• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Vintest › Champagne og bobler til nytår 2021 - her er de bedste køb

Champagne og bobler til nytår 2021 - her er de bedste køb

Test af champagne og bobler nytår 2021
Del gerne:
1
SHARE
FacebookMessenger1PinterestEmailSMSSubscribe
Opdateret: 28. december 2021 - Udgivet: 28. december 2021

Her er det store overblik over de bedste køb af champagne og bobler til nytår 2021. Se de bedste på tilbud på champagne i denne uge.

Hvor er det bedste køb af champagne og bobler til nytårsaften 2021? Her guider vinkender Jan Sørensen dig igennem ugens tilbud, så du kommer godt ind i 2022.

vinkender Jan Sørensen Madens Verden
Vinkender Jan Sørensen guider dig igennem junglen af vine, og finder de bedste tilbud til dig. Grafik. Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

Jeg drømmer ofte om en nytårsaften kun med bobler! Brus fra start til slut må være en passende måde at sige farvel (men ikke tak) til 2021 med håbet om et mere normalt 2022!

Det vil sige en rigtig god champagne til majestætens nytårstale -brut, helt tør - og egentlig gerne en ekstra flaske bagefter, mens vi analyserer talen.

Til maden mere champagne. Østers og champagne er et must, mens dyreryg eller nytårstorsk hører sammen med en Vintage Champagne -måske kan du ”nøjes” med en god crémant eller lignende.

Vi nærmer os kl. 24, hvor nogle skal have østers (igen!), andre kransekage. Her deles vandene, og vi er en del, der forsager Champagne Brut for en sødlig Demi-Sec Champagne eller endog en Prosecco (på Magnum?) eller en sød Asti. Men efter kl. 24 ved vi, at 2021 er slut, og 2022 er et helt nyt år!

Hvilket champagneglas skal jeg vælge?

Og så er der det med hvilket glas, man skal drikke sin champagne af.

Jeg foretrækker et godt vinglas - ikke det høje, magre glas, men det normale gode, lette vinglas i krystal, ikke for stort, ikke for lille.

Jeg skal ikke være fanatiker, men der er i hvert fald ikke grund til at gå ud og købe nye glas, når man har gode vinglas! 

Her er en oversigt over de bedste køb af champagne og bobler i ugen op til nytår 2021. Leveret af Madens Verdens vinkender Jan Sørensen.


Champagne Montaudon
Champagne Montaudon

Champagne Montaudon, brut… 99,-

Bedste KØB (5/5),
Netto (spotvare), normalt 149

Denne Champagne vil tiltale mange - tør, ret let og frisk, nydelig frugt, lidt ung og kort, en ægte party champagne på godt og ondt.

Den får ros af respekterede guider som Gilbert & Gaillard (88p/i 2019), mens en engelsk guide finder den et godt køb i Tesco til £ 25 (200 kr). Vinbladet gav den - for 3 år siden - 6/6.

Jeg elsker etiketten med det store, iøjnefaldende ”M” mere end selve champagnen. I dag er Montaudon (pga amerikansk særtold, corona og andet) nok tættere på storebror Jacquart, end ejeren Jacquart indrømmer!

Familien Montaudon grundlagde huset i 1891, men solgte det i ’00erne til Jacquart, et af Champagnes 3 store 2.grads kooperativer med ialt 2500 ha vin.


Comte de Senneval, Champagne brut
Comte de Senneval, Champagne brut

Comte de Senneval, Champagne brut… 99,-

(5/5)
Lidl, indtil 31.12.

Lidl har et godt ry for sin Comte de Brismand Champagne, som er billig og god. Frygter desværre for, at den ny Comte -Senneval denne gang!- er mindre god (men desværre ikke smagt).

Vinen leveres af Burtin, som er del af Lanson-BCC, som er specialist i billig champagne.

Huset er det næststørste efter LVMH (bl.a. Moët & Chandon), og leverer 6-8 gange mere vin end Jacquart/Montaudon, men med kun 57 hektar vin må næsten al vin købes udefra, så jeg går nok med Montaudon!


Philippe Fourrier, Champagne brut.
Philippe Fourrier, Champagne brut.

Philippe Fourrier, Champagne brut… 129,

Godt KØB (5/5)
Rema1000, indtil 31.12.

Jeg har ikke smagt denne Champagne, som leveres af privat vingård på 18 hektar ved Barr, en sydlig, isoleret del af Champagne, ikke langt fra Bourgogne.

Området er lidt lunere her, jorden knap så kalkrig, men der laves gode vine i en indbydende stil, som mangler raffinementet i klassisk champagne.


Champagne Canard-Duchêne
Champagne Canard-Duchêne

Champagne Canard-Duchêne… 199,-

Brut eller Rosé, (5/5)
Superbrugsen og Kvickly, indtil fredag 31.12.

