• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Vintest › Julevin 2021: Gode vine til julemaden på tilbud lige nu

Julevin 2021: Gode vine til julemaden på tilbud lige nu

Vintest uge 48
Del gerne:
1
SHARE
FacebookMessenger1PinterestEmailSMSSubscribe

Opdateret:  27. november 2021 - Udgivet:  27. november 2021

Julevin 2021: Er du på udkig efter vin til julemaden, så er der lige nu gode tilbud i butikkerne. Her er ugens vintest fra Jan Sørensen.

I denne uge er hverken Brugsen eller Irma i topform (selvom de naturligvis har gode vine), men til gengæld har andre taget over.

Og der er bestemt ingen mangel på kraftige julevine til julemaden!

Både Nuestro Ribera del Duero (Rema1000) samt Pure (og Impure) fra Bilka samt den herligt frugtige Fontanafredda Barbera har al den saft og kraft, som en juleand skriger på!

Og til risalamanden er markedet fyldt med portvin - det bedste køb er dog Presidential's 26 år gamle 1995 Colheita fra Bilka.

Tilbud er hentet fra Irma, Superbrugsen, Kvickly, Meny, Føtex, Bilka, Rema1000, Lidl og Netto. Fakta er ikke med i denne uge, desværre.

vinkender Jan Sørensen Madens Verden
Vinkender Jan Sørensen guider dig igennem junglen af vine, og finder de bedste tilbud til dig. Grafik. Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

Vin i prisklasse op til 60 kroner

Shiraz, Barossa Valley, Lidl… 29,-

Bedste KØB

**** (⅘),

Lidl, indtil lørdag, d. 4. december, normalt 39.

Tysk tappet, årgang 2017, men vinen smager stadig frisk, åben frugtig næse med lidt krydderi, fyldig, blød og tør, pænt lang - meget flot til prisen.

Barossa er et af de fine områder i Australien, nord for Adelaide. Meget bedre end de australske Cimarossa vine, som også tilbydes.


Spier ”Signature”, rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 29,83

6 fl: 179,-

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 2. december

Billig dansk-tappet vin, men meget vin for pengene.

Coop er største kunde hos Spier, men lille del importeres på flaske!

Vinene er nydelige og korrekte og kan ikke genere en tiger! OK lyserød, hvid chenin er bedre, de røde er endnu bedre, ikke mindst den krydrede frugtige pinotage. Håber ikke, du nogensinde har betalt fuld pris (79,95)!


Falasco Garganega, Verona… 35,-

**** (⅘)

Irma, indtil onsdag, d. 1. december

Garganega er hoveddruen i nabo Soave, hvor den leverer frisk, men ret neutral hvid.

Valpantena’en ligner, god på en nem, uforpligtende måde: Nydelig diskret aroma, tør, frisk, rent smagende, sprød og med pæn fylde.


Castaño ”Hecula”, Organic Yecla… 39,-

Bedste KØB

**** (⅘)

Føtex, indtil torsdag, d. 2. december

Navnet Hécula - Herkules på spansk - antyder stærk vin!

En mørk, kraftig bulderbasse, fyldig, men afrundet med fint krydret duft.

For fanatikere måske for civiliseret og kommerciel, men topkøb til kold vinteraften.

Knap så forfinet som Castaño’s Colección (45,- i Bilka), men for nogle bedre.

Hécula har været en af husets mest kendte gennem 20 år, men er fra 2018 blevet økologisk (ret nemt i de tørre, vindomsuste bakkedrag syd for Alicante).

Vinen er lagret i små egefade 6 måneder og tappet uden filter.


Chianti Governo ”Duca di Sasseta”…39,-

Godt KØB

**** (⅘)

Lidl (spotvare)

Ej smagt, men lover godt - med hele 88p fra Lidl’s hus-vinkender. Men her stoler jeg på ham.

En fyldig, men afrundet vin med masser af frugt i duft og smag, som skjuler druens frugtsyre. Rigtig god madvin.

”Governo” er den klassiske måde at lave Chianti, som kan minde lidt om ripasso.

Til en ung let vin tilsættes most af tørrede druer, der sætter en ny gæring i gang, der giver vinen en blødere profil. Tappet i Chianti.


