Opskrift på klassiske fødselsdagsboller, der er lette, luftige og nemme at lave. Perfekte til enhver festlig anledning eller hverdag.
Her får du min opskrift på klassiske fødselsdagsboller, der er lette og luftige.
Fødselsdagsbollerne er selvfølgelig standard til en fødselsdag, hvilket navnet jo siger, men jeg bruger dem også bare som almindelige boller til kaffen.
Samtidig er de gode at fryse ned, så du altid har lækre og luftige boller i fryseren, når der dukker uventede gæster op.
Opskriften giver 16 stk., og den er meget nem at følge.
Se også disse opskrifter:
Opskrift på fødselsdagsboller
Fødselsdagsboller
Ingredienser
- 2,5 dl sødmælk - eller anden mælk
- 125 g smør
- 50 g gær - en hel pakke
- 500 g hvedemel
- 1 æg
- 3 spsk sukker
- 0,5 tsk kardemomme - kan udelades
- 1 tsk salt
Fremgangsmåde
- Hæld sødmælk op i en kasserolle, og varm den forsigtig op. Kom smør i, og lad det blive 37-38 grader varmt.
- Kom det så op i skålen til din røremaskine, og rør gæren ud i mælken.
- Når gæren er rørt ud tilsætter du hvedemel og æg, og ælter dejen til dine fødselsdagsboller godt igennem. Tilsæt også sukker, kardemomme og salt. Det skal æltes 7-8 minutter ved lav hastighed.
- Sæt dejen til bollerne til hævning, og lad den hæve i 25 minutter. Husk at overdække med husholdningsfilm og et viskestykke, og bare lad dejen blive i røreskålen.
- Kom dejen ud på et meldrysset bord, og slå hurtigt luften ud af dejen ved at ælte den hurtigt igennem. Virkes op.
- Tril dejen til en lang pølse, som du skærer ud i 16 stykker - til 16 boller. Ønsker du mindre boller, ja så skærer du selvfølgelig bare ud i flere og mindre stykker.
- Rul dejstykkerne til boller, som du sætter på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Nu skal bollerne så hæve i yderligere 30 minutter. Stadig tildækket med et viskestykke.
- Inden du nu stiller bollerne i ovnen, skal du pensle dem med sammenpisket æg. Husk at pensle bollerne grundigt.
- Bag så dine fødselsdagsboller ved 200 grader varmluft i cirka 12 minutter.
- Lad bollerne køle lidt af inden servering, men de er allerbedst helt nybagte. Og selvfølgelig gerne med et lag smør på.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Jeg har brugt kardemomme i denne opskrift på fødselsdagsboller, men da mange ikke altid er vilde med kardemomme, kan du sagtens undlade den.
Hvis du ønsker at lave rosinboller, kan du tilsætte et par håndhold rosiner til dejen. Det smager også dejligt.
Brug røremaskine
Fødselsdagsbollerne har jeg lavet med røremaskine. Har du ikke sådan en, kan du naturligvis også lave dem i hånden. Men husk at ælte dejen grundigt!
Og her er det altså nemmest bare at smide ingredienserne i røremaskinen, på med dejkrogen og så lade den klare æltningen.
Prøv også min opskrift på de nemme boller i airfryer.
Vej dejen af
For at sikre at bollerne blive lige store, er det altså en god idé at vejen dejen af. 5 gram fra eller til betyder ikke noget, men bare så du har nogenlunde lige store boller.
Det er bedst i forhold til afbagningen, men det ser jo også bedst ud når bollerne stilles på bordet.
Ønskes de helt blanke i udtrykket, kan de pensles med sammenpisket æg straks de tages ud af ovnen.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Natasja
Hej Holger.
Jeg skal bage boller til min datters fødselsdag, men vil høre om man evt kan lave dejen dagen før, og have på køl natten over, og så lave lave og bage bollerne på selve dagen?
Eller er det en dum ide?
Holger Rørby Madsen
Hej Natasja
Det kan du sagtens, men sæt så mængden af gær ned til 5 gram, så dejen langtidshæves.
God fornøjelse - og tillykke med datteren 🙂
Alt det bedste
Holger
Line
Hej Holger.
Jeg elsker din opskrift!
Den er blevet lavet mange, mange gange herhjemme både til gæster og til mig selv. Det er simpelthen de blødeste og lækreste boller! De smelter jo nærmest i munden.
Jeg står i dag og skal lave dem igen, men nu hvor efteråret sniger sig tættere på, vil jeg prøve at tilsætte lidt græskar i dem.
Tusind tak for en nem og skøn opskrift.
Mvh. Line
Janne
Tak for en god fødselsdags bolle opskrift opskriften lyder på 16 stk, jeg skal bruge 32 stk kan jeg lave dejen af en gang eller skal den deles, det håber jeg ikke tak for nogle gode opskrifter. Med venlig Janne
Holger Rørby Madsen
Hej Janne
Du kan sagtens bare lave en dobbelt portion af dejen, og så er det bare at bage løs 🙂
God bagelyst.
Alt det bedste
Holger
Carla Jørgensen
Jeg har lige prøvet denne lækker, mine drenge og mand sagde at det simpelthen er de lækreste boller de har smagt, fra nu af er det en del af familien, meget taknemmelig for opskriften
Holger Rørby Madsen
Hej Carla
Tak for de søde ord, og det er jeg super glad for at høre 🙂
Fortsat god bagelyst til dig og familien.
Alt det bedste
Holger
Maria
Hej Holger. Jeg bruger altid din opskrift, for den er intet mindre end fantastisk. Min datter fylder 10 på fredag og Holgers boller følger jo med 🙌👏
Jeg er dog kommet lidt i knibe, da varmluften er stået af i vores ovn. Hvad gør jeg mht grader og tid ved over-undervarme? Har du et godt bud?
De bedste hilsner Maria.
Holger Rørby Madsen
Hej Maria
Tusind tak for de pæne ord. Du giver dem bare lige 20 grader mere - altså 220 grader over- og undervarme - så bliver det de fineste boller 🙂
Og stort tillykke med datteren - det bliver en fest 🙂
Alt det bedste
Holger
Kathrine
Hvis jeg dobler op (til 40 boller), skal gærmængden så også forhøjes eller blive ved de 50g.?
Mvh
Trine
Kan de fryses? Og vil du lune dem når de tages op?
Holger Rørby Madsen
Hej Trine
Jo da - de kan sagtens fryses 🙂
Og jo - jeg ville lige lune dem i ovnen, men de kan også bare tøs op ved stuetemperatur.
Alt det bedste
Holger
Rikke
Hej! Kan man udskifte hvedemel med glutenfri havremel tror du?
Ellers fungerer opskriften til punkt og prikke hver gang 👌🏼
Holger Rørby Madsen
Hej Rikke
Det har jeg ikke prøvet, men man skal da aldrig være bange for at prøve det af. Giv den et forsøg, og lad mig høre hvordan det gik 🙂
Alt det bedste
Holger
Lise
er det bare mig men skal smør æltes i eller skal det smeltes
Holger Rørby Madsen
Hej Lise
Fint spørgsmål - smørret smeltes i mælken 🙂
God. bagelyst.
Alt det bedste
Holger
Kimmie
Hej,
Jeg er lidt nysgerrig på forskellen. I opskriften "Boller - bedste opskrift på den hjemmebagte bolle" skal dejen ikke æltes hurtigt igennem efter hævning, men direkte laves til boller, hvorimod denne opskrift på "Bamseboller" skal dejen hurtigt slåes ned efter hævning. Smøret skal smeltes i denne opskrift og bruges mælk, og i den anden opskrift på Boller, skal smøret være blødt og tilsættes til sidst og der bruges vand. Hvad gør de her forskellige forskelle egentlig?
På forhånd tak.
Gitte
Hej hej....måske andre har skrevet det. Men jeg har lige fuldt din opskrift til punkt og prikke....troede jeg. Men mens dejen står til den første hævning, kommer jeg til at kigge på mit køkkenbord, og der står så kademommen og glor på mig, og er ikke kommet i dejen, Jeg læser opskriften igennem igen, og kan ikke forstå hvor det lige er gået galt at jeg ikke har fået den i, meeeen i selve vejledningen står der intet om at tilsætte kardemommen. Sååå måske en lille rettelse, sikkert andet som følger opskriften slavist og ikke lige tænker over manglende engridiens 😉 men håber mine boller bliver gode alligevel. Mange hilsner Gitte
Holger Rørby Madsen
Hej Gitte
Tak for din tilbagemelding, og det er min fejl. Jeg havde ikke fået skrevet kardemomme ind i fremgangsmåden, men det er gjort nu.
Jeg beklager - men nu er den rettet.
Håber det trods alt gik 🙂
Alt det bedste
Holger
Jimmi
Har netop lavet dem - smagen er super. Men desværre tunge og virker tør - hvad gør jeg forkert?
Henriette Johansen
Lækre luftige boller, de bedste fødselsdagsboller jeg har lavet til dato. Tak for en super opskrift.😉
Sidsel Winthrop
Hej. Du skriver de er gode at fryse - tør du dem op i ovnen eller hvordan? Bare så de ikke bliver tørre.
Holger Rørby Madsen
Hej Sidsel
Ja, du kan sagtens tø bollerne op i ovnen, men jeg plejer nu bare at tage dem op af fryseren en halv times tid før brug. Så er de ganske fine. Men giv dem ellers omkring 5 minutter ved 175 grader, så bør de også være fine 🙂
Alt det bedste
Holger
Sidsel Winthrop
Hej. Tak for tip om frysning og optøning.
Nu har jeg bagt 2 portioner af din opskrift og hver gang falder de smukt hævede boller sammen til flade boller, når jeg pensler dem med æg. Og jeg gør det forsigtigt.
Skal det først gøres efter hævning? Eller før måske?
Mvh Sidsel
Debbie
De her boller er simpelthen som bagerens teboller. De er fantastiske og når knap nok at forlade ovnen før de er spist. Kan erstatte smør med margarine eller smagsneutral olie?
Ole
Hold dig langt væk fra Margarine, hvis du ved hvilket produkt det egentlig er... Det samme gælder stort set alle vegetabilske olier, dog kan Rasp muligvis være den sundeste, da Omega-3 - 6 forholdet, er meget bedre end andre vegetabilske olier. Du kan også være heldig at finde en "Light Oliven Olie" hvor det er en raffineret udgave, som bare har fået fjernet smagen, men den er svær at finde i Danmark, desværre 🙁 Du kunne også nemt finde raffineret Kokosolie, som også bare har fået fjernet smagen, og så lige varme den i enten en gryde eller mikroovnen til den smelter 🙂
Erik
Hvorfor ikke bare bruge tandsmør. Det smager vidunderligt