Prøv denne tomatsovs, der laves fra bunden på få minutter. Sovsen koges hurtigt igennem og vendes den med pasta. Nemmere bliver det ikke.
Tomatsovs er en grundopskrift fra det italienske køkken, og den er både nem og hurtig at lave.
I denne version er den helt uden kød, og derfor kan du servere tomatsovsen som tilbehør til en stegt kylling, kyllingefrikadeller eller lignende.
Sovsen kan varieres på mange måder, og der kan også tilsættes basilikum, eller du kan svitse små tern af gulerødder med løgene.
Prøv dig frem - eller følg bare denne dejlige opskrift.
Tomatsovs og pasta kan selvfølgelig også bare nydes som en vegetarret sammen med en tomatsalat.
Opskriften er til fire personer, og tomatsovsen passer til 500 gram kogt pasta.
Opskrift på en hurtig, nem tomatsovs
Ingredienser
- Olivenolie
- 2 skalotteløg
- 2 fed hvidløg
- 1 spiseskefuld sherryeddike
- 1 teskefuld sukker
- 1 teskefuld tørret oregano
- 1 dåse hakkede tomater
- 500 gram pasta
- 1 stor bundt persille
- Salt
- Peber
Sådan gør du
- Skalotteløg og hvidløg hakkes helt fint, og er du glad for hvidløg, kan du sagtens tilføje et enkelt hvidløgsfed mere. Men tomatsovsen skal heller ikke drukne i hvidløgssmag.
- Varm lidt olivenolie i en tykbundet gryde, og svits nu skalotteløg og hvidløg uden det tager farve. Det tager 3-4 minutter.
- Kom sherryeddike (eller anden eddike) i sammen med sukker, og lad det lige svitse af, inden du tilsætter hakkede tomater og oregano.
- Rør rundt og lad nu tomatsovsen småkoge i 10 minutter.
- Imens koger du pasta, og det kan være pastapenne eller spaghetti.
- Dryp den færdigkogte pasta af og vend den sammen med den færdige tomatsovs.
- Hak persille fint og vend den i. Smag til med salt og peber, og servér straks.
Du kan servere sovsen både med pasta og gnocchi. her får du opskrifter på hjemmelavet pasta og hjemmelavede gnocchi.
Lau
det så godt bare bliv ved. det er den bedste tomatsauce jeg har smagt.
Gustav
Den er virkelig god.
Den bedste tomatsovs jeg har smagt.