Frø og kerner giver både smag, struktur og næring til maden. Her får du min guide til de mest almindelige typer, fra chiafrø og hørfrø til sesamfrø, græskarkerner og solsikkekerner.
Frø og kerner er noget, jeg næsten altid har stående i køkkenskabet. De er gode i hjemmebagt brød, på salater og som et lille ekstra drys over morgenmaden.
Men der er faktisk stor forskel på de forskellige typer. Nogle indeholder mange kostfibre, andre er særligt rige på protein eller umættede fedtsyrer. Og så er der også nogle, man ikke bør spise for meget af.
Her får du en oversigt over de mest almindelige frø og kerner, hvad de indeholder, og hvordan du bedst bruger dem i madlavningen.
Hvad er forskellen på frø og kerner?
Når vi taler om frø og kerner i madlavningen, bruger vi ofte ordene lidt i flæng.
Botanisk er der dog forskel på, hvor frøene kommer fra, og hvilken del af planten vi spiser.
Et frø indeholder anlægget til en ny plante sammen med oplagret næring. Mange af de frø, vi bruger i madlavningen, indeholder derfor en del fedt, protein og andre næringsstoffer.
Kerner kan blandt andet være frø fra forskellige planter eller den spiselige del inde i en frugt eller nød.
I køkkenet er den præcise botaniske forskel dog sjældent særlig vigtig.
Det interessante er i stedet, hvordan de smager, hvad de indeholder, og hvilke retter de passer bedst til.
Her er en hurtig oversigt:
| Frø eller kerner | Smag og konsistens | God til |
|---|---|---|
| Sesamfrø | Mild og nøddeagtig | Brød, salater og asiatiske retter |
| Chiafrø | Mild, bliver geléagtig i væske | Chiagrød, yoghurt og bagværk |
| Quinoa | Mild og let nøddeagtig | Salater og tilbehør |
| Hørfrø | Mild og let nøddeagtig | Rugbrød og groft bagværk |
| Græskarkerner | Fyldig og nøddeagtig | Salater, brød og snacks |
| Solsikkekerner | Mild og nøddeagtig | Boller, rugbrød og salater |
| Hampefrø | Mild og nøddeagtig | Grød, salater og smoothies |
| Nigellafrø | Krydret og let pebret | Fladbrød og mellemøstlig mad |
Mange frø og kerner indeholder en del fedt og er derfor også energirige.
Det betyder dog ikke, at de er usunde. En stor del af fedtet består nemlig af umættede fedtsyrer.
Det vigtigste er at spise varieret og ikke bruge meget store mængder af den samme type hver eneste dag.
Sesamfrø og chiafrø
Sesamfrø
Sesamfrø er nogle af de mest alsidige frø, du kan bruge i køkkenet.
De findes både med og uden skal og i flere forskellige farver, blandt andet hvide og sorte.
Jeg synes især, de smager godt, når de bliver ristet ganske kort på en tør pande. Så bliver den nøddeagtige smag mere tydelig.
Sesamfrø indeholder blandt andet protein, kostfibre, fedt og mineraler som calcium, magnesium og jern.
Hele sesamfrø med skal indeholder generelt mere calcium end afskallede sesamfrø, men kroppen optager ikke nødvendigvis alt dette calcium lige godt.
Du kan bruge sesamfrø som drys på brød og boller, over salater eller i asiatiske retter.
De bruges også til fremstilling af tahin, som er en pasta lavet af findelte sesamfrø.
Læs mere i min guide til sesamfrø.
Chiafrø
Chiafrø er små sorte eller lyse frø fra planten Salvia hispanica, der oprindeligt kommer fra Mellemamerika.
De er især kendt for deres store indhold af kostfibre og plantebaserede omega-3-fedtsyrer.
Det særlige ved chiafrø er deres evne til at optage væske.
Når de blandes med mælk, vand eller andre væsker, svulmer de op og danner en geléagtig konsistens.
Det gør dem særligt velegnede til chiagrød, men de kan også bruges i bagværk og andre retter.
Jeg anbefaler at lade chiafrø trække i væske, når de skal bruges i større mængder til eksempelvis grød.
Tørre chiafrø bør ikke spises i store skefulde uden væske, da de kan svulme op og være vanskelige at synke.
EU har særlige regler for chiafrø som fødevare. Færdigpakkede chiafrø skal blandt andet mærkes med en oplysning om et maksimalt dagligt indtag på 15 gram.
Du kan læse meget mere om chiafrø og deres anvendelse i madlavningen.
Quinoa og hørfrø
Quinoa
Quinoa er frø fra en plante, der oprindeligt kommer fra Sydamerika.
Selvom quinoa ofte bruges på samme måde som ris og andre kornprodukter, er det botanisk set ikke en kornart.
Quinoa er naturligt glutenfri og indeholder både protein, kostfibre og forskellige mineraler.
Frøene findes i flere farver, blandt andet hvide, røde og sorte.
