• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Vintest › Ugens vintilbud: Ukendt topvin fra Rhone er bedste køb

Ugens vintilbud: Ukendt topvin fra Rhone er bedste køb

Vintest uge 47
Del gerne:
1
SHARE
FacebookMessenger1PinterestEmailSMSSubscribe
Opdateret: 20. november 2021 - Udgivet: 20. november 2021

Black Friday nærmer sig, og der er mange gode tilbud, selvom kæderne nærmest holder vinøs Black Friday hele året!

At vælge én vin til vildt er svært - er det fugl eller rådyr eller vildsvin? Så jeg går ofte på kompromis.

I den lettere afdeling er BZ (for Blauer Zweigelt) fra Østrig perfekt (2 fl. 99,- Irma) som også den vidunderlige Malayeto fra Spanien (119,- Irma).

Men et kraftigere kompromis er Lirac "Grands Cyprès" (50,- Superbrugsen og Kvickly), måske ugens bedste køb.

Området ligger i Rhone dalen tæt på Chateauneuf du Pape, men du leder forgæves efter bare et af navnene på etiketten.

For de arrogante franskmænd tror, alle og enhver ved, at Lirac er en lille by med 1200 indbyggere nær Avignon. Men det ved få, så ingen kender vinen, som derfor er et fremragende køb!

I budgetafdeklingen får du meget vin for pengene i Lidl's Barossa shiraz (30, Lidl).

Ugen byder iøvrigt også på herlig hvid Veltliner fra Østrig samt god Portvin og Champagne.

vinkender Jan Sørensen Madens Verden
Vinkender Jan Sørensen guider dig igennem junglen af vine, og finder de bedste tilbud til dig. Grafik. Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

Vin i prisklasse op til 60 kroner

Nero d’Avola ”CaladelVerde”, bio… 29,-

Normalpris 39,-

Godt KØB

*** (⅗)

Lidl, indtil lørdag, d. 27. november

Kun smagt én gang, men egentlig ganske typisk, lidt mere fast end idéelt, men en god ledsager til pizza og pasta, serveret kælderkold.

Tappet i Italien.


Shiraz, Barossa Valley… 30,-

Normalpris 39,-

Godt KØB

**** (⅘)

Lidl, indtil lørdag, d. 27. november

Årgangen på flaske er 2017, men vinen smager rimeligt frisk, fyldig, blød, pænt lang - meget flot til prisen og bedre end den lidt triste etiket.

Fås også som cabernet (29,- ej smagt).

Tappet i Tyskland.


Hardy’s Crest, rød/hvid/rosé… 35,-

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 25. november

Hardy’s er mest kendt for dagligvin som ”Nottage Hill” og ”VR” - samt den marginalt bedre Hardy’s Crest.

Den røde ”Crest” er blend af cabernet, shiraz og merlot, en pleaser og godt køb, men uden større karakter.

Den hvide er tør, middel fyldig, men husker den som uden friskhed og spræl.

Glem rosé.


Aldiano Montepulciano d’Abruzzo… 45,-

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag, d. 25. november

En rigtig flot vin med farve, fylde, frugt og middel koncentration med lidt fedme til at balancere tanninen.

God madvin, men egentlig også behagelig alene!

Abruzzo er det vilde land ved Adriaterhavet stik øst for Rom, som engang var basis for rustik dagligvin.

Men hoveddruen montepulciano kan faktisk give rigtig god vin, og vinene fra det store kooperativ Tollo (3000 hektar) er ofte excellente køb.


Trivento Reserve, rød/hvid Mendoza…. 45,-

Rød Malbec eller cabernet, hvid malbec eller chardonnay, Argentina

***** (5/5)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 25. november

Trivento’s hvide malbec lyder spændende. En tør hvidvin med rig aroma (kirsebær/hindbær/æble) og frisk syre - ej smagt, men er nok bedre end chardonnay’en.

Skallerne fjernes før gæringen, så vinen ikke får farve.

Den røde malbec er altid god, og måske er cabernet’en fra det fine Uco endog bedre.