La Marinière, Muscadet … kr/fl v 2: 44,50

2 fl: 89. ”sur lie” Sévre & Maine, Loire,

**** (⅘)

Irma, indtil onsdag, d. 1. december

Jeg ææææælsker Muscadet, som gror så tæt på Atlanterhavet, at man næsten kan lugte saltvandet!

Et stort 2. grads kooperativ har glimrende vin, sprød, tør, let, neutral, men ren og forfriskende.

Herlig ledsager til moules med eller uden frites! Find opskriften på Moules frites her.


Trapiche ”Pure” eller ”Impure”… 45,-

***** (5/5)

Bedste KØB

Argentina

Bilka, indtil torsdag, d. 2. december

”Pure” ser ingen eg, ”Impure” skal være samme vin, blot lagret 10 måneder i små egefade.

Alle af druer fra det meget fine Uco ved foden af det højeste bjerg i Amerika (nord og syd), en times kørsel syd for Mendoza by.

Rød Pure har åben, rig frugt, solid, afrundet fylde og lang smag med positiv frugt. Kritikerne kan også lide den - 2019 har fået hhv 89/Descorchados og 90p/Falstaff.

Rød ”Impure” -mørk, bred, stor og rig, men tør og pænt lang med snert af eg.

Skal være samme vin som ”Pure”, blot lagret 10 måneder i små egefade. Falstaff giver 2018 hele 91p/100.

Den hvide Pure Sauvignon har god frugt, men ikke helt samme præcision og sprøde friskhed som god sauvignon fra New Zealand og Frankrig.


Antico Ceppo, frit valg… kr/fl v 3: 46,67

Lazio, 3 fl: 139,95,

**** (⅘)

Meny, indtil torsdag, d. 2. december

Rød petit-verdot, syrah eller Winemaker’s Blend (petit-verdot, syrah, cabernet).

Petit-verdot er en slags ”super-cabernet” fra Médoc, hvor den kan give supervin - men kun i solrige år - og derfor i dag ses mere i Spanien, Italien og andre lune lande. En stor, kraftfuld vin med aroma og fasthed, nok en del syre.

Syrah er naturligvis druen fra Hermitage (og shiraz i Australien), men her gror de i Lazio, dvs. omkring Rom. En blødere stil, men nok med nydelig fylde. Vinmagerens blend er blandet af disse to + cabernet.

Midt i området (eller rettere i Frascati) bor leverandøren Femar, og derfor tør jeg anbefale vinene, som ikke er smagt. Men jeg har smagt andre vine fra huset - Epicuro og F Fiano og Z Zinfandel - som du kan købe i diverse Brugser.


Art Nostros, pinot noir eller chardonnay… kr/fl v 6: 46,50

Chile, 6 fl: 279

***** (5/5)

Irma, indtil lørdag, d. 27. november

Listeprisen 109,95 er alt for høj, men til 46,50 er vinene fremragende køb.

Den hvide chard imponerer trods 14% alkohol, der er syre bagved og et let strejf af eg. God til glas i utide.

Årgang 2018 fik 18 fik 88p/Decanter.

Den røde er bedre, ret lys, meget jord/hindbær i næsen, blød, krydret, men frisk stil.

Nyd kælderkold til de fleste retter, f.eks. boeuf bourguignon eller tunbøf.

N.B: Ikke smagt de seneste 2 år. 2018 fik 88p/Tim Atkin. I dag er årgangen nok 2919/20.

Jeg savner den røde cabernet i samme serie, som er rigtig god.


Nero di Troia ”la Mossa”, Puglia, kr/fl v 6: 49,83

**** (⅘)

Irma, gælder indtil onsdag, d. 1. december

Er du træt af Puglia’s sødmefulde rip’amaroner, så prøv en anden vin fra Italiens i mængde største vinregion.

Nero de Troia har en dyb farve, indbydende duft af modne bær, frugtig snarere end krydret, fyldig, silkeagtig og pænt lang.

Nero di Troia vækker minder om Homers ”Iliaden” (måske myte snarere end fakta!): Belejringen af Troja (ca. 1100 f.v.t.) sluttede med den trojanske hest (!).

Bagefter nåede Diomedes med andre flygtninge fra Troja til Puglia og slog sig ned ved Ofanto floden med et par souvenirs fra hjemlandet, bl.a. et par vinstokke. Her fandt druen Nero di Troia sit sande hjemland!


