Lammekølle med flødekartofler er lækker gæstemad, Lammekøllen bliver perfekt når du steger det i ovnen ved 165 grader, og krydrer det med ramsløg.
Opskriften på lammekølle med flødekartofler er beregnet til 6 personer.
Ingredienser
1 lammekølle på cirka 1,5 kilo (gerne lam fra marsken ved Vadehavet)
1 deciliter god olivenolie
5 fed hvidløg i skiver
2 gode kviste frisk rosmarin
2 teskefulde tørret ramsløg (eller en håndfuld friske, som du snitter)
Salt og friskkværnet peber
Denne opskrift på flødekartofler
Stegetid for lammekølle i ovn: 15 minutter ved 220 grader - derefter 60 minutter ved 165 grader.
Kernetemperatur for lammekølle: 65 grader før 15 minutter hvile (overdækket)
Fremgangsmåde
- Start med at afpudse lammekøllen. Skær fedtet fra med en skarp kniv, og fjern også eventuelle andre urenheder. Tør køllen af med et stykke køkkenrulle, så den ikke er våd.
- Skær hvidløgsfed i skiver, og pil bladene af rosmarinen,
- Hæld en deciliter olivenolie op i en skål. og kom skiver af hvidløgsfed, rosmarin, ramsløg samt lidt salt og friskkværnet peber i. Rør det lidt rundt med en spiseske.
- Med en spidsen af en skarp kniv skærer du nu en 15-20 små lommer i lammekøllen.
- Kom lidt af hvidløgsblandingen ind i hver lomme - sørg for der er et par skiver hvidløg i hver.
- Resten af marinaden smører du ud over lammekøllen, læg køllen i et ildfast fad, og så må den gerne stå og trække 15 minutter.
- Krydr også med lidt mere salt og friskkværnet peber.
- Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
- Gør flødekartoflerne klar i fadet. I stedet for den anbefalede bagetid i opskriften i linket, skal flødekartoflerne blot ind og ud sammen med lammekøllen. Så er de perfekte.
- Stil din lammekølle med flødekartofler ind i ovnen - og nu skal den have 15 minutter ved 220 grader. Derefter skruer du varmen ned på 165 grader, og steger den færdig ved den lavere varme. Det tager cirka en time.
- Men stik et stegetermometer i din lammekølle, og når den viser 65 grader, ja så er køllen færdig. Læs mere om kernetemperatur i lam her.
- Tag lammesteg og flødekartofler ud af ovnen, pak et stykke staniol om den kødet - og læg et viskestykke over. Flødekartoflerne kan du også lige lægge et stykke sølvpapir over.
Tips
Lad lammekøllen trække i 15 minutter - og så er den ellers klar til at blive skåret i tynde skiver.
Den perfekte lammekølle med flødekartofler serveres sammen med en god salat og eventuelt et stykke grydebrød.
Se også mine opskrifter på:
Din vurdering
-
Lammekølle med ramsløg
Stem her
( stemmer)Sådan laver du hyldeblomstsaft
Sådan steger du hele rødspætter i ovn
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.
Opskriften på lammekølle kan sagtens laves på en Weber q3200 man skal blot følge opskriften på at lave den i ovn. Kan med fordel udbene den og så lægge benet ind igen og snører den til, så er den let at udskære når man har fjernet benet efter grilning, læg den i en folie bakke under stegning