• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Vintest › Ugens Vintest: Økologisk spanier til 33 kr. får 5 stjerner

Ugens Vintest: Økologisk spanier til 33 kr. får 5 stjerner

Vintest uge 9
Del gerne:
1
SHARE
FacebookMessenger1PinterestEmailSMSSubscribe

Opdateret:  25. februar 2022 - Udgivet:  25. februar 2022

Her er ugens vintest, hvor vinkender Jan Sørensen giver stjerner til en række vine, der i denne uge er på tilbud i landets supermarkeder.

En rigtig god uge med masser af gode vine - læg mærke til, at de 3 billigste vine alle er fra Spanien. Ikke sært, for vinene herfra er ofte nogle af verdens bedste vinkøb.

Men ellers deler Frankrig, Italien og Spanien meget godt vinene mellem sig - sammen med vine fra Sydamerika.

Testens måske bedste køb er nok Trapiche fra Argentina -og så er der frit valg mellem vin med og uden eg! Alle frygter stigende priser, og vinene er heller ikke helt så billige som før jul. Men det er til at leve med.

vinkender Jan Sørensen Madens Verden
Vinkender Jan Sørensen guider dig igennem junglen af vine, og finder de bedste tilbud til dig. Grafik. Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

Vine i klassen op til 60 kr

Cepa Lebrel, Rioja, kr/fl v 6: 28,13

6 fl: 169,-

Bedste KØB

**** (⅘)

Lidl, indtil lørdag, d. 5. marts

En nydelig egefri Rioja 2020 med positiv bærfrugt, middel fylde og ren, afrundet eftersmag.

Den er faktisk helt ok til 40 kr., men til under 30 kr. er den lidt af et fund.

Lebrel er Lidl’s eget mærke fra Rioja, som (i år) leveres af Isidro Milagro, der ligger i det nedre (varmere) Rioja.

Har kun smagt et par af Lebrel vinene, men husker en god reserva og en ren graciano.

Castano Hecula

”Hecula”, Organic, kr/fl v 6: 33,17

Yecla, 6 fl: 199,-

Bedste KØB

***** (5/5)

Føtex, indtil torsdag, d. 3. marts

Navnet Hécula - Herkules på spansk - antyder stærk vin!

Et godt køb til en kold aften. En mørk, kraftig bulderbasse, fyldig, men afrundet med fint krydret duft. For fanatikere måske for civiliseret og kommerciel.

Knap så forfinet som Castaño’s Colección (netop nu i Bilka), og for nogle endog bedre.

Hécula har været en af husets mest kendte gennem 20 år, men er fra 2018 blevet økologisk (ret nemt i de tørre, vindomsuste bakkedrag syd for Alicante).

Vinen er lagret i små egefade 6 måneder og tappet uden filter. 5* i Gastro sept 2021.

Cava Arestel, Sant Sadurni d’Anoia

Cava Arestel, Brut… 35,-

Brus, Spanien

Godt køb

**** (⅘)

Lidl, indtil lørdag, d. 12. marts

Den koster €5 i Tyskland, så du behøver ikke køre sydpå!

På etiketten står ”Metodo Tradicionál” - et andet ord for Champagne-metoden. Meget ung og frisk stil, lidt æble og citrus, ikke knastør.

Lavet af ARSA, der leverer cava til Lidl i hele Europa.

Slet ikke ringe, men synes etiketten er lidt trist, siger jeg som mangeårig etikette-fetichist (men Fruen mener noget andet!).

De burde konsultere danske designere for en pæn etiket.

Aldiano, rød/rosé/hvid… 39,-

Abruzzo, rød Montepulciano, rosé Cerasuolo, hvid Trebbiano, Italien

**** (⅘)

Bilka indtil torsdag, d. 10. marts

En rigtig flot vin med farve, fylde, frugt og middel koncentration med lidt fedme til at balancere tanninen.

God madvin, men egentlig også behagelig alene! Rosé er også rigtig god (men check alder, bør højest være 2 år).

