Her får du den bedste opskrift på mexicansk kylling i fad. En meget nem ret med kyllingeret med mexicanske ingredienser, som laves i ovn.
Mexicansk kylling i fad er en virkelig nem opskrift på god hverdagsmad til hele familien.
Her laver du nemlig hele den mexicanske ret i samme fad, og det gælder både kylling, ris, salsa, majs og kidneybønner.
Det er altså en super enkel og nem one pot ret med ris, kylling og bønner, som du laver i din ovn.
Er du ikke så glad for kidneybønner, kan de udskiftes med et par røde peberfrugter, som du skærer ud i mindre tern.
Se mere indhold her:
Opskrift på mexicansk kylling
Mexicansk kylling
Ingredienser
- 200 g ris - rå, evt. basmati ris
- 285 g majs - svarende til en dåse
- 1 rødløg - finthakket
- 230 g salsa - gerne styrke medium
- 1 dåse kidneybønner - svarende til ca. 250 gram nettovægt
- 6 dl bouillon - gerne høns
- 2 tsk taco krydderi - evt. hjemmelavet taco krydderimix
- 500 g kylling - kyllingebryst filet i tern
- 2-3 forårsløg - i tynde skiver, til pynt
- bredbladet persille - til pynt
Fremgangsmåde
- Tænd din ovn på 200 grader varmluft, og smør et ildfast fad med lidt olie.
- Kom ris i bunden af fadet sammen med majs og finthakket rødløg.
- Tilsæt også salsa sammen med kidneybønner. Jeg plejer at bruge en salsa i styrke medium til mexicansk kylling i fad, men brug som du synes. Kidneybønner kan erstattes med to røde peberfrugter i tern. Hæld bønnerne fra dåsen i en sigte og skyl under den kolde hane.
- Derefter kommes bouillon ved sammen med taco krydderi. Krydr med lidt salt og friskkværnet peber, hvorefter det hele vendes rundt.
- Kyllingebryst skæres i mindre tern, der lægges i fadet. Prik gerne kyllingestykkerne lidt ned i retten.
- Beklæd fadet med sølvpapir, og vær sikker på det slutter tæt hele vejen rundt.
- Mexicansk kylling i fad skal nu have ca. 30 minutter.midt i ovnen, så kyllingekødet er tilberedt.
- Pynt den mexicanske kyllingeret med snittet forårsløg og lidt bredbladet persille.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Note
Mexicansk kylling i fad serveres straks, og der behøver ikke serveres andre ting til. Et stykke brød er dog altid godt.
Du kan også serveres mexicanske tortillas til retten, hvor du ruller tortillas sammen om fylder. Se i øvrigt her hvordan du nemt varmer tortillas i din mikroovn.
Ønskes en mexicansk kyllingeret med ost, kan du tage fadet ud efter de 30 minutter, fjern sølvpapiret og drys revet ost over. En cheddar er god til denne mexicanske kyllingeret.
Stil så fadet tilbage i ovnen - uden at dække det over - og gratinér nu osten i ca. 5 minutter.
Her kan du i øvrigt se flere lækre opskrifter på mexicansk mad.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Helle Tarp
Hej retten smagte som sådan dejligt, men risene kunne bare ikke blive nok. (Det samme sker også hver gang i retter med kartofler, der formodes at kunne koge møre i en sovs i stedet for i vand på komfur). Efter 45 minutter tog vi det ud og måtte tygge os igennem på ingen måde kogte ris. Ikke særligt lækkert. (Ovnen passer fint med alverdens andre retter, det er ikke noget med det at gøre). Risene burde have været forkogt. Så ville det have været en helt anden historie.
Ronni
Kunne man lave den i en rømertopf
Rikke
Jeg tænker at kidneybønnerne må være en dåse, inden de er drænet? Ellers er det nok snarere to dåser, hvis man skal have 420g. Der er vist også noget galt med næringsindhold for retten. Det er ca. 500kcal/portion 😅
Holger Rørby Madsen
Hej Rikke
Mange tak - og du har ret. Det er en dåse kidneybønner, der drænes. Jeg har lige præciseret opskriften, og lavet beregning på næringsindholdet 🙂
Alt det bedste
Holger
Rita
Rigtig dejlig ret, men 30 minutter er alt for lidt.
Jeg gav retten 1 time og så var både ris og kylling gennemkogt
Jannie
Jeg har prøvet retten. Men risene var meget rå stadig efter de 30 min…. Så næste gang koger jeg risene lidt først og ser om det hjælper 😊
Louise Thomsen
står og laver det lige nu, det er langt fra nok, med sølvpapir over, risne er langt fra nok og alt for meget væske, så nu bliver det uden sølvpapir i godt 15 min
Janni
Skøn mexicansk ret. Jeg skulle bare ikke have lagt sølvpapir over retten. Det gjorde at kyllingen ikke var ordentligt stegt efter tiden i opskriften. Så næste gang bliver det uden stanniol 🙂