Gulerødder

Gulerødder kan spises rå, koges, dampes, steges og bages. Her får du fakta om den populære rodfrugt, næringsindhold, opbevaring og gode råd til tilberedningen.

Gulerødder er en af de grøntsager, jeg bruger mest i køkkenet. De passer i alt fra supper, salater og gryderetter til brød og kager, og de kan også serveres helt enkelt som tilbehør.

Den orange gulerod er den mest almindelige, men gulerødder findes også i blandt andet gule, hvide, røde og lilla varianter.

Hvad er en gulerod?

Guleroden hedder botanisk Daucus carota og hører til skærmplantefamilien. Her finder man blandt andet også persille, pastinak og fennikel.

Den del, vi normalt spiser, er plantens kraftige pælerod.

De dyrkede gulerødder har deres oprindelse i Centralasien og området omkring blandt andet Afghanistan. Gennem mange generationers dyrkning er der udviklet de store, kødfulde rødder, vi kender i dag.

Gulerødder kan være orange, gule, hvide, røde og lilla. Den orange farve skyldes især carotenoider som beta-caroten.

Er gulerødder sunde?

Ja, gulerødder passer fint ind i en varieret kost.

De indeholder blandt andet kostfibre og carotenoider. Især beta-caroten er interessant, fordi kroppen kan omdanne en del af det til A-vitamin efter behov.

A-vitamin spiller blandt andet en rolle for normalt syn, immunforsvar, vækst og vedligeholdelse af kroppens væv.

Det betyder dog ikke, at man kan sige, at én bestemt gulerod altid dækker hele dagens behov. Størrelsen på guleroden, indholdet af beta-caroten og kroppens omdannelse varierer.

Du kan læse mere om forskellen på retinol og beta-caroten i min guide til A-vitamin.

Næringsindhold i gulerødder

Ifølge den danske fødevaredatabase FRIDA indeholder 100 gram rå dansk gulerod cirka:

Energi: 29 kcal
Protein: 0,3 g
Kulhydrat: 5,7 g
Kostfibre: 2,5 g
Fedt: 0 g

Indholdet kan variere lidt mellem forskellige gulerødder og sorter.

Ud over kostfibre indeholder gulerødder carotenoider, hvor især beta-caroten bidrager med den karakteristiske orange farve.

Skal gulerødder skrælles?

Nej, ikke nødvendigvis.

Friske gulerødder kan som regel vaskes og skrubbes grundigt under koldt vand. Det gælder især små og nye gulerødder med en fin overflade.

Store eller ældre gulerødder kan have en mere grov overflade, og her kan det være rart at skrælle dem.

Det er en udbredt forestilling, at alle vitaminerne sidder lige under skrællen, men næringsstofferne findes i forskellige dele af hele guleroden. En skrællet gulerod er derfor stadig en næringsrig grøntsag.

Rå gulerødder er gode i salater. Prøv eksempelvis min gulerodssalat med rucola og tranebær.

Kan man spise gulerodstoppe?

Ja, de grønne toppe på gulerødder er spiselige.

De spæde blade har en frisk og let urteagtig smag og kan bruges lidt som persille i eksempelvis salater, pesto, grønne saucer og supper.

De ældre blade og tykkere stilke kan være mere bitre og grove, så jeg foretrækker især de friske og lysegrønne dele.

Skyl toppen grundigt inden brug, især hvis gulerødderne kommer direkte fra haven eller marken.

Rå eller tilberedte gulerødder

Rå gulerødder er faste og sprøde, mens kogning, dampning, stegning og bagning gør dem blødere og fremhæver den naturlige sødme.

Tilberedning og findeling kan samtidig gøre carotenoider som beta-caroten lettere tilgængelige for kroppen. Carotenoider er fedtopløselige, og fedt i måltidet kan være med til at forbedre optagelsen.

Der er derfor ikke grund til at betragte rå gulerødder som bedre end tilberedte eller omvendt. Jeg bruger gerne begge dele.

Som enkelt tilbehør er gulerødder i ovn en nem måde at tilberede dem på med olie, honning og timian.

Gulerødder kan også koges helt møre og blendes til en gulerodssuppe med blandt andet ingefær og spidskommen.

Sådan opbevarer du gulerødder

Gulerødder holder sig bedst i køleskabet.

Opbevar dem gerne i en pose eller egnet beholder, så de ikke tørrer ud. Køleskabets temperatur bør være omkring 5 grader.

Har du købt gulerødder med toppen siddende på, kan den med fordel fjernes inden opbevaring, da bladene fortsætter med at trække vand fra roden.

Er en gulerod blevet lidt blød, betyder det ikke nødvendigvis, at den skal smides ud. Er der ingen mug eller tegn på fordærv, kan den ofte fint bruges i en varm ret.

Et godt eksempel er min gulerodspande med porrer og kylling, hvor gulerødderne tilberedes i en cremet sovs.

Gulerødder kan også fryses og senere bruges i blandt andet supper, saucer og gryderetter.

Opskrifter med gulerødder

Gulerødder kan bruges på langt flere måder end som kogt tilbehør.

Groftrevne gulerødder kan eksempelvis bruges til gulerodsdeller, hvor de bliver til små vegetariske deller, der steges på panden.

De fungerer også rigtig godt i gærdej. Mine gulerodsboller bages med groftrevet gulerod og kan bruges både til morgenmad og madpakken.

Og så er der selvfølgelig den klassiske gulerodskage med kanel og valnødder.

Det er netop noget af det praktiske ved gulerødder: De kan bruges rå, som grøntsag til aftensmaden og som ingrediens i både brød og kager.

Ofte stillede spørgsmål

Er gulerødder sunde?

Ja. Gulerødder indeholder blandt andet kostfibre og carotenoider som beta-caroten og passer fint ind i en varieret kost.

Er der A-vitamin i gulerødder?

Gulerødder indeholder især beta-caroten, som er et forstadie til A-vitamin. Kroppen kan omdanne beta-caroten til A-vitamin efter behov.

Hvor mange kalorier er der i gulerødder?

Ifølge FRIDA indeholder 100 gram rå dansk gulerod cirka 29 kalorier.

Skal man skrælle gulerødder?

Nej. Friske gulerødder kan normalt vaskes og skrubbes grundigt. Ældre eller meget grove gulerødder kan med fordel skrælles.

Er rå eller kogte gulerødder bedst?

Begge dele kan indgå i en varieret kost. Tilberedning og findeling kan gøre en større del af carotenoiderne tilgængelige for kroppen.

Hvor skal gulerødder opbevares?

Gulerødder opbevares bedst i køleskabet og beskyttet mod udtørring, eksempelvis i en pose eller beholder.

Kan gulerødder fryses?

Ja. Frosne gulerødder egner sig især til retter, hvor de efterfølgende skal koges, steges eller bages.