Den hvide quinoa er ofte lidt mildere og blødere efter kogning, mens røde og sorte varianter typisk har en fastere konsistens.
Jeg bruger gerne quinoa i salater eller som tilbehør i stedet for ris.
Quinoa skal normalt skylles, inden den koges, da der kan sidde rester af bittert smagende saponiner på overfladen. Mange produkter er dog allerede vasket.
Kogetiden er typisk omkring 12-15 minutter, men afhænger af produktet.
Du kan læse mere i min guide til quinoa, hvor du også finder en nem kogevejledning.
Hørfrø
Hørfrø er små, flade frø, der findes i både brune og gyldne varianter.
De er især kendt for deres indhold af kostfibre og den plantebaserede omega-3-fedtsyre ALA.
Hørfrø er gode i blandt andet rugbrød, boller og andet groft bagværk.
Når de kommer i kontakt med væske, danner de en geléagtig masse, som kan hjælpe med at holde på fugten i en dej.
Men her er der også noget vigtigt at være opmærksom på.
Hørfrø indeholder tungmetallet cadmium og naturlige stoffer, der kan danne blåsyre.
Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at man ikke spiser store mængder hørfrø.
Nogle hørfrøprodukter skal desuden opvarmes inden brug, og derfor bør du altid kontrollere anvisningen på emballagen.
Du kan læse mere i min guide til hørfrø, hvor jeg gennemgår forskellen på hele og knuste hørfrø, næringsindhold og de officielle anbefalinger.
Græskarkerner og solsikkekerner
Græskarkerner
Græskarkerner er nogle af de største frø, vi normalt bruger i madlavningen.
De har en mild og nøddeagtig smag, som bliver mere fremtrædende, når de ristes.
Jeg kan især godt lide at bruge dem som drys over en salat eller i hjemmebagt brød.
Græskarkerner indeholder blandt andet protein, umættet fedt, magnesium, jern og zink.
De er også forholdsvis energirige, fordi de indeholder en del fedt.
Du kan riste dem på en tør pande ved middel varme, indtil de begynder at dufte nøddeagtigt. Hold øje med dem, så de ikke bliver brændte.
Græskarkerner kan dog indeholde uønskede stoffer som svampegiftstoffer og PAH'er, og derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at man ikke spiser store mængder hver dag.
Læs også min guide til græskarkerner, hvor du får flere oplysninger om næringsindhold og anvendelse.
Solsikkekerner
Solsikkekerner kommer fra solsikkens store blomsterhoveder.
De er milde i smagen og kan bruges til mange af de samme ting som græskarkerner.
Jeg bruger dem især i brød og boller, men de er også gode som et sprødt drys på en salat.
Solsikkekerner indeholder blandt andet protein, E-vitamin og umættede fedtsyrer.
De indeholder dog også cadmium, og derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at man begrænser indtaget.
Det gælder især, hvis man ofte spiser store mængder solsikkekerner i eksempelvis knækbrød, müsli eller kernebrød.
Du behøver ikke undgå dem helt, men brug dem gerne i mindre mængder og varier med andre typer frø og kerner.
Et eksempel er mine solsikkeboller, hvor kernerne giver ekstra smag og struktur til dejen.
Hampefrø og nigellafrø
Hampefrø
Hampefrø kommer fra hampplanten Cannabis sativa.
De kan købes både hele og afskallede, og de to typer har lidt forskellig konsistens.
Afskallede hampefrø er bløde og har en mild, nøddeagtig smag, mens hele frø er mere sprøde.
Hampefrø indeholder blandt andet protein, umættede fedtsyrer og mineraler.
Frøene bruges især i grød, salater, smoothies og bagværk.
Jeg synes, de afskallede frø er særligt gode som drys, fordi de ikke kræver nogen tilberedning.
Selvom hampplanten også forbindes med cannabis, dyrkes fødevarehamp til et helt andet formål. Fødevareprodukter skal overholde reglerne for blandt andet indholdet af THC.
Du kan læse mere i min guide til hampefrø.
Nigellafrø
Nigellafrø er små sorte frø fra planten Nigella sativa.
De bliver også kaldt sortkommen, men skal ikke forveksles med almindelig kommen eller spidskommen.
Smagen er karakteristisk og kan beskrives som krydret, let pebret og en smule bitter.
Nigellafrø bruges især i mellemøstlig og sydasiatisk madlavning.
Du kender dem måske fra fladbrød, hvor de små sorte frø bliver drysset over dejen inden bagning.
De er også gode i krydrede retter, chutney og forskellige grøntsagsretter.
Jeg synes, de fungerer bedst som et krydderi i mindre mængder, fordi smagen er ret markant.
Sådan bruger du frø og kerner i madlavningen
Det gode ved frø og kerner er, at de kan bruges på mange forskellige måder.
Du behøver ikke lave særlige retter for at få glæde af dem. Ofte kan du blot bruge lidt af det, du allerede har i køkkenskabet.
Her er nogle af mine foretrukne anvendelser.
