Indhold
Hjemmelavet risifrutti - nem opskrift
Fremgangsmåde
- Kog 1 dl perlespelt efter anvisning på posen og lad dem køle af.
- Vend de afkølede kerner sammen med 1 tsk vaniljesukker i 4 dl græsk yoghurt.
- Server hjemmelavet risifrutti med marmelade eller frisk frugt eller bær.
Få tilsendt opskriften på mail
Opskrift på risifrutti
Du kan lave en hjemmelavet risifrutti super nemt, og så er den ovenikøbet sundere.
Køber du en færdiglavet risifrutti fra supermarkedet med for eksempel kirsebær, er den baseret på almindelige ris, mælk, sukker og piskefløde blandet med tilsætningsstoffer som fortykningsmidler, citronsyre og aromastoffer.
Den hjemmelavede af slagsen baseres på perlespelt i stedet for ris samt græsk yoghurt i stedet for mælk og piskefløde. Der tilsættes kun en smule vaniljesukker, for at give smag, intet andet. Se også video med fremgangsmåde.
Flere inspirerende opskrifter:
- Risengrød (nem opskrift til gryde, ovn og seng)
- Risalamande med kirsebærsauce (den bedste opskrift)
- Klatkager (få den bedste opskrift på risklatter)
- Risengrødsvafler
- Højer riskage
- Koldskål opskrift (sådan laver du koldskål som mormor)
Sunde kostfibre
Server med marmelade eller frisk frugt og bær for en sund og lækker dessert eller morgenmad.
Almindelige ris, som dem der findes i en færdiglavet risifrutti, indeholder ikke nogen eller kun ganske få af de sunde kostfibre. I hjemmelavet risifrutti anvendes perlespelt i stedet for ris, og de indeholder flere kostfibre, nemlig 10 gram per 100 gram.
Kostfibre er gode for fordøjelsen og mætter godt, og kan dermed hjælpe med til, at vi ikke spiser for meget. Derudover har kostfibre en forebyggende effekt på livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, type-2-diabetes og nogle former for kræft.
Mættende proteiner
Perlespelt er desuden rig på protein og indeholder 16 gram protein per 100 gram. Sammen med den også proteinholdige græske yoghurt, er en hjemmelavet risifrutti altså ikke kun rig på kostfibre men også på mættende proteiner.
Vil du have endnu flere proteiner kan du også sagtens bruge skyr i stedet for græsk yoghurt. Skyr indeholder typisk 10 gram protein per 100 gram, mens græsk yoghurt indeholder 6 gram.
Men vær obs på, at skyr har en mere syrlig smag, så der kan være behov for at tilsmage med en smule sukker.
FAQ
Risifrutti er en færdiglavet risdessert lavet af sødet mælkeris (grødris) og en frugtsauce - typisk jordbær, hindbær eller skovbær. Det er en populær snack i blandt andet Danmark.
Ja. Risifrutti er baseret på mælk og indeholder både laktose og mælkeprotein. Den er ikke velegnet til personer med laktoseintolerans eller mælkeallergi - medmindre der findes en speciel laktosefri variant.
Med opskriften her på Madens Verden får du en sundere udgave, der blandt andet er lavet med perlespelt og græsk yoghurt. Den indeholder blandt andet mange flere kostfibre - og derfor er den også mere mættende.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode





Gitte skriver
Hej. Gør det nogen stor forskel for kvaliteten ernæringsmæssigt, hvis man erstatter spelt med perlebyg eller sorte ris?
Vh Gitte
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Gitte
Jeg har ikke prøvet det, men det er da værd at prøve af 🙂
Umiddelbart lyder det fint, men meld gerne lige tilbage hvordan det gik.
Alt det bedste
Holger