Abruzzo er det vilde land ved Adriaterhavet stik øst for Rom, som engang var basis for rustik dagligvin.

Men hoveddruen montepulciano giver god vin, og vinene fra det store kooperativ Tollo (3000 hektar) er til 39 kr. et superkøb (”normalprisen” 89 kr. er kunstigt høj!).

Le Arche

Le Arche rød/hvid… 39,-

Bardolino rød/rosé, Garda hvid, Rossogrande rød, Italien

Godt KØB

**** (⅘)

Føtex hele marts, Bilka, indtil torsdag, d. 10. marts

Bilka lægger vægten på den ripasso’agtige Rossogrande (som er ok), men jeg foretrækker den lettere Bardolino.

Arche har mindre frugt end de bedste, men en simpel og behagelig vin til lette retter, serveret kælderkold.

Fås også som rosé: ret neutral, men tør og ren.

Den hvide Garda laves af Soave-druen garganega + pinot grigio. Til den diskrete side, men tør, ren og frisk og let. 5* i Ekstrabladet, fortjent.

Siglo ”Saco”, crianza… 40,-

Navarra, Spanien

**** (⅘)

Fakta, indtil onsdag, d. 2. marts

Det bedste ved vinen er historien! I 90'erne var ”Siglo Saco” i nogle år den mest solgte Rioja i Danmark, måske pga. sækken, der gjorde flasken nem at genkende.

Nu er den tilbage - men ikke længere som Rioja, men som Navarra (hvor familien Manzanos er 3. størst). Sært!

En nydelig vin, poleret og civiliseret med tilpas frugt og ren, afrundet eftersmag. Den mangler måske lidt personlighed, men hvor meget kan du forlange til 40 kr.?

Trapiche Pure

Pure rød/hvid, kr/fl v 6: 41,50

6 fl: 249,- Trapiche, Uco, Argentina

Bedste KØB

***** (5/5)

Bilka, indtil torsdag, d. 10. marts

”Pure” er den rene vin uden duft og smag af eg - lagret ”sur lie” med rester fra gæringen i 8 måneder før tapning.

Fra Uco, et særligt (godt) område ved foden af det højeste bjerg i Amerika (både nord og syd).

Rød malbec har åben, rig frugt, solid, afrundet fylde og lang smag med positiv frugt.

Kritikerne kan også lide den - 2019 har fået hhv 89/Descorchados og 90p/Falstaff.

Den hvide sauvignon har god frugt, men ikke samme præcision og sprøde friskhed som god sauvignon fra New Zealand og Frankrig. Men både hvid og rosé er rigeligt 5* værd til 41,50.

Trapiche

Impure malbec, kr/fl v 6: 41,50

6 fl. 249,- Trapiche, Uco, Argentina

Bedste KØB

***** (5/5)

Bilka, indtil torsdag, d. 10. marts

”Impure” er lidt mere diskret i frugten, men der er stadig rigeligt!

Frugten er tæmmet en smule af lagring, smagen er afrundet, meget lang.

Set i 2019. Falstaff giver 2018 91p/100.

CampoFiorin rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299,- Masi, Verona, Venezie, Italien

Godt KØB

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag, d. 10. marts

Masi sælger Campo Fiorin (”Blomstermarken”) som ”supervenetianer”, men vinen må nøjes med at være uforskammet kommerciel på den gode måde.

Og lav pris: WineSearcher har global snitpris på 107 kr!

En vin med stor behagesyge, middel fylde, indbydende duft af mørke kirsebær og lidt krydderi over lidt mineralsk friskhed, pænt lang smag, tør, afrundet - god til al mad, men også behagelig alene, takket være 13% alkohol (beskedent for vin i dag).

Årgang 2018 fik gavmilde 89p/Parker.

Rosa Masi er frugtig, tør og ren. Laves på den fine drue refosco.

Hvid Masicanco på pinot grigio er bedre, meget frugtig, sprød og frisk, nydes ung - god madvin. 88p fra Parker i årgang 2020, som har fået 90p/JamesSuckling.

