Pasta med citronsauce og laks samt en masse dild og parmesan. Her er opskriften på den lækreste og mest sommerlige citronpasta.
Pasta med citronsauce, laks og squash smager af sommer, da den har den lækreste friske smag og så føles den ikke tung at spise.
Derfor er det min livret om sommeren, da man hellere ikke gider at kokkerere i lang tid.
Faktisk lavede jeg denne ret ved bare at kombinere alle de smage, jeg elsker, og dermed blev det den lækreste opskrift.
Der ud over er den let at lave, og når du har fulgt opskriften et par gange, er det let at huske den. Dermed kan det være en nem hverdagsret, når man ikke har tid til at finde en opskrift. Prøv i øvrigt også den nemme opskrift på pasta med hvidløg og olie (spaghetti aglio e olio).
Opskrift på pasta med citronsauce
Pasta med citronsauce og laks
Ingredienser
- 400 gram pasta - gerne fettuccine
- 2 fed hvidløg
- 2 spiseske citronskal
- 0,5 deciliter citronsaft - ca en citron
- 2 deciliter creme fraiche
- 1 spiseske olivenolie
- 2 spiseske salt
- 1 teske peber
- 1 squash
- 1 teske timian - tørret
- 100 gram røget laks
- 2 spiseske dild - frisk
- 1 deciliter parmesan - revet
Sådan gør du
- Start med at tage en stor gryde og fyld den med vand, sæt den nu til at koge.
- Når vandet koger, tilføjer du en spiseske salt til vandet og al pastaen. Afhængigt af pastatypen, skal den koge i cirka 7-10 minutter, eller indtil den er blød og stadig har en smule bid.
- I mens pastaen koger, laves resten af retten. Start med at skære squash i tynde skiver og hak hvidløg fint. Varm nu halvdelen af olivenolien på en pande og tilføj hvidløg, lad det stege i to minutter.
- Tilføj tørret timian og squashskiverne samt lidt salt og sort peber. Lad squashen stege i cirka fire minutter ved høj varme. Skru nu varmen ned til lav varme.
- Skær laksen i mundrette stykker og kom dem på panden, lad dem bare stege med i et lille minut.
- Tilføj creme fraiche og rør det grundigt sammen, tilføj derefter citronsaft og citronskal. Lad endelig ikke panden blive for varm. Smag til med salt og sort peber
- Tilføj nu den friskkogte pasta til sovsen og lad den blive på blusset i et par minutter, imens du rører det hele sammen.
- Tilsæt hakket frisk dild og server pasta med citronsauce og laks med revet parmesan.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Både koldrøget og varmrøget laks fungerer rigtig godt i retten. Du kan også bruge laksefilet i stedet for røget laks, dog skal du så være opmærksom på, at den skal steges lidt længere.
Server gerne pasta med citronsauce til et lækkert brød som focaccia og en god salat som aspargessalat, der passer godt til laks.
Se også disse lækre pastaopskrifter:
Spaghetti Carbonara (den traditionelle italienske opskrift)
Marinus Andersen
Grundlæggende god ide, men flere af mængderne virker helt skøre.
2 spsk fulde revet citronskal og 0,5 deciliter citronsaft.
Selvom jeg brugte væsentligt mindre citronsaft blev det meget surt, ingen balance.