Nuestro, Ribera del Duero ”Roble”… 50,-

Godt KØB

***** (5/5)

Rema1000, indtil lørdag, d. 4. december

Ganske udmærket vingård i Fuentecésped ved Duero floden, bolig for samme familie gennem 10 generationer.

Vinen har lagret i små egefade - en ganske flot vin, ikke sværvægter, men intens og med flot bærduft (brom og hindbær).

Excellent køb.


El Coto, Rioja Crianza … 50,-

***** (5/5)

Rema1000, indtil lørdag, d. 4. december

En indbydende og lækker vin, som simpelthen smager godt.

Nydeligt mix af frugt og alder, middel fylde, pænt lang smag.

En god ledsager til efterårets vildtretter - meget passende, da Coto’s etiketter altid har en kronhjort på etiketten!


Torres ”Sangre de Toro”, reserva… 50,-

Godt KØB

***** (5/5)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 2. december

Typisk Rhône-blend på garnacha, cariñena og syrah med et års tid i små egefade. En civiliseret, poleret rød, behagelig blød med krydret duft, men uden stor dybde og længde - nydes let afkølet.

Smagt jævnligt de seneste år, og den er tæt på, hvad mange drømmer om fra Rhône og Châteauneuf - blot lidt blødere og uden den længde, som du forresten ikke finder i billig Pavevin!

Torres skabte ”Tyreblod” i årene efter 2.verdenskrig og fulgte hurtigt efter med Coronas.

Hans reserva er bedre - faktisk bedre end de mange ungarske Egri Bikaver -”Tyreblod”- som vinen er opkaldt efter!

Og prisen er god - vinen koster 65 kr i grænsebutikkerne og 90 kr i Spanien.


Fontanafredda, barbera eller chardonnay, 50,-

Godt KØB

***** (5/5)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 2. december

Jeg holder meget af det historiske Fontanafredda, ikke mindst rød barbera, som har rig frugt i næse og mund, plus fasthed og rustik fylde.

’17 fik 90p af Spectator, ’19 er lige så god. En rigtig god vin til vildt, gullasch og pasta.

Hvid chardonnay er mere ”Coop Climate” end mange: Ingen eg, men masser af aroma, sprødhed og stil.

Både rød og hvid er fine repræsentanter for det moderne Piemonte.


Vino Nobile Riserva, Vecchia Cantina… 59,-

Montepulciano

Bedste KØB

***** (5/5)

Føtex, indtil torsdag, d. 2. december

Vino Nobile er en ”super-Chianti”, adskilt fra nabo Brunello af landevejen mod Rom.

Tilmed var ”Den ædle Vin” indtil 1940'erne dyrere end Brunello!

Vinen er meget bedre, end jeg husker, rund, kraftig, med intens aroma med god dybde og længde. Men giv den lidt luft.

Nobile (inkl. Riserva) er bedste vin, Rosso Montepulciano er næstbedst, mens den 3. bedste vin sælges som Chianti.

At få Nobile riserva (som skal lagre 2 år i eg) til 60,- er interessant.

Kælderen er uden at være i top ved at få rigtig fine ratings.

Vecchia Cantina er det lokale kooperativ med 700 medlemmer, som har en god del af æren for at gøre regionen til Italiens første ”DOCG” (DOC + garantita).


Viña Zorzal Garnacha eller chardonnay, kr/fl v 2: 59,50

Økologisk, 2 fl: 119

***** (5/5)

Irma, indtil onsdag 13. oktober

Herlig ung garnacha med masser af frugt og krydderi, samt en udmærket chardonnay med mere friskhed end mange.

Zorzal er en ret ung (1985) vingård, hvor sønnen Mikel Sanz i 1998 opdagede en gammel forsømt mark med 100-årig garnacha, som nu er genoplivet.

Du kan i din Irma måske stadig få lyserød garnacha til samme pris (4 stjerner, ikke så god som rød).


Bel-Air Muscadet "sur lie"… 59,95

Loire

Bedste KØB

***** (5/5)

Meny, indtil torsdag, d. 2. december

Nej, Muscadet har ikke noget at gøre med muscat, der i reglen giver søde vine - Muscadet er en knastør, let, neutral, men umådeligt sprød hvidvin fra nogle af de sidste vinmarker omkring Nantes, før floden Loire løber ud i Atlanterhavet.

Jeg holder meget af vinen, som har alt det, som de ofte tunge chardonnay'er fra den "Ny Verden" mangler.

