen Gorgonzola tæt på Milano, og her har den været fremstillet i over tusind år.

Osten baseret på pasteuriseret komælk lagrede dengang i grotter, som havde den perfekte luftfugtighed og temperatur.

Den fremstilles kun i to regioner: Piemonte og Lombardiet, og da gorgonzola er et beskyttet, geografisk produkt (BOB), er der en række krav til produktion og kvalitet.

Først og fremmest laves en ostemasse af pasteuriseret komælk, som tilsættes mælkesyrebakterier og skimmelkultur. Herefter fyldes den på store runde forme, skylles og saltes, hvorefter den skal lagre.

I løbet af lagringen vendes osten regelmæssigt, og udsættes flere gange for en maskine, der borer massevis af huller hele vejen i gennem den, så den udvikler det fine mønster, vi kender.

Den milde og cremede ost modnes i saltlage i mindst 50 dage, max. 150 dage. Den stærke og faste skal lagre i mindst 80 og max. 270 dage.

Mad og drikke der passer særlig godt

Lige som med alle andre oste skal gorgonzolaen ud af køleskabet mindst en halv time, før den skal spises.

Her kommer smagen mere til sin ret, end når den er køleskabskold. Derudover får vi ikke nok glæde af den milde types lækre konsistens, hvis den er kold.

Ostens smag passer både til søde sager og varme pastaretter. Prøv den med en god honning med nødder i, syltede eller friske figner, marmelader, dadler eller andre tørrede frugter.

Den er også et rigtig godt match med blegselleristænger, radiser og peberfrugter.

Den danske tradition med at spise stærke oste med rå æggeblommer og løgringe er også overført til den italienske skimmelost, så nogle spiser gorgonzola på den måde.

Den slags unoder holder italienerne sig fra. Udover at spise den som en snack, bruger de den meget i madlavningen. Tænk for eksempel på pastaretter, pizzaer og simreretter.

Udover det findes der virkelig lækre italienske desserter med gorgonzola i, for eksempel passer syltede pærer fortrinligt med en gorgonzolacreme.

Næringsindhold og vitaminer

Osten er helt uden tilsætningsstoffer og konserveringsmidler. Den er både kalk-, vitamin- og proteinrig, og indeholder desuden både A, B2, B6 og B12-vitaminer.

Her ser du energifordelingen for 100 gram gorgonzola i følge det italienske Konsortium for beskyttelse af Gorgonzola BOB.

Energi: 314 kalorier.

Proteiner: 18 gram.

Fedt: 27 gram.

Kulhydrater: 0.

Opskrifter med gorgonzola

Ostens franske fætter er en roquefort, der er lavet på fåremælk. Den franske ost har en mere skarp smag og en mere smuldret konsistens.

Her er et par opskrifter, der blandt andet indeholder den italienske skimmelost.