• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftindeks
  • Aftensmad
  • Airfryer
  • Kager
  • Madplan
  • Råvareguide
  • Webshop
  • PLUS
Forside › Kager › Donuts

Donuts

donuts opskrift
Donuts kan spises som den er, eller du kan pynte med alverdens smukke farver. Men uanset hvad du foretrækker, så smager en donut bare himmelsk godt. Foto: iStiock.com.

Opdateret:  8. februar 2024 - Udgivet:  21. oktober 2020

Del gerne:
21
SHARES
FacebookMessenger21PinterestEmailRedditSMS

Indhold på denne side

  1. Få den rigtige opskrift på donuts. En god og hjemmelavet donut, der er blød indeni, og sprød udenpå. Med forslag til pynt og masser af fakta.
  2. Opskrift på donuts
  3. Donuts
  4. Ingredienser
  5. Fremgangsmåde
  6. Næringsindhold
  7. Tips
  8. Frysning
  9. At pynte donuts
  10. Chokolade, glasur og glaze
  11. Inspiration til drys på dine pyntede donuts
  12. Fakta om donuts
Gå til opskrift

Få den rigtige opskrift på donuts. En god og hjemmelavet donut, der er blød indeni, og sprød udenpå. Med forslag til pynt og masser af fakta.

Donuts må være den mest amerikanske kage, vi kan forestille os. De runde, friturestegte kager har for længst erobret os, men hvor mange ved mon, at de er virkelig nemme at lave?

Det er klart, at man kan lave kønne dekorerede donuts, som voksne vil falde i svime over.

Jeg synes dog, at det er sjovest at lave dem sammen med børn, der kan trykke dejen ud i cirkler og pynte efter stegningen.

Ja, stegning, for donuts skal ikke bages, de skal steges i olie. Derfor er det en god ide at holde mindre børn på god afstand, så længe vi står ved den hede olie.

Resten af tiden kan de til gengæld godt være med - især når der skal dekoreres. Lad dem slå sig løs og husk, at disse donuts har en fantastisk smag og konsistens, uanset hvordan de bliver pyntet.

Se også de populære opskrifter på:

  • Churros
  • Berliner Pfannkuchen
  • Beignets

Opskrift på donuts

donuts opskrift

Donuts

Få den rigtige opskrift på donuts. En god og hjemmelavet donut, der er blød indeni, og sprød udenpå. Med forslag til pynt og masser af fakta.
Bedømmelse
4.9 fra 33 stemmer
RetKager
Arbejdstid: 30 minutter minutter
Tilberedning: 30 minutter minutter
Samlet tid: 2 timer timer 30 minutter minutter
Antal 12 stk
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab - læs mere
Opskrift udviklet af: Karen Seneca

Ingredienser

  • 280 g hvedemel
  • 50 g sukker
  • 0,5 tsk salt
  • 0,5 tsk muskatnød - stødt
  • 1,5 dl mælk
  • 1 æg
  • 40 g smør - smeltet
  • 12 g tørgær
  • 1,5 l madolie - til kogning

Fremgangsmåde

  • Smelt smørret.
  • Bland hvedemel og tørgær. Vej de tørre ingredienser af og bland dem med mel og tørgær.
  • Bland lidt mere end fingervarmt smeltet smør med æg og mælk. Pisk det hurtigt sammen med en gaffel eller piskeris.
  • Hæld den våde blanding over i den tørre og rør rundt, så du får samlet det hele til en - temmelig klistret - klump dej.
  • Hæld lidt neutral madolie ud på bordpladen, så du kan ælte dejen. Meget hurtigt vil du opdage, at den klistrede dej bliver smidig og blød på grund af olien og æltningen. Ælt i 10-15 minutter.
  • Stil dejen til hævning mindst halvanden time. Hvis den ikke er hævet til dobbelt størrelse, giver du den en halv time mere.
  • Rul dejen ud til en tykkelse på ca. 1,5 centimeter. Stik donuts ud med et stort glas, stik hullerne ud med for eksempel et snapse-glas. Alternativt: Brug forme til det.
  • Placer dine donuts på en bagepllde med bagepapir.
  • Hæld olien i en stor stegegryde og lad den blive varm. Kom en lille kugle dej ned i gryden. Når der er små perlende bobler rundt om dejkuglen, kan du langsomt lirke donuts ned i olien.
  • Steg kun fire ad gangen. Vend dem, når de har den perfekte brune farve.
  • Tag kagerne op med en hulske og lad dem dryppe af på en rist.