En let og frisk Champagne uden de store dikkedarer, men typisk og god. Ikke top, men bestemt værd at drikke til apéritif.

Rosé fås til samme pris (god pris for pink champagne) og en sød Demisec til kransekagen.

Canard-Duchêne er et af de historiske huse i Champagne og har rundet de 150 år. Huset var længe uafhængigt, men blev i 1970erne del af LVMH gruppen (sammen med bl.a. Moët, Veuve Clicquot og Ruinart).

I 2003 blev mærket solgt til Alain Thiénot, som også ejer Joseph Perrier. Våbenskjoldet på etiketten optræder med tilladelse fra den russiske zar, som i 1800-tallet købte vin af familien Canard.


Champagne Laurent-Perrier ”la cuvée”
Champagne Laurent-Perrier ”la cuvée”

Champagne Laurent-Perrier ”la cuvée”… 199,-

Bedste VIN (5/5),
Rema1000 indtil fredag 31. december

En klassisk flot champagne med overdådig aroma, god længde og fint brus - lidt mere vægt end letvægterne Joseph Perrier eller Mesnil, men med samme elegance.

”LP” er historisk et af de store mærker, stadig familieejet, som siden 1980erne konstant har leveret klassisk forfinet champagne, som er tæt på Bollinger og i en højere liga end Moët, så den er også topkøb til denne pris.


Champagne Jacquart ”Mosaïque”
Champagne Jacquart ”Mosaïque”

Champagne Jacquart ”Mosaïque”… 199,-

Godt KØB (5/5)
Føtex og Bilka. indtil fredag 31.12.

Brut er en god champagne med lidt raffinement, elegance og længde. Fint brus, indbydende aroma, ret let, tør uden at overdrive (dosage 9 g/l), pænt lang smag, ganske elegant.

Navnet Mosaïque hentyder til den mosaik af vine, der indgår i vinen (huset får druer fra 60 af Champagnes 150 crus). 40% chardonnay, 60% pinot (meunier og noir), på flaske 3 år med 25% ældre reserve vin. For mig er Jacquart på niveau med vinen fra de store huse, på godt og ondt.

Jeg har gode minder om Jackie (kælenavn til huset, ligesom Bolly er Bollinger og Molly er Moët), som jeg har besøgt et par gange, første gang i 1978, hvor huset stadig boede i lidt triste lokaler i sidegade i Reims.

Huset har 1800 medlemmer med 2500 hektar vin, og huset leverer op i form af vin til de store huse. Huset er markant mindre end Nicolas Feuillatte/Castelnau, men større end Palmer og Saint Gall, men Jacquart nyder trods størrelsen et godt ry og får 3 af Juhlin.


Joseph Perrier
Joseph Perrier

Joseph Perrier Vintage 2008 Champagne… 279,30

Bedste VIN (5/5),
Irma, indtil fredag 31.12.

Denne er efter 13 år er i sit livs form, stadig livlig og forbavsende frisk efter 10 år på flaske! Excellent køb. Bl.a. 6 i Smag på Vin.

Irma tlbyder 30% på Champagne fra Joseph Perrier. Den almindelige Brut (209,30, 5*) er god, men Vintage er merprisen værd.

Joseph Perrier er ikke i familie med den perlende Perrier vand, og slægtskabet er usikkert med navnefællerne Laurent-Perrier og Perrier-Jouet. Joseph er ofte lige så god i en indbydende, let stil ikke ulig Pol Roger eller netop Perrier-Jouet. Joseph Perrier sælges ofte som ”Cuvée Royale” til minde om en af kunderne, dronning Victoria!


Brus - uden for Champagne

Nr. 2 er cava fra Spanien, mens Italien med sin Asti, Prosecco osv er på 3. pladsen.

Kæderne kan dog også tilbyde gode køb fra Sydafrika og Chile samt australsk brus til lav pris.

Og en lille flaske helt ok vin til næsten ingen penge!


Cava Arestel, Sant Sadurni d’Anoia
Cava Arestel, Sant Sadurni d’Anoia

Cava Arestel, Sant Sadurni d’Anoia… 22,50*

*: med Lidl+ app,
Bedste køb **** (⅘)
Lidl, fra juleaften-nytårsdag, normalt 45

Den koster €5 i Tyskland, så du behøver ikke køre sydpå! Lavet af ARSA, der leverer cava til Lidl i hele Europa.

Slet ikke ringe, men etiketten er trist, siger jeg som mangeårig etikette-fetichist. De burde konsultere danske designere for en pæn etiket.

På etiketten står ”Metodo Tradicionál” -et andet ord for Champagne-metoden. Meget ung og frisk stil, lidt æble og citrus, ikke knastør.