Trivento (”Tre Vinde”) har navn efter husets første vingård, ”3 Vinde”. Huset ejes af giganten Concha y Toro på den anden side af Andes bjergene.


Krems, BZ rød/rosé, hvid GV, kr/fl v 2: 49,50

2 fl: 99,- Normalpris 69,95

Vælg mellem: GV grüner veltliner, rød BZ blauer zweigelt og Rosé (zweigelt), Østrig

Bedste KØB

***** (5/5)

Irma, indtil onsdag, d. 24. november

Herlige vine til en rigtig god pris!

Den hvide veltliner viser uden store dikkedarer, hvad druen kan.

Rig aroma med let peber og citrus, tør, let og frisk - rigtig god madvin.

Den røde BZ (herligt navn!) Blauer Zweigelt er også god, tør, middelfyldig og frugtig med pæn smag med god frugt. Rosé er ren, men lidt neutral, synes den mangler frugt og karakter.

Vinene laves af Winzer Krems, et stort kooperativ med 1200 hektar i Niederösterreich, det klassiske veltliner-område (navn efter byen Krems, men kun mindre del er fra selve Kremstal).

Vinen er dog stadig fra den køligere del af Østrig, dvs. perfekt til denne drue.


La Bête Noire, Fitou… 49,95

**** (⅘)

Meny, indtil torsdag 25.november

Mont Tauch kooperativet leverer god vin i Fitou på meget mager jord klemt inde mellem Corbières og Roussillon.

Druen er den forkætrede carignan, elsket af vinmagere, men i mange år bashet af toneangivende vinkendere.

Jeg giver vinfolkene ret - og efter flere besøg og smagninger af Fitou fra Mont Tauch får denne vin 5* uden forbehold!

En vin med en ”vild” aroma af urter og bær samt en middelfyldig, tør smag med god længde - ikke alles smag, selvom dens tanniner er så bløde som muligt.

”Det sorte Bæst” i navnet er vildsvinet, som er både frygtet og elsket i Fitou (og ses i kælderens logo). Nyd vinen kælderkold og glæd dig over lidt blødgørende support fra især grenache.


Lirac ”les Grands Cyprès”… 50,-

Bedste KØB

***** (5/5)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 25. november

Lirac var nr to ”Cru” for rød i det sydlige Rhone lige efter Châteauneuf.

Jorden er delvis samme rullesten, og druerne er de samme grenache og syrah.

Årgang 2019 er meget flot med meget rig frugt i næsen, solid fylde og styrke (15%), men fint holdt i skak af mineralitet, der giver friskhed - flot nu, nok bedre om et par år.

Egnet til krydrede retter. Server kælderkold.

Tappet af Meffre i Gigondas, et af de store huse i det sydlige Rhône og et hus med en rimelig god kvalitet.

Lirac er nabo til Tavel og fik Cru-status samtidig (1947). Oprindelig nok mest kendt for pink (og populær, når Tavel blev for dyr). Men i dag ses mest røde fra den fine lille landsby.


Gavi dei Gavi Tenuta Manenti ”Bric Sassi” … kr/fl v 6: 54,83

6 fl: 329,-

**** (⅘)

Irma, gælder indtil onsdag, d. 24. november

Hvidvin fra Italien er ofte lidt sterile, kønsløse og uden større interesse, men Sarotto er faktisk god.

Familien kom i 1700-tallet til Gavi, som stadig er husets mest kendte hvidvin (men huset laver mest Puglia foruden Barolo & Co).

Gavi laves på druen cortese og var oprindelig dyr som den eneste hvidvin fra Barolo regionen.

Gavi dei Gavi -fra Gavi fra Gavi er en tak bedre, og denne er tilmed fra særlig skråning. Tør, sprød, neutral vin uden stor aroma, men frisk og pænt lang smag.


Massaluca, garnatxa-samsó… 59,95

Terra Alta, Spanien

***** (5/5)

Meny, indtil torsdag, d. 25. november

Jeg kan vældigt godt lide denne vin fra ”Det høje land”, de tørre, varme bjerge bagved Priorat.

