Portvin - fakta, viden, produktion og inspiration

Portvin er en hedvin, som kan nydes på adskillige måder: I drinks, i maden, i og til desserter, i gløgg, til ost eller bare helt for sig selv.

Vinen stammer fra Portugal, hvor den hedder Vinho do Porto. Og det er da også i Duorodalene omkring byen Porto, at druerne dyrkes og vinen fremstilles.

Ingen anden drik i verden må bruge betegnelsen portvin, uanset om deres fremstillingsmetode er nøjagtig den samme som portvinens.

Historien bag samt produktionen

På mange måder minder produktionen af almindelig rødvin og portvin om hinanden. Portvin er vin tilsat druesprit, som stopper gæringsprocessen.

Det betyder, at druernes restsukker bliver i vinen og giver en sødere smag samt højere alkoholprocent.

Det var en handelskrig mellem England og Frankrig, som satte gang i portvinsproduktionen. Englænderne kunne ikke købe fransk vin, så de vendte sig mod deres venner i Portugal.

I 1700-tallet købte de tonsvis af fade portugisisk vin fra Porto, men den var ikke så god som fransk - samtidig var der lang vej hjem med skib.

Så for at forlænge holdbarheden og forbedre smagen, tilsatte englænderne alkohol. Portvinen var født, og den dag i dag er Porto domineret af engelsk og portugisiske portvinshuse.

Typer

Der skelnes mellem to typer portin: Ruby og Tawny. Derudover er der både hvid og rosé portvin.

Ruby er en ung portvin. Den laves fra en årgang og kommes på flasker to til tre år efter lagring på fade. Afhængig af hvilken slags kan den drikkes med det samme eller lagre videre i flasken.

En Tawny bliver lavet af forskellige årgange, og lagrer længere tid i små egetræsfade.

Indenfor begge slags portvin er der forskellige kategorier. For Ruby Port gælder følgende.

LBV: Vinen lagres fra fire til seks år, inden den tappes på flasker. Herefter er den klar til at blive drukket. LBV betyder late bottled vintage.

Vintage: Fra de bedste høstår og de bedste druer. Ligger i flasken helt op til 30 år, før den drikkes.

Tawny inddeles efter alder, blandingsforhold og lagring.

Alder: Forskellige vine fra forskellige årgange blandet sammen og lagret mindst 10 og helt op til 40 år.

Colheita: Portvinen er fra en bestemt årgang og lagres i egetræsfade mindst syv år, før den kommer på flaske.

Inspiration

En risalamande kræver ligefrem et godt glas portvin, det samme gør mange andre desserter uden en stærk smag.

Ost har det lige sådan. Et glas portvin til et ostebord er perfekt. Er det stærke oste, skal du som regel have fat i en tilsvarende smags-stærk vin som en Tawny eller en vintage.

Når du hælder portvin i en hjemmelavet gløgg, får drikken en mere rund smag i forhold til, hvis du kun bruger rødvin.

Portvin i sauce og simreretter gør også underværker. Her har du to meget forskellige retter: En gæsteret og en til hverdag.

Holdbarhed og opbevaring

I nogen familier kommer portvinsflasken en gang om året: til jul. Men portvin skal drikkes temmelig hurtigt efter, at den er åbnet.

Kvaliteten på vinen falder med tiden, så beregn en holdbarhed på to til fire uger efter åbning.

Opbevar flasken i et mørkt og gerne køligt sted. Portvin bør serveres, når den er ca. 14-16 grader.

Det er svært at ramme den temperatur, men du kan lægge din flaske i køleskabet en halv times tid inden servering, så vil den have en nogenlunde korrekt temperatur.