Bel-Air er en god vingård, som ejes af 3. generation af familien Audrain.

Domænet dækker 27 hektar (mest Muscadet), som drives tæt på økologisk.

Vinen lagrer efter gæringen med bundfaldet -"lie"- som giver vinen mere frugt end ellers.

Vin i prisklasse 60-100 kroner

Il Grigio, Chianti Classico Riserva… 69,-

Bedste VIN

***** (5/5)

Bilka, indtil torsdag, d. 2. december, normalt 149,-

Grigio er et af Italiens ”ultimativt bedste køb”, mener Parker (ved Monica Larner), selvom prisen i USA er $ 27 (170 kr + moms). Listepris i Danmark er 149, så dén er for dyr med Bilka’s ”40% rabat” (indtil 27.11).

Grigio Riserva forener det civiliserede med det kommercielle i en lækker Chianti!

Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde - en god sangioveses fine tørre tanniner til sidst, men grundlæggende blød. Har dog godt af 3-4 år på flaske.


Federico Paternina Rioja ”Seleccion Especial”… 69,-

***** (5/5)

med Coop-medlemskort

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 2. december

Paternina er et historisk (1890) hus fra Rioja’s guldalder, mest kendt for den populære Banda Azul med en blå stribe tværs over etiketten. I dag prøver Concordia gruppen at genskabe husets noget slidte ry. Denne ”Especial” er husets bedste bud.

Jeg har ikke smagt den, men andre er delte. Vinen skal være en slags ”luksus-crianza”. ’15 får af Rydberg (som kender spansk vin rigtig godt) i Ekstrabladet.


Benziger Chardonnay, Sonoma County… 69,-

***** (5/5)

Lidl (spotvare)

Set i 2019. Trods medlemskab af ABC (Anything But Chardonnay) må vinen anbefales!

Benziger ligger i det kølige Sonoma mellem Napa og Stillehavet og laver vinen af druer dyrket bæredygtigt (her var familien pioner i 1990'erne).

Ganske fyldig med smør i næsen, eg dominerer ikke + en livlig syre, der balancerer vinen.

Perfekt bevaret af skruelåg, som huset også var pioner for.


Glorioso ”Selección Especial”, Rioja, kr/fl v 2: 74,50

2 fl 149,

***** (5/5)

Irma, indtil onsdag, d. 1. december

Anderledes Rioja, kølig, frisk - men stadig med Riojas runde kraft og rige duft.

Palacio ligger i den maleriske lille by Laguardia. Den sorte etiket skal være en bedre udgave af den almindelige crianza, som blev skabt for at fejre husets 100 års fødselsdag.

Huset blev grundlagt af Cosme Palacio, som siden skrev sig ind i den spanske vins historie, da han rykkede til Vega Sicilia, hvor han skabte en fransk inspireret vin, som gjorde en dengang ukendt ejendom til superstjerne.


Baron de Ley, Rioja Gran Reserva… 75,-

Bedste KØB

***** (5/5)

2015

Bilka, indtil torsdag, d. 2. december

Meget langt fra Grigio’s elegante Chianti - poleret, fløjlsagtig, lækker vin, god fylde, pæn længde, rig bouquet.

2014 har fået 92p/Falstaff, 2013 5* i Ekstrabladet o g 93p/James Suckling.

Gran Reserva er tempranillo druer fra finca’en i Cenicero i Rioja Alta (modsat hvad der står på Bilka’s web), som lagrer 2 år i små egefade (lige dele fransk og amerikansk eg) og mindst 3 år på flaske.

Og så skiller den sig ud ved, at hele høsten er fra eget domæne.


Emiliana ”Signos”, Single Vineyard… 99,-

2017 cabernet-sauvignon eller 2018 pinot noir, økologisk, Casablanca

Chile

Bedste VIN

***** (5/5)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 2. december

Signos viser, at Chile kan levere vin, som du i Californien i reglen skal betale 200 kr. for (og ofte mere).

Vinene kommer fra Emiliana’s 800 hektar biodynamiske domæne. Vine fra særlig mark, blot 15-20.000 flasker af hver.