Druerne er de samme grenache og carignan, og vinen smager lidt som en blid baby-Priorat - dvs. rustik kraft og masser af frugt, kirse og brombær.

Vinen laves af Roqueta, der i det (meget) små er blevet en konkurrent til Torres i Katalonien. Huset har en kælder i Massaluca, men selve domænet ligger i Manresa på vejen mod Andorra.

Vin i prisklasse 60-100 kroner

Rioja Bordón, Gran Reserva… 75,-

Spanien

Bedste VIN

***** (5/5)

Føtex, indtil torsdag, d. 25. november

Middeldyb farve; åben, ganske rig og indbydende bouquet, toner af bær, nød og eg; middel fyldig, lang - flot traditionel Rioja.

Vinen laves af klassiske Rioja druer, 70% tempranillo, 20% graciano og 10% cariñena og lagrer i små egefade og et par år på flaske.

Huset er grundlagt i 1890 af Anglade fra Bordeaux sammen med en Rioja-folk - og navnet Bordón antyder netop ”en Bordeaux-mand”!

Der har ikke været folk fra Bordeaux blandt ejerne i 100 år, men huset hedder stadig ”Franco-Españolas” -den ”fransk-spanske” bodega!

Huset har i 40 år været 100% ejet af familien Eguizábal. Er du i Logroño, så besøg huset, som ligger smukt ud til Ebro floden og (trods rasende modernisering) stadig har bevaret god del af sin franske 1800-tals charme!

Blandt gæsterne her har været den spanske kong Alfonso XIII og i 1956 den tørstige Ernest Hemingway.


Offley LBV Port… 79,-

***** (5/5)

Netto, indtil lørdag, d. 26. november

Årgang ikke oplyst (set i 2015).

”Sent tappet Vintage” er en god, kraftig Port ikke så god som Vintage tappet efter 4-6 år i stedet for 2 år.

Meget mørk (men ikke vintage mørk), fyldig, meget lækker frugt med masser af bær, lang smag.

Moden nu og de kommende 2-3 år.

Topkøb.

Offley er et af de historiske Portvinshuse, som i dag (sammen med bl.a. Sandeman og Ferreira) ejes af Sogrape af Mateus-berømmelse.


Marea, syrah eller chardonnay … 89,-

Økologisk

Bedste VIN

***** (5/5)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, 25. november

En af Chile’s store nye ”Cool Climate” vine laves af Luis Felipe Edwards i det kølige Leyda.

Syrah har en helt anderledes intensitet og dybde i smagen og har fået høje karakterer af mange kritikere.

2018 fik 5 af pålidelige Rydberg i Ekstrabladet med ordene: ”Næsten sort med kølige krydrede noter i duften. Animalske træk i smagen med sorte blåbær, lakrids og sort peber. Spændende og vellavet vin med en flot intensitet og længde.”

Den hvide chardonnay gærer med naturgær (udover økologien!) og gærer også i små egefade. Den vil imponere mange. Selv en ægte chardonnay-allergiker som mig giver den pæne ord!


Amarone, Valpantena… 99,-

2017 Valpolicella

***** (5/5)

Irma, indtil onsdag, d. 24. november

Et flot glas til prisen, men ret let for amarone (helt ok med mig!) trods høj alkohol (15%).

Herlig aroma med svesker og blommer - næsten julet! - fyldig, pænt lang, med en eftersmag til den tørre side, som passer godt til vinen.

Den kan sikkert gemmes, men hvorfor egentlig?

Valpantena er den centrale del af Valpolicella (sådan lidt til højre for Classico på kortet!) og kan levere rigtig god Valpolicella.

Kooperativet samler druer fra 750 hektarer og leverer god vin, ikke ulig, men nok ikke helt på højde med egnens andet store hus, Bertani.


O.P.Anderson Original aquavit… 75,-

Original eller Klar, økologisk, 40%.

***** (5/5)

Netto, søndag, d. 20. november til lørdag, d. 26. november

Et superkøb i snaps.