Grand Village.. kr/fl v 6: 49,83

6 fl. i trækasse: 299,- Bordeaux

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 3. marts

Jeg så dette slot regelmæssigt i 1980'erne, men ikke ofte siden. Men kan se, at WineEnthusiast har givet 88p til 2019, som måske er den aktuelle årgang.

Den berømte Guineaudeau (fra Lafleur Pomerol) ejer et Grand Village, men denne du Grand Village er mindre kendt (og bedre køb) og ligger i Blaye.

En nydelig merlot (90%) med god fylde og frugt. Og en flot kasse!

LYV rosé, Sydfrankrig… 50,-

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag, d. 10. marts

LYV bar før navnet GEM, og den har været solgt til op mod 100 kr. Bilka skal nok skaffe plads til årgang 2021, men stadig en god rosé - og flot med sin smukke flaske og glasprop!

En nydelig rosé med åben frugt og blød smag med lidt frugtsødme og ikke for meget syre.

Tappet på en smuk flaske, som for et par år siden vandt en designpris.

Tappet af Jeanjean, som generelt leverer god vin, især i Languedoc.

Lirac ”les Grands Cyprès”… 50,-

Cru du Rhone, Frankrig

Bedste KØB

***** (5/5)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 3. marts

Set i 2020. Lirac har æren af at være det andet ”røde Cru” i det sydlige Rhone lige efter Chateauneuf, men længe før Gigondas, Vacqueyras og de andre.

Vinstokkene gror delvis på rullesten og er samme grenache og syrah.

Meget flot med meget rig frugt i næsen, solid fylde og styrke, men får lidt friskhed fra en god mineralitet - flot ung, nok bedst efter 3-5 år. Egnet til krydrede retter. Server kælderkold.

Tappet af Meffre i Gigondas, et af de store huse i det sydlige Rhône med rimeligt gode vine.

Crémant Calvet, Brut/rosé… 50,-

Brus, Bordeaux, Frankrig

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag, d. 10. marts

Du får mig ikke til at sige meget pænt om Calvet, men dette brus er rigtig godt køb til denne pris! Brus fra Bordeaux på den traditionelle Champagne metode.

Set i årgang 2018, men stadig uinspirerende.

Rosé er bedst, tør, ganske frugtig, hvid har nydeligt brus, pæn, noget neutral aroma, ganske frisk, men med i let umodne toner i næsen, kort eftersmag. Men etiketten er flot.

Recougne… 59,95

Bordeaux Supérieur

Bedste KØB

***** (5/5)

Meny, indtil torsdag, d. 3. marts

En superflot Bordeaux til rimelig pris, som let kan måle sig med ganske meget Saint Émilion og Graves (og jeg elsker også etiketten med det røde segl midt på).

Set i den fine 2018, men uanset årgang en mørk, kraftig og fast vin, men aldrig hård, præget af moden merlot, rig parfume og god længde. Den er flot efter 5 år, men kendt for at kunne leve op til 30 år.

Slottet ligger i Fronsac - i øvrigt ikke langt fra det fine Mayne-Vieil, dvs. heller ikke langt fra Pomerol - men kommunegrænser gør, at vinen må nøjes med et beskedent navn til glæde for os, der foretrækker kvalitet og pris frem for fint navn.

Navnet kommer fra latin, ”Terra Recognita”, så selv romerne har måske rost vinen herfra!

Vine i klassen 60-100 kr

Baron de Ley, Reserva… 69,-

Rioja, Spanien

Godt KØB

***** (5/5)

Føtex, indtil, d. 31. marts

Flot moderne Rioja med nydelig fylde og indbydende duft med pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men en fornøjelse.

85% Tempranillo + 10% unik maturana og 5% graciano - to af de sjældneste druer i Rioja. Set i 2017 med 91p/Guía Peñin.

Ley vinene er fra eget (store) domæne på 400-årigt gammelt benediktinerkloster i Alavesa.

