Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Brød
    • Kager
    • Airfryer
    • Æggeretter
    • Tilbehør
    • Dessert
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Råvareguide
  • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Madens Verden › Viden om mad › Kartofler på glas

Kartofler på glas (fakta, smag og sundhed)

billederesultat for kartofler på glas glaskartofler
Del gerne:
1
SHARE
FacebookMessenger1PinterestEmailSMS
Indhold
  • Hvad er der i?
  • Er kartofler på glas sunde?
  • 44 kroner for 1 kilo kartofler
  • Hvad med smagen?
  • Kommentarer

Kartofler på glas (glaskartofler) kan være en kærkommen hjælp til de brunede kartofler på en travl juleaftensdag, hvor al julemaden skal tilberedes og være klar til tiden.

Nogle sværger til glaskartofler og mener, at det er den eneste rigtige måde at lave brunede kartofler, mens andre ikke rører dem med en ildtang. Og så er der dem, der elsker smagen og bekvemmeligheden så meget, at de nyder kartofler på glas året rundt.

Men hvad er der egentlig i glasset med de små, kogte kartofler i den vandige væske? Og er de lige så sunde som almindelige friske kartofler?

Hvad er der i?

Kartofler på glas er skrællede og kogte kartofler, der er lagt i en lage af vand og salt og evt. tilsætningsstoffer som ascorbinsyre E300 eller citronsyre E330.

E300 og E330 er begge antioxidanter, der tilsættes fødevarer for at forhindre iltning eller misfarvning af skrællede frugter og grøntsager og dermed forlænger fødevares holdbarhed. E300 bruges desuden til at regulere surhedsgraden i fødevaren.

E300 og E330 må bruges i alle fødevarer, der generelt må indeholde tilsætningsstoffer, det vil sige alle forarbejdede fødevarer.

Det er forskelligt om der er tilsætningsstoffer i kartofler på glas, afhængig af hvilket mærke, du vælger. Se om der er tilsætningsstoffer i lagen i ingredienslisten på glasset.

Se også: Kartoffelmos - luftig og lækker mos med kartofler

Er kartofler på glas sunde?

Kartofler er generelt sunde og nærende og en god kilde til vitaminer og mineraler, særligt er de rige på C-vitamin og kalium. Men er de forkogte kartofler på glas lige så sunde som friskkogte kartofler?

Sammenligner man indholdet af vitaminer og mineraler i glaskartofler med indholdet i friskkogte kartofler, er der generelt et lavere indhold af de fleste vitaminer og mineraler i glaskartoflerne.

En enkelt undtagelse er mængden af salt, der er højere i glaskartoflerne - ikke overraskende, da der er salt i lagen, de ligger i. Generelt får vi dog rigeligt med salt i Danmark, faktisk spiser vi mere end hvad godt er, og ifølge de officielle kostråd, bør vi skære ned på mængden af salt.

Samlet er der altså sket et tab af de sunde vitaminer og mineraler i glaskartoflerne, og du får mere sundhed i friskkogte kartofler.

Kartoflerne på glas kan desuden holde sig i op til 3 år, og spiser du dem i den sidste holdbarhedsperiode, vil indholdet af vitaminer og mineraler nok være faldet yderligere.

Kartofler er dog generelt en sund spise om de er fra glas eller ej, så er glaskartoflerne din vej til den sunde spise, så spis dem endelig.

Se også: Nemme og cremede flødekartofler i ovn

44 kroner for 1 kilo kartofler

Prisen på glaskartofler varierer og de billigste kan fås for omkring 5 kroner for et glas med 425 gram kartofler i, mens de dyrere varianter kan koste op til 20 kroner for samme mængde.

Det svarer til, at kartofler på glas koster fra 14 til 44 kroner per kilo kartofler.

Et kilo helt almindelige friske danske kartofler kan fås for under 10 kroner, så der er langt til de 44 kroner for et kilo glaskartofler. Sammenlignet med prisen på friske kartofler er glaskartoflerne altså betydeligt dyrere.

Se også hvordan du laver brunede kartofler i airfryer.

Hvad med smagen?

Men hvad så med smagen? Kartofler på glas deler tydeligt vandene i forhold til kartoffelspisere.

Der er ingen tvivl om, at det er utrolig nemt - du skal blot åbne glasset og de kogte kartofler er klar til at spise. Men er de en god smagsoplevelse?

Glaskartofler kan selvsagt ikke smage fuldstændigt som en friskkogt kartoffel. Ofte vil de forkogte glaskartofler have en lidt mere blød konsistens og kan have en tendens til at blive lidt melede.

Og også smagen ændres. Nogle af de fine aromaer vil gå tabt, og kartoflen kan få en salt og måske syrlig smag fra lagen.

Men om du kan lide smagen af kartofler på glas eller ej, vil altid være en smagssag.

Kilder: Fødevarestyrelsen, Vitakost.

Om Charlotte
charlotte mithril
Charlotte Mithril

Charlotte er fødevare- og ernæringsekspert og har en ph.d. om Ny Nordisk Hverdagsmad fra Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet. Charlotte laver smagstest, vidensartikler og opskrifter til Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Mulighed for populært nyhedsbrev
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Kommentarer

    Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Kate Norling skriver

    maj 10, 2024 at 8:20 pm

    Hej Madens Verden.
    Tak for alle de skønne opstrifter.
    Må lige fortælle om en kollega jeg har haft, som altid brugte glaskartofler , indtil en dag hvor alle kartoflerne eksploderede på panden , sprang rundt i hele køkkenet sammen med hende selv,
    kartoflerne havde gæret, gætter vi på, men hun købte dem aldrig mere😀😀
    Med venlig hilsen
    Kate Norling

    Svar
« Ældre kommentarer

Mere inspiration

  • Retsina
    Retsina (en 2000-årig græsk specialitet)
  • Icewine
    Eiswein eller Icewine (unik vin lavet af frosne druer)
  • Billede af selleritoppe.
    Hvad kan man bruge selleritoppe til?
  • Billede af chokoladekage med revner.
    Derfor revner din chokoladekage

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden

madens verden logo opskrifter på god mad

OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores PLUS-medlemmer.

Bliv medlem her for kun 295 kr. for et HELT år

Vi håber du vil støtte op med det lille årlige beløb. Du kan dog fortsat bruge Madens Verden gratis med annoncer.