Cabernet 2017 fra ”Morros” marken i Maipo nær Santiago får 5 af Rydberg i EB og 17p/20 af Oldenburg med ordene: ”en blød, overvenlig og fyldig rødvin, der som klassisk Maipo-Cabernet strutter af udsøgt saft, solbær og charme. Den er ikke så kompliceret, bare mild og lækker, uden spor af egetræ eller syre, en gennemført pleaser. Den er vinhyldens artige, muntre, fyldige dreng – der ovenikøbet smager godt.”

Pinot noir fra ”Rincón” ved Valparaiso nær det kolde Stillehav, et klima, som kan give pinot så god som New Zealand og Oregon. Parker giver den 91p/100.

Rydberg gav pinot 5* med ordene: ”Masser af hindbær i duften. En flot elegant og kølig pinot noir med fine røde bærnoter, pæn syre og krydret udtryk. Modne bær men nærmest europæisk i udtrykket. Lang afslutning.”.

Vin i prisklasse over 100 kroner

Barolo 2017 ”Fontanafredda”… 139,-

Bedste VIN

***** (5/5)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 2. december

2017 fra det gamle kongelige slot har netop fået 92p/100 af WineSpectator.

Jeg har ikke smagt den endnu, men andre pålidelige kilder er også positive, bl.a. 91p fra Tasted/Andreas Larsson og WineEnthusiast.

Jeg smagte en 2010 med overdådig bouquet i september og glæder mig til 2017 - om nogle år!


Bastide Dauzac 2016, Margaux… 199,95

Bedste VIN

***** (5/5)

Meny, indtil torsdag, d. 2. december

Måske ikke ligefrem et topkøb, men en meget flot klassisk Medoc, selvom der er hele 48% af den stærke, bløde merlot til at supplere den aristokratiske cabernet.

Vinen er fyldig, men elegant, med en dybde og længde i smagen, som lover godt.

Egentlig behagelig nu, men nok bedre om 3-6 år.

Slottet ejes af en bank, men adminsitreres af André Lurton, en af regionens mest respekterede vinmagere. 91p/WineEnthusiast.


Presidential colheita 1995 Port, i trækasse… 199,-

Bedste KØB

***** (5/5)

Bilka, indtil torsdag 2.december

1990 smagte jeg for nogle år siden, en rigtig god Port med rig bouquet, ret sød, men lang.

Mærket er et af flere fra C. da Silva, et mindre kendt Portvinshus, der leverer god tawny til en rimelig pris.

Bilka kalder det noget overdrevet et top-3-hus, men en 25-årig tawny til 200 ses stort set aldrig (dog kan du på hylder i Føtex og Bilka stadig se Offley 2001 til 120-150 kr., et ”must” for 20-årig Port).

Her finder du alle vintest fra vinkender Jan Sørensen.

Om Jan
Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
Jan Sørensen

Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede af sauce gribiche med grønne asparges.

Sauce gribiche med grønne asparges

Billede af valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel.

Valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel

Ugens vine uge 23

Ugens vine, uge 23: Masser af vine til sommer og fest

Billede af mirin.

Mirin - fakta og alt du skal vide om den japanske risvin

Billede af ramen.

Ramen - nem og lækker opskrift på japansk suppe

Ugens madplan uge 23

Ugens madplan uge 23 med syv gode bud på aftensmad

Forsiden lige nu

Billede af ramen.
Ramen - nem og lækker opskrift på japansk suppe→ Se opskriften
billede til Sund aftensmad
Sund aftensmad - nemme og lækre retter→ Se opskriften
Kylling med blomkål i fad er en nem ret, hvor du også kommer porrer og gulerødder i fadet sammen med fløde og bouillon. Retten kan nydes som den er, eller serveres med ris eller pasta. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Kylling med blomkål, porrer og gulerødder i fad→ Se opskriften
salat med laks og ærter
Salat med laks og ærter→ Se opskriften
kartoffelsalat med asparges
Kartoffelsalat med asparges, tomat og sennepsdressing→ Se opskriften
billede med sommermad
Sommermad (opskrift på lækre sommerretter)→ Se opskriften
Billede af sønderjysk stang.
Sønderjysk stang (nem og hurtig kringle med remonce)→ Se opskriften
jordbærcrumble med kokos og hvid chokolade
Jordbærcrumble - opskrift med jordbær, kokos og hvid chokolade→ Se opskriften
Ugens vine uge 23
Ugens vine, uge 23: Masser af vine til sommer og fest→ Se opskriften
billede med pandekager klar til servering
Pandekager - nem opskrift på gammeldags pandekagedej→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her