Secco Frizzante, hvid eller rosé
Secco Frizzante, hvid eller rosé

Secco Frizzante, hvid eller rosé, kr/fl v 3: 6,67

3 ds 20, 20 cl dåse
Bedste KØB *** (⅗)
Lidl, indtil 31.12.

En rigtig god pris -svarer til 17-18 kr for 75 cl! Og 20 cl er meget praktisk størrelse -2 glas perlende, ret tør hvidvin (rosé ej smagt), neutral, men ganske ok, som du kan drikke ren - men jeg har generelt brugt Secco til cocktail med Aperol eller Campari (noget mere bítter).

Jeg foretrækker så langt dåser for boxvin (plastikpose i pap). Dåsen bevarer vinens friskhed meget bedre end plast, så der ikke skal så mange sulfitter i vinen. Og 20 cl er mere praktisk end 300 cl!


Asti Allini, Spumante (sød)
Asti Allini, Spumante (sød)

Asti Allini, Spumante (sød)… 35,-

Bedste KØB **** (⅘)
Lidl, indtil fredag 31.12.

Nydeligt brus, intens aroma af druer og en snert blomst, lav alkohol (7%), stor sødme, som dog holdes lidt i skak af boblerne -meget let at drikke og en god ledsager til kransekagen.

Den boblende Asti fås fra stort set alle de store huse, fra Martini (50 i Føtex og Bilka) til Cinzano og Fontanafredda. Vinen er så tæt på industri, som du kommer i vin.

Den laves i store mængder af druen moscato, som høstes ret tidligt, laves til sødlig hvidvin, som med ekstra sukker og gær får en hastig andengæring på tank før tapning under tryk.

Af samme årsag har jeg aldrig fundet stor forskel fra hus til hus (med et par undtagelser), kun alderen gør en forskel -vinen skal nydes ung, mens den har sin frugt.


Cava Gran Baron
Cava Gran Baron

Cava Gran Baron, frit valg … 40,-

**** (⅘)
Superbrugsen og Kvickly, indtil fredag 31.12.

Brut er absolut drikkelig, simpel, rimeligt tør, ganske frisk og frugtig. Til dessert (inkl. kransekagen kl .12) er seco bedst.

Bruset er kommet i vinen ved Barcelona, men der er god chance for, at vinen eller druerne (ganske legalt) er hentet under varmere himmelstrøg i Sydspanien!

Sådan smager en typisk cava (ok, men trættende i længden). Undgå semiseco.


Fontanafredda, Moscato d’Asti
Fontanafredda, Moscato d’Asti

Fontanafredda, Moscato d’Asti, kr/fl v 3: 43,-

3 fl: 129
Bedste KØB ***** (5/5)
Superbrugsen, Kvickly, indtil 31.12.

Superbrugsen tilbyder Asti Spumante Fontanafredda (50 kr, 4). Der er mere brus i denne, men jeg foretrækker den billigere moscato, som i reglen er lavet af bedre druer.

Også Fontanafredda Asti Spumante (50, 5, Superbrugsen og Kvickly) -mere brus end moscato, men ikke bedre. Men rigtig god for Asti.


Crémant Bourgogne ”Comte de Tarville”
Crémant Bourgogne ”Comte de Tarville”

Crémant Bourgogne ”Comte de Tarville”… 49,-

Bedste KØB **** (⅘)
Rema1000, indtil fredag 31.12.

Den hvide Bourgogne er dyrere end Alsace og Bordeaux, så crémant fra Bourgogne burde egentlig også være dyrere (og vel egentlig tæt på Champagne i pris).

Så hvorfor er denne så billig? Især når den faktisk er helt ok (smagt 3 gange).

Firmaet ligger i Chagny nær Santenay i Bourgogne. Overraskende god med frugt og god friskhed. Den fik 5* af 6 af Vollerslev i BT i 2018 (pris 70 kr).

Til samme pris tilbyder Rema1000 også cava Cordorniu, Prosecco Pasqua, Araldica Brachetto (en sjovt sødt rødt brus) og andre (alle 4*).


Wolf Blass Yellow Label Sparkling brut
Wolf Blass Yellow Label Sparkling brut

Wolf Blass Yellow Label Sparkling brut, kr/fl v 3: 49,67

3 fl. 149, **** (⅘),
Føtex, indtil fredag 31.12.

Vi kommer langt omkring med boblerne -den australske er godt køb mere end topvin!

Men til prisen svær at slå med positiv aroma, nydelig fylde og trods ordet ”brut” en lille beskeden sødme i eftersmagen.

Druerne er pinot og chardonnay som i Champagne, men metoden er vist mere tankgæring end flaskegæring. Til samme pris også god shiraz og ok chardonnay.


Prosecco Allini, Spumante Extra Dry, Magnum.
Prosecco Allini, Spumante Extra Dry, Magnum.