Få tilsendt opskriften på mail

Indtast din mail og klik send for at modtage opskriften på mail
Opskriften er nu på vej til din indbakke

Næringsindhold

Ernæring i opskriften
Mængde pr. portion
Kalorier
212
% Daglig værdi*
Fedt
 
12
g
18
%
Mættet fedt
 
3
g
19
%
Transfedt
 
0.1
g
Flerumættet fedt
 
3
g
Enkelumættet fedt
 
6
g
Kolesterol
 
22
mg
7
%
Natrium
 
129
mg
6
%
Kalium
 
51
mg
1
%
Kulhydrater
 
23
g
8
%
Kostfibre
 
1
g
4
%
Sukker
 
5
g
6
%
Protein
 
3
g
6
%
Vitamin A
 
123
IU
2
%
Vitamin C
 
0.003
mg
0
%
Calcium
 
22
mg
2
%
Jern
 
1
mg
6
%
* Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Gratis appHent Madens Verdens gratis app hvor du henter dine apps! Log ind som medlem og få alle fordelene.
Kom med din mening

Tips

De færdige donuts servers straks - og de vækker altid kæmpe glæde.

Når de er kølet lidt af, kan børnene pynte dem med glaze, glasur eller smeltet chokolade - samt en hel masse krymmel og slik alt efter deres eget valg og smag.

Frysning

Det er ikke godt at fryse donuts ned. De er bedst at spise, mens de er friske.

Du kan dog godt fryse donuts ned inden de tilberedes. De skal så tøs op inden de koges.

At pynte donuts

Pyntede donuts er festlige og flotte. Der er en masse måder at pynte de runde kager på, og for de der foretrækker helt enkle udtryk - ja, så kan man nøjes med at hælde en vaniljeglasering henover.

Mulighederne er mange, og der er frit valg. Hvis du er i tvivl om, hvilke glasering du skal vælge, får du her fem forskellige metoder at vælge imellem.

Derudover har vi lavet en liste med forslag til pynt - lige fra hakkede nødder til lakridskonfekt og guldstøv.

Først og fremmest får du lige opskriften på verdens skønneste donuts. Og lad dig ikke skræmme af farven. Det er virkelig de bedste: sprøde udenpå, bløde og luftige indeni.

Chokolade, glasur og glaze

Donuts skal helst spises samme dag, som de bliver lavet. Og glaseringen må godt hældes på kort tid efter at de er kommet op af gryden.

For de køler hurtigt, så du behøver ikke stå og vente. Når du har lavet en portion, kan du bare gå i gang.

Glasur: En ganske almindelig glasur med flormelis, vand og kakao eller frugtfarve er den allernemmeste og hurtigste glasering.

Lav den en smule tynd, så du kan hælde den ud over kagerne. På den måde får de farve over det hele - undtagen i bunden.

Ganache: Hvis du vil have et blødt og tykt chokoladelag på dine pyntede donuts, der ikke er sødt som glasur, laver du en ganache af 100 gram chokolade, en dl. piskefløde og 35 gram smør.

Du skal bare varme piskefløden og smørret op i en gryde, hvorefter chokoladen røres i. Dyb dine donuts i ganachen i stedet for at hælde den henover kagerne.

Mælkeglasur: Hvis du dypper dine donuts i en glasur bestående af flormelis, vaniljesukker, sødmælk eller fløde, mens de stadig er varme, får du en tynd og fint smagende glasering.

Chokolade: Vil du have sprøde, pyntede donuts, skal du temperere en mørk chokolade og hælde den ud over toppen.

Karamel: Dyp dine donuts i hjemmelavet saltkaramel. Du finder opskriften på saltkaramel her.

Inspiration til drys på dine pyntede donuts

Det siger sig selv, at man kan købe forskellige slags krymmel i ethvert supermarked. Du kan også tegne med chokolade, karamel og glasur i stedet for at bruge topping.

Men vil du prøve noget andet, er der en række forslag her:

Lakridskonfekt klippet i halve.

Små smarties/M&Ms.

Kokosmel eller kokosflager.

Hakkede nødder, for eksempel cashew, peanuts, valønødder, pistacie eller hasselnødder.

Guldstøv eller andre spiselige glimmerprodukter.

Spiselige blomster som lavendel og viol.

Blade fra mynte eller basilikum.

Mange fakta om donuts vil formentlig komme bag på en del mennesker. Vi forbinder de hullede kager med USA, men sandheden er, at de slet ikke stammer fra Amerika.

Stavemåden er også blevet forvrænget takket være Dunkin' Donuts. I virkeligheden staves det således: doughnut.

Måske er der andre overraskelser. I hvert fald får du 10 fakta om donuts samt en opskrift, så du selv kan kaste dig over kagerne. God fornøjelse.

Fakta om donuts

1. Oprindelse

I Holland kaldes de olykoeks, der betyder fedtede kager. Det var faktisk hollænderne, der bragte opskriften med til USA i midten af 1800-tallet.

Dengang lignede de æbleskiver og blev stegt i svinefedt.

