En opskrift på rigtig italiensk pizzadej, der er både nem og rimelig hurtig at slå sammen. Dejen giver dig verdens bedste bund til din pizza.
Denne ægte italienske pizzadej opskrift stammer fra det italienske supermarked Supermarco i København.
I butikken hænger opskriften på pizza, som italienerne laver den, og bedre pizzadej får du ikke. De kalder den selv for verdens bedste – og det er jeg helt enig med dem i.
Opskriften hænger håndskrevet, og som med så meget andet italiensk mad, så består den af få og simple ingredienser.
Med denne opskrift får du en god portion dej til hjemmelavet pizza – og der er nok til mindst fire personer. Klassisk, italiensk og bedst.
Se også disse opskrifter:
Opskrift på italiensk pizzadej
Italiensk pizzadej
Ingredienser
- 800 g hvedemel - tipo 00
- 1 tsk salt - med lidt top
- 5 dl vand - lunkent
- 50 g gær
- 4 spsk olivenolie
Fremgangsmåde
- Vej hvedemel af i en stor skål og bland det med salt.
- Find en anden skål frem og hæld vand (lunkent) i den. Smuldr gær i og rør den ud i vandet. Tilsæt også seks spiseskefulde af melet og rør det ud. Lad den nemme fordej stå i 10 minutter.
- Lav en fordybning i midten af melet i den store skål, og hæld nu fordejen heri. Tilsæt også olivenolie.
- Rør nu dejen sammen indtil den er nogenlunde samlet, hvorefter du ælter den sammen med hænderne.
- Tag derefter pizzadejen ud på køkkenbordet, hvor den æltes grundigt og færdigt. Tilsæt om nødvendigt en smule mere mel. Du kan naturligvis også ælte dejen på en røremaskine.
- Form dejen til en kugle, som du med en skarp kniv giver et kryds på toppen.
- Læg dejen tilbage i skålen, dæk med husholdningsfilm og et visketstykke, og lad så den italienske pizzadej hæve til dobbelt størrelse, hvilket typisk tager en times tid.
- Vej pizzadej af i en størrelse på ca. 150-200 gram pr. styk - afhængig af hvor store du ønsker dine pizzaer. Virkes op og trykkes let flade. Efterhæver ca. 30 minutter under viskestykke.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Video
Mel til pizzadej
Jeg anbefaler, som tidligere nævnt, at bruge Tipo 00 mel til denne opskrift, men du kan sagtens bruge almindelig hvedemel. Tipo 00 mel er en finmalet italiensk hvedemel, der har et meget højt proteinindhold.
Det gør dejen smidig, giver den flotte luftbobler og får den til at hæve godt. Det giver ekstra sprødhed og et lækkert bid til pizzadejen.
Husk at sætte den færdige pizza på en bagerist, hvis der går lidt tid inden den skal spises. Så beholder pizzaen sin sprøde bund.
Om opskriften
Hjemmelavet pizza er en sikker vinder – og med denne opskrift på pizzadej bliver glæden endnu større. Det er bare noget andet at lave sin egen pizza helt fra bunden.
Denne italienske pizzadej laves med en meget nem fordej, hvor du lige rører lidt hvedemel – helst Tipo 00 mel – i gærvandet. Og det gør virkelig noget godt ved dejen.
Sådan ruller du en pizzadej ud
Du har nu en lækker og spændstig italiensk pizzadej, der er præcis som de ville lave den i Italien.
Undgå at pizzadejen trækker sig sammen
Se gerne videoen her, hvor jeg viser, hvordan du ruller den perfekte pizza ud.
Her er det blandt andet vigtigt, at dejen ikke æltes den sidste halve time.
Så er pizzadejen nemlig meget nemmere at rulle ud og trækker sig ikke sammen, som den ville gøre hvis du lige havde æltet den.
Tips til pizza dej
Hermed har du en lækker og spændstig italiensk pizzadej, der er præcis som i Italien.
Nu kan du tage en håndfuld dej, som derefter rulles ud til pizza. Se i videoen hvordan du ruller den perfekte pizza, og her er det blandt andet vigtigt, at dejen ikke æltes den sidste halve time.
Så er en pizzadej nemlig meget nemmere at rulle ud!
Fyldet kan selvfølgelig være en hjemmelavet pizzasovs, oregano, ost, mozzarella, skinke eller hvad du nu synes.
Kan pizzadej fryses ned?
Du kan sagtens fryse pizzadejen ned – men gør det lige når dejen er samlet og ikke er begyndt på hæveprocessen endnu.
Når du skal tø dejen op skal det helst gøres 2 timer i køleskabet, og først herefter kan du lade den hæve færdigt på køkkenbordet.
I fryseren har pizzadejen en holdbarhed på omkring 1 måned.
Fyld til din pizza
Fyldet kan selvfølgelig være en hjemmelavet pizzasovs, oregano, ost, mozzarella, skinke eller hvad du nu synes.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Nathalie
Hvor mange grader og hvor længe skal pizzaerne bages? 🙂
Holger Rørby Madsen
Hej Nathalie
Jeg bager altid pizzaer ved højeste varme, så giv den fuld varme. Bagetiden afhængner af varmen, men regn med 6-8 minutter - eller indtil kanten er ved at have en god farve 🙂
God fornøjelse.
BH Holger
Liv Karin
Tak for den bedste opskrift på pizzadej jeg nogensinde har prøvet. Kiggede din video, og lykkedes med at dejen ikke krympede. Vejede af til ca 200g pr/bund, og de tre sidste jeg manglede fyld til, blev "forstegt" og frosset, til at bages færdig med fyld en anden god gang.
Benthe Dam Christensen
Den dej er virkelig noget særligt, og endda kun på en alm bageplade, den fordej gør noget 👍
Kan nogen anbefale et godt bagestål?
Lise Knigaard Hansen
Det er helt korrekt, det bliver en utrolig dejlig bund, gæsterne syntes også den var meget lækker.
Christina Elgaard
Virkelig god pizza dej 😊🌸
tommy
hvordan får du alt den fordej til at blive i fordybning, det er jo så meget det løber ud over det hele
Julie
Hvor meget skal pizza bages på?🙈
Holger Rørby Madsen
Hej Julie
Så varmt som overhovedet muligt - så op på max. grader 🙂
God pizzalyst.
Alt det bedste
Holger
Ole Back Svendsen
Fyldestgørende men skal nok prøves først 😉
Lea
Kan man lave dejen dagen før og så rulle den ud dagen efter. Så man ikke skal står men det hele på selve dagen
Lene
jeg har gjort det at jeg har lavet dejen og forbagt pizza bundene dagen før (2-4 minutter) og så har jeg bagt dem færdigt med fyld på dagen, hvor de skal spises - jeg synes det fungerer, hvis man ikke har tiden på dagen