I brød og boller: Frø og kerner giver både smag, struktur og bid. Prøv eksempelvis mit Holgers rugbrød, hvor der bruges flere forskellige slags kerner.
På salater: Rist lidt sesamfrø eller græskarkerner på en tør pande, og drys dem over salaten lige inden servering.
Til morgenmad: Chiafrø og afskallede hampefrø kan bruges i eller på grød, yoghurt og skyr. Vær opmærksom på anbefalingerne for de enkelte typer.
I varme retter: Nigellafrø og sesamfrø kan give ekstra smag til grøntsager, risretter og forskellige asiatiske retter.
Som en del af bagværk: Solsikkekerner, græskarkerner og mindre mængder hørfrø kan indgå i grove deje.
Skal frø og kerner ristes?
Det kommer an på typen.
Sesamfrø, græskarkerner og solsikkekerner får ofte en mere tydelig nøddeagtig smag, når de ristes let.
Brug en tør pande ved middel varme, og vend rundt undervejs.
Frøene skal kun have farve og udvikle aroma. De må ikke blive mørke eller brændte.
Kraftig ristning kan nemlig danne uønskede stoffer.
Chiafrø behøver normalt ikke at blive ristet, mens quinoa typisk koges og bruges som tilbehør eller i salater.
Er frø og kerner sunde?
Frø og kerner kan sagtens være en del af en sund og varieret kost.
Mange typer indeholder både protein, kostfibre, vitaminer, mineraler og umættede fedtsyrer.
Nogle frø, især chiafrø og hørfrø, indeholder desuden den plantebaserede omega-3-fedtsyre ALA.
Det er dog vigtigt at skelne mellem denne type omega-3 og de langkædede fedtsyrer EPA og DHA, som især findes i fisk.
Du kan læse mere om forskellen i min guide til omega-3.
Frø og kerner kan også bidrage til det daglige indtag af kostfibre.
Fibrene er blandt andet vigtige for fordøjelsen og hjælper med at give mæthed.
Læs eventuelt min artikel om kostfibre, hvor jeg gennemgår, hvorfor de er vigtige.
Men mere er ikke nødvendigvis bedre.
Det gælder især hørfrø og solsikkekerner, som kan indeholde forholdsvis store mængder cadmium.
Mit bedste råd er derfor at variere mellem de forskellige typer og bruge dem som en del af den øvrige mad frem for at spise store mængder af én bestemt slags.
Opbevaring af frø og kerner
Frø og kerner indeholder ofte en del fedt, og derfor kan de med tiden blive harske.
Jeg anbefaler at opbevare dem i tætsluttende beholdere på et mørkt, tørt og køligt sted.
Undgå direkte sollys og varme fra komfuret.
Har du store mængder, kan nogle typer med fordel opbevares i køleskabet eller fryseren, så de holder kvaliteten længere.
Kassér frø og kerner, der lugter harskt, er blevet mugne eller har fået en tydeligt dårlig smag.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på frø og kerner?
Botanisk er der forskel, men i madlavningen bruges ordene ofte om hinanden. Begge betegnelser dækker blandt andet små, spiselige plantedele, der kan bruges i bagværk og andre retter.
Hvilke frø og kerner er sundest?
Der er ikke én type, som er bedst til alt. Chiafrø og hørfrø indeholder blandt andet ALA, mens græskarkerner er gode kilder til protein og mineraler. Det bedste er at variere.
Hvor mange frø og kerner må man spise om dagen?
Der findes ikke én anbefalet mængde, som gælder alle typer. Fødevarestyrelsen anbefaler blandt andet at begrænse hørfrø og solsikkekerner på grund af cadmium.
Er hørfrø og chiafrø det samme?
Nej. De kommer fra forskellige planter. Begge indeholder kostfibre og plantebaserede omega-3-fedtsyrer, men de har forskellig anvendelse og forskellige anbefalinger om indtag.
Skal man lægge frø og kerner i blød?
Det afhænger af typen og opskriften. Chiafrø bruges ofte efter iblødsætning, mens mange andre frø og kerner kan bruges direkte. Quinoa skal normalt skylles og koges.
Kan børn spise frø og kerner?
Ja, mange typer kan indgå i børns kost, men mængde og form skal passe til barnets alder. Fødevarestyrelsen anbefaler blandt andet, at babyer ikke får hørfrø og solsikkekerner, og at større børns indtag begrænses.
Er frø og kerner glutenfri?
Mange frø og kerner er naturligt glutenfri. Ved cøliaki bør du dog kontrollere emballagen for eventuel forurening med glutenholdige kornprodukter.
Kan man fryse frø og kerner?
Ja, mange typer kan fryses i tætsluttende emballage. Det kan være en fordel, hvis du har købt en stor portion, som du ikke får brugt med det samme.
Madens Verden PLUS
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.
Få adgang her
[novashare_inline_content]
Tommy Christensen skriver
Tusind tak for god info om frø til mad og brød. Der er mange ting at forholde sig til. Tror jeg må fortsætte med de gode gamle græskarkerner, solsikke mv.