Husets vine er gode, fra den dyre topvin Monasterio over den fløjlsagtige Gran Reserva til den unge Club de Rey.

Montagny ”la Burgondie”… 69,-

Bedste KØB

***** (5/5)

Føtex, indtil d. 31. marts

Lys, ren aroma, ganske fyldig, frisk syre, god stil og længde.

En chardonnay fra Bourgogne tappet på ejendommen. Og det er vigtigt i Bourgogne, hvor al vin kan sælges. Også den dårlige og - værre endnu - også den forfalskede, som desværre også ses i den billige ende ikke mindst i Danmark.

Cave de Buxy har så langt det største areal i Montagny, et lille Cru i Bourgogne mellem Meursault og Mâcon.

Lecciaia Ciliegiolo, kr/fl v 2: 89,50

2019, 2 fl. 179,- Toscana

***** (5/5)

Irma (spotvare)

En meget frugtig vin med lidt kirsebær, urt og krydderi, fyldig smag, hvor frugten går igen sammen med frugtsyre og blide tanniner.

Ikke et topkøb, men den viser, hvad der sker i disse år i Toscana (og Italien som helhed).

I en menneskealder efterlignede iitalienerne fransk teknik og vin (hvad de aldrig vil indrømme!), derefter lavede de standardvine, man nu er de begyndt at få øjnene op for landets uendelige mængde af originale druer -som ciliegiolo (italiensk for kirsebær).

Lecciaia er mest kendt for Brunello, men ejer også en vingård i det lune Maremma tættere på Middelhavet, hvor denne vin laves.

Druen ciliegiolo er blot en af mange druer, som har groet i Toscana (og nabo Umbria) i århundreder.

Formentlig er druen indfødt - måske en afart af sangiovese (som brunello), mens andre mener den er en forfader til samme sangiovese eller endog kommer fra Spanien. Der gror også en smule af druen i Ligurien.

”T.H.” Syrah eller Sauvignon Blanc… 99,-

Undurraga, Chile

Bedste VIN

***** (5/5)

Bilka, indtil torsdag, d. 10. marts

Du kunne få vinen i sidste måned i Føtex til 79 kr., men selv til 99,- er den et topkøb!

Kraftig syrah med overdådig frugt, ganske kompleks, god dybde og fin længde med blød tannin.

Herlig tør sauvignon blanc, som matcher en langt dyrere vin fra New Zealand - frisk og sprød, lang smag.

Parker gav 93+p/100 til syrah i 2019, mens den hvide sauvignon fra Lo Abarca 2020 fik 92p og 2019 91p.

Andre smagere er helt enige. Så mange points koster normalt dyrt!

”T.H.” for ”Terroir Hunter”, dvs. fra særligt gode områder - og bedre vin.

Undurraga er et af de større huse i Chile, grundlagt i 1885 af baskiske indvandrere, som det specielle navn antyder (flere huse i Chile grundlagt af baskere, bl.a. Erràzuriz). Huset ejer 1800 hektar vin.

Domaine de l'Oiselet

l’Oiselet, Vacqueyras… 99,-

2020 økologisk, Rhone

Bedste VIN

***** (5/5)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 3. marts

En flot Rhone - fuldfed med krydderi, tobak, røde og sorte bær og masser af styrke og fedme. Flot ung, men 2-4 år på flaske vil nok gavne. Smagt i 2016, 18 og 19, men desværre ikke 2020.

Vacqueyras ligger lidt lavere end de bedste dele af Gigondas og vil derfor ofte være lidt blødere i stilen, med en lidt mindre distinkt profil Groft sagt kan den forene Gigondas og Chateauneuf, med lidt af dybden i Gigondas og det fede og rene i Chateauneuf.

Amarone Classico, Righetti… 99,-

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag, d. 10. marts

Du ser ofte Righetti i restauranter (solgt af Sigurd Müller i Aalborg), men jeg har fundet den uinspirerende, frugtig og stærk snarere end dyb.

