Her er den helt rigtige opskrift på Lady og Vagabondens kødboller i tomatsovs. En opskrift, der oser af god historie, hygge og Italien.
Du skal prøve Lady og Vagabondens kødboller i tomatsovs, der er inspireret af Disneys verdenskendte tegnefilm.
Lady og Vagabonden havde premiere i 1955, og den blev et kæmpehit. Den dag stifter mange danske børn og voksne bekendtskab med de to vovser Juleaftensdag, hvor den er en del af Disneys Store Juleshow.
Her ser man netop Lady og vagabonden indtage spaghetti med kødboller i tomatsovs hos Tony, der driver den italienske restaurant Tony’s, og han spiller også for hundene, der til sidst jo ender med at kysse hinanden.
Der er masser af nostalgi i den tegnefilm, og du kan jo genskabe lidt af den med denne dejlige opskrift.
Et lille tip: Køb hakkede tomater af god kvalitet, for du kan altså smage forskel på billige og lidt dyrere tomater i dåse. Stor forskel faktisk, selvom prisen ikke er vanvittig meget højere. En af de erfaringer jeg har gjort mig.
Opskriften er til fire personer.
Til Lady og Vagabondens kødboller i tomatsovs skal du bruge:
Kødboller laves af
400 gram hakket oksekød me 10% fedt
1 teske fint salt
1 æg
2 fed hvidløg
1 teske paprika
1 lille håndfuld finthakket persille
Friskkværnet peber
8 deciliter vand
2 bouillonterninger
Tomatsovs laves af
2 dåser hakkede tomater – gerne økologiske
1 skalotteløg
3 fed hvidløg
1 teskefuld tørret oregano
Salt og friskkværnet peber
Dertil naturligvis spaghetti, der er kogt al dente.
Sådan laver du Lady og Vagabondens kødboller i tomatsovs:
- Start med at lave farsen til kødbollerne. Kom det hakkede kød i en skål, og tilsæt salt, æg, pressede hvidløgsfed, paprika, persille og lidt friskkværnet peber. Ælt farsen godt igennem med hænderne, fordi det bare er det nemmeste.
- Kog vand op sammen med bouillonterninger, og vandet skal spilkoge.
- Form små kødboller som dumpes forsigtigt ned i det kogende vand, og når sidste kødbolle er kommet i, skal kødbollerne blot koges et par minutter mere.
- Tag kødbollerne op og læg dem i et lille fad.
- Så laver du tomatsovsen. Hak skalotteløg og hvidløgsfed helt fint, og varm lidt olie op i en varm sauterpande eller gryde. Svits det let i et minuts tid uden det tager farve.
- Kom så de hakkede tomater ved sammen med oregano, og smag kødsovsen til med salt og friskkværnet peber. Lad det småkoge i cirka 15 minutter, og de sidste fem minutter koges kødbollerne med, så de bliver varmet godt igennem.
Lady og Vagabondens kødboller i tomatsovs serveres sammen med friskkogt spaghetti og en lækker tomatsalat.
Flere artikler til dig:
-> SE OGSÅ hvordan du laver det absolut nemmeste ciabattabrød
-> SE OGSÅ opskrift på en dejlig kyllingesalat med bacon og spidskål
-> SE OGSÅ opskrift på verdens bedste lasagne
Hvad synes du om denne opskrift?
- Lady og Vagabondens kødboller i tomatsovs
Stem her
( stemmer)Din huskeliste
Du kan tilføje opskriften til din egen og personlige huskeliste, så du altid kan finde dine favoritter igen.