”Prima” (”1ms” = kælenavn og ordet før aquavit på etiket) er en rigtig god snaps, som i Rydbergs test i Ekstrabladet 2019 fik hhv. 92 og 91p/100 -kun overgået af vinderne Aalborg Jule og O.P. Jul - og samme karakter som Nordguld.

Jeg sætter Taffel højere end Rydberg, men er ellers enig med ham i at den let mere aromatiske Original er marginalt bedre end Klar (lidt mere neutral, 75,- 5 stjerner).

Vin i prisklasse over 100 kr

Viña Zorzal ”Malayeto”, garnacha… 119,-

Spanien

Bedste VIN

***** (5/5)

Irma, indtil onsdag, d. 24. november

Storebror til den normale Zorzal i Navarra, nabo til Rioja, som denne på druen garnacha (grenache i Chateauneuf), ikke tempranillo.

Meget saftig, mere vild, rig åben aroma (brombær, peber, god længde og bløde tanniner - umådeligt lækker, fyldig og lang, meget letdrikkelig. En lækker vin at drikke, også for Bourgogne-elskere.

Zorzal laves på franske metoder, når de er bedst, dvs. med druens egen gær, kort gæring i åben egetank og lagring i små egefade osv.

Denne vin kommer fra 2,39 hektar mark med 35-årige garnacha. Udbytte på 35-40 hl/ha giver ca. 12.000 flasker årligt.

Parker giver både 2016 og 18 hele 94p/100.


Champagne Jacquart ”Mosaïque”, brut… 149,-*

Med Føtex-app

***** (5/5)

Føtex, indtil torsdag, d. 25. november

En god Champagne, tæt på de kendte i kvalitet, selvom den kommer fra kooperativ.

”Mosaik” hentyder til den mosaik af vinmarker, der leverer vinen (1800 dyrkere med 2500 hektar vin!).

I dag er huset ved at fusionere med rivalen Nicolas Feuillette, det næststørste 2. grads kooperativ.

Montaudon kommer fra samme kælder og er tæt på, men i reglen lige knap så fin.

Fås også som demi-sec (sødlig), som er til dessert eller f.eks. kransekage en nat sidst i december.

Se alle vinkender Jan Sørensens vintest her.

Om Jan
Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
Jan Sørensen

Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede af laks med sommerkål, ærter, kartofler og lækker sovs.

Laks med sommerkål, ærter, kartofler og lækker sovs

Billede af kotelet a la milanese.

Kotelet a la Milanese - panerede koteletter fra Italien

Billede af sandwichboller.

Sandwichboller - lækre og nemme brød til sandwich

Billede af nakkesteg på spyd.

Nakkefilet på spyd (nakkesteg grillet på rotisseri)

Billede af lynsyltet squash med grønne bønner.

Lynsyltet squash med grønne bønner, hvidløg og mynte

Sæson i juli

Sæson i juli: Se alle de danske frugter og grøntsager

Forsiden lige nu

Billede af nakkesteg på spyd.
Nakkefilet på spyd (nakkesteg grillet på rotisseri)→ Se opskriften
grillede grøntsager spyd
Grøntsager på grill - inspiration og konkrete tips→ Se opskriften
hjemmelavede fuglereder med jordbær og rabarber
Hjemmelavede fuglereder med jordbær og rabarber→ Se opskriften
billederesultat for crispy chicken
Crispy chicken→ Se opskriften
Det er meget nemt at fremstille hjemmelavede ispinde med jordbær flødeis, og endda uden at flødeisen krystalliserer. Foto: Madensverden.dk.
Hjemmelavede ispinde med jordbær flødeis→ Se opskriften
billede til m
Mørbradspyd med squash - nemme grillspyd med mørbrad→ Se opskriften
billede med Holgers kartoffelsalat
Holgers kartoffelsalat med rucola og rødløg→ Se opskriften
Billed resultat for grillpølse
Sådan undgår du at en grillpølse sprækker→ Se opskriften
Billede af lynsyltet squash med grønne bønner.
Lynsyltet squash med grønne bønner, hvidløg og mynte→ Se opskriften
hvid chokoladekage med blåbær
Muffins med hvid chokolade→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her