Relativt tør og rig, let sødlig frugt uden en god Amarones frugt og koncentration. Men prisen er meget lav for amarone.

Huset ligger midt i Classico området og ejes af 3. generation af familien Righetti. Her ligger også vingården, men druer købes ind til det meste af produktionen, som er koncentreret om ripasso og amarone.

Barbaresco Riserva… 99,-

2016 Terre dei Celti, Sarotto, Italien

**** (⅘)

Irma, indtil onsdag, d. 2. marts

En lav pris for Barbaresco, tilmed riserva, dvs. med alder, så jeg bør være mistænksom.

Men vinen er fra Sarotto, ikke det store lys, men pålidelig og bosat i selve regionen, og den er helt ok, middel farve, nydelig duft, fast, men ikke besk smag, pæn længde (smagt i 2015, men nu fås den endnu bedre årgang 2016).

Ej smagt, dvs. betinget godkendelse.

Pocas 10 years tawny Port… 99,-

Godt KØB

***** (5/5)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 3. marts

I udstyr kan pocas virke lidt fersk og kedelig sammenlignet med de store portvinshuse, hvor konger, grever og dona’er flokkes på etiketten!

Men Pocas er stadig ejet og ledet af familien gennem 100 år leverer til en rimelig pris.

Denne 10-årige er flot, tydelig alder i bouquet (figner, kanel, chokolade osv osv) og smag.

Eneste minus er måske en smule for meget sødme (men det kan vi også lide!).

En rigtig god 10-årig til lav pris. Servér kølig til f.eks. chokolademousse. 91p/100 fra WineSpectator og WineEnthusiast.

Vine i klassen over 100 kr

Tanqueray Dry Gin 43,1%… 109,-

Godt KØB

**** (⅘)

Netto, indtil fredag, d. 4. marts

En lækker gin med ren smag, rig aroma - og med 43,1% alkohol perfekt til en G&T (eller Dry Martini osv), hvor alt for meget gin holder 37,5% og vil udtynde en færdig cocktail.

Tanqueray er en af de historiske ginmærker (1838) og nok det mest solgte ginmærke med årligt 36 millioner flasker.

Nu om dage destilleres den som mange fancy ginmærker i Skotland - men det er helt ok, da London Gin må destilleres hvorsomhelst (også i Danmark), blot den er tør.

Om Jan
Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
Jan Sørensen

Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede af grillede grøntsager.

Grillede grøntsager - sundt tilbehør lavet på grill

Billede af sauce gribiche med grønne asparges.

Sauce gribiche med grønne asparges

Billede af valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel.

Valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel

Ugens vine uge 23

Ugens vine, uge 23: Masser af vine til sommer og fest

Billede af mirin.

Mirin - fakta og alt du skal vide om den japanske risvin

Billede af ramen.

Ramen - nem og lækker opskrift på japansk suppe

Forsiden lige nu

mad på 30 minutter
Mad på 30 minutter (lækre retter på en halv time)→ Se opskriften
billede med simpel pastaret
Simpel pastaret - nem mad uden gryde og pande→ Se opskriften
billederesultat for æggewraps med laks og kylling
Æggewraps - skøn opskrift med laks eller kylling→ Se opskriften
billede med creme anglaise med jordbær
Creme Anglaise med jordbær (lækker vaniljecreme)→ Se opskriften
billede med grøn kartoffelsalat
Grøn kartoffelsalat med ærter og majs→ Se opskriften
vegetar kødsovs uden kød
Vegetar kødsovs: En lækker pastasauce uden kød→ Se opskriften
Hyldeblomst
Hyldeblomst - sommerlige opskrifter og fakta→ Se opskriften
torskekrebinetter med grøntsagsfrikassé
Torskekrebinetter med grøntsagsfrikassé→ Se opskriften
edamamesalat med tomat og dressing
Simpel edamamesalat med tomat og agurk→ Se opskriften
Billede resultat for jordbær parfait
Jordbær parfait - nem jordbæris uden ismaskine→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her