Prosecco Allini, Spumante Extra Dry, Magnum… 99,-

**** (⅘)
Lidl, indtil fredag 31.12. Fås også på 75 cl: 59 (4*, normalpris).

Ligefrem, uforpligtende brus, lidt æble, citrus, let, god syre maskeret af lille sødme -på den store flaske en sjov afslutning på corona-året, når raketterne skal dyres af.

Prosecco laves i bakkerne nord for Venedig og nydes ung - faktisk laves den stort set aldrig på champagne-metoden, da den lange lagring vil kvæle druen glera’s sarte aroma!


Crémant ”Giersberger” Alsace, brut
Crémant ”Giersberger” Alsace, brut

Crémant ”Giersberger” Alsace, brut… 59,-

Bedste KØB ***** (5/5),
Føtex, indtil fredag 31.12.

Etiketten er mindre flot end f.eks. Calvet, som Føtex også sælger (eller Laugel, Arthur Metz, Brucker, Lichine, Helfrich) osv, alle fra giganten GCF. Men til gengæld er vinen fra kooperativet i Ribeauvillé bedre. Druerne er pinot (blanc og auxerrois).

Positiv aroma, fint brus, ret og ligefrem, ikke stor, god syre, men ikke den grønne syre, som præger meget cremant i dag.

En ganske svag sødme runder vinen af, men generer ikke. Decanter gav i 2019 vinen 90p/100.


Spier ”Cap Classique”, Brut Vintage.
Spier ”Cap Classique”, Brut Vintage.

Spier ”Cap Classique”, Brut Vintage… 99,-

***** (5/5)
Superbrugsen og Kvickly, indtil fredag 31.12.

Smagt for mange år siden med stor fornøjelse - ganske tæt på champagne i stil og smag - men markant blødere. ”Classique” er, som navnet antyder, den klassiske Champagne-metode.

Smagt i 2019 af Winelab, der også kan lide den: ”Lækker kompleks duft med masser af æblegrød med vanilje og lidt nybagt ristet franskbrød.

Fine bobler og en god, kompleks og fyldig frugt med en fin syreafslutning. Flot”.


Castelveder, Franciacorta, brut.
Castelveder, Franciacorta, brut.

Castelveder, Franciacorta, brut…. 99,-

***** (5/5)
Bilka og Føtex , indtil 31.12.

En gammel favorit, som jeg med fornøjelse foretrækker for en billig champagne i samme prisklasse. Meget lig champagne, lidt blødere.

Franciacorta ligger mellem Milano og Verona og er et meget hypet område til brus i Italien (Bellavista er mest kendt og temmelig dyr). Denne er også god - og meget billigere!

Med ønsket om et godt nytår - nu har du i hvert fald styr på de bedste køb af champagne og bobler i supermarkederne i denne uge.

Her finder du altid ugens vintest på Madens Verden.

Om Jan
Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
Jan Sørensen

Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Ugens madplan uge 28

Ugens madplan uge 28 med lækker aftensmad til hele ugen

Billede af laks med sommerkål, ærter, kartofler og lækker sovs.

Laks med sommerkål, ærter, kartofler og lækker sovs

Billede af kotelet a la milanese.

Kotelet a la Milanese - panerede koteletter fra Italien

Billede af sandwichboller.

Sandwichboller - lækre og nemme brød til sandwich

Billede af nakkesteg på spyd.

Nakkefilet på spyd (nakkesteg grillet på rotisseri)

Billede af lynsyltet squash med grønne bønner.

Lynsyltet squash med grønne bønner, hvidløg og mynte

Forsiden lige nu

Billede af kotelet a la milanese.
Kotelet a la Milanese - panerede koteletter fra Italien→ Se opskriften
Lækre og nemme kartoffelpakker med hvidløg og rosmarin, der både kan tilberedes i ovn og grill. Kartoffelpakkerne er gode som tilbehør. Foto: Madensverden.dk.
Kartoffelpakker med hvidløg og rosmarin→ Se opskriften
Grillet blomkål opskrift
Grillet blomkål med persille - sundt tilbehør→ Se opskriften
billederesultat for bananis med chokolade
Bananis (hjemmelavet is med banan og chokolade)→ Se opskriften
Persilleolie
Persilleolie (opskrift på hjemmelavet urteolie med persille)→ Se opskriften
Ugens madplan uge 28
Ugens madplan uge 28 med lækker aftensmad til hele ugen→ Se opskriften
pulled pork i ovn
Pulled pork - opskrift i ovn, på grill eller i smoker→ Se opskriften
billederesultat for fetakartofler
Fetakartofler→ Se opskriften
Lækre grillspyd med mørbrad, og gode brunchpølser, der grilles fire minutter på hver side ved lav varme. Foto: Madensverden.dk.
Grillspyd med mørbrad og brunchpølser→ Se opskriften
billede til artikel om nødder og mandler
Er nødder og mandler sunde? Her får du fakta→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her