Bøf Stroganoff er blevet en klassisk og særdeles populær ret, som typisk serveres med en fløjsblød kartoffelmos eller kogte ris.
Men hvad er Bøf Stroganoff, der også er kendt som Bouef Stroganov, egentlig for en ret?
Retten stammer oprindeligt fra Rusland, hvad navnet jo også nærmest afslører. Oprindelig lavet med spidser af oksemørbrad, som du også kender den populære Kong Fiddes livret. Ofte laves den dog i dag med strimler af okseinderlår som i denne opskrift.
Opskriften her er til fire personer, men rester kan sagtens gemmes til dagen efter.
Se også disse opskrifter:
Opskrift
Bøf Stroganoff
Ingredienser
- 600 g okseinderlår - i tynde strimler
- 2 spsk hvedemel
- smør - eller olie, til stegning
- 200 g bacon - i tern
- 250 g champignon - skåret i mindre skiver
- 2 løg - hakket
- 4 dl piskefløde - eller madlavningsfløde, du kan godt bruge 5 dl
- 2 spsk paprika
- 1 dåse tomatpasta - svarende til 140 gram
- 1 spsk gastrik - kan udelades
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Start med at gøre alle dine ingredienser klar. Pil og hak løgene, rengør champignon, hvorefter du skærer dem i skiver.
- Drys hvedemel op i et fad eller en stor skål, og bred de tynde strimler okseinderlår ud i fadet/skålen. Vend kødet godt rundt.
- Svits bacontern sprøde i en dyb pande eller sauterpande og tag dem til side i en lille skål.
- Svits champignon så de får en god kulør, eventuelt sammen med lidt smør eller olie. Tages til side.
- Så skal du have svitset kødet. Gør det ad to omgange, så fordel halvdelen i panden, og brun det godt af. Husk godt med fedtstof til stegningen. Tages til side, og så brunes den anden halvdel af kødet. Brun ikke kødet for længe, da det så nemmere bliver tørt.
- Til sidst tilsættes hakket løg, der hurtigt svitses med inden du kommer den første halvdel af kødet tilbage i panden sammen med bacon og champignon. Tag dog gerne lidt af både de stegte bacontern og champignon fra til pynt.
- Tilsæt fløde (eller madlavningsfløde) sammen med paprika og tomatpasta og rør det godt ud. Kom også gerne lidt gastrik ved. Se i videoen hvordan du laver en gastrik. Eddike eller citronsaft kan også bruges. Krydr med lidt salt og friskkværnet peber.
- Lad nu gryderetten simre under låg i ca. 30 minutter, så kødet er mørt og lækkert. Smag til. Ønskes en mørkere sovs, kan du justere med lidt sovsekulør. Ønskes en lidt tyndere sovs, kan der tilsættes lidt vand eller fond/bouillon.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Video
Tips
Bøf stroganoff en særdeles velsmagende gryderet, der kan serveres med gode ris, eksempelvis Basmati. Eller rigtig kartoffelmos. Selv foretrækker jeg kartoffelmos.
Du kan sagtens også servere en grøn salat til - og så passer et godt glas rødvin fremragende til.
Hvorfor hedder det Bøf Stroganoff?
Retten og navnet dukkede op i midten 1900-tallet, men man kender faktisk ikke årsagen til selve navnet.
Der er dog flere bud hvem der lagde navn til gryderetten, og et af de mest sandsynlige er Alexander Grigorievich Stroganoff, men det vides altså ikke med sikkerhed.
Bøf Stroganoff er kendt verden over, men laves i mange forskellige udgaver fra land til land.
Den oprindelige er som sagt med spidser af oksemørbrad, løg, creme fraiche og sennep. Altså en slags ragout med sennepssovs.
Men i dag laves den altså på mange andre måder, hvor oksekød i strimler ofte er det gennemgående sammen med løg, champignon, bacon og fløde. Velbekomme.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Susanne Bjerring Olesen
Hejsa. Jeg har et stykke oksefilet,kan jeg bruge det til bøf stroganoff?mvh susanne
Holger Rørby Madsen
Hej Susanne
Det kan du tro - oksefilet er fin til en stroganoff 🙂
God fornøjelse.
Alt det bedste
Holger
Joel Lemvigh Jeppsen
Hvorfor kan jeg ikke se næringsindhold på retten, jeg er jo medlem.
Venlig hilsen Joel Lemvigh jeppsen
J. G. Nielsen
Jeg savner stegte tynde baconskiver og stegte små pølser på retten ved servering.
MVH Jørgen
Morten Ipsen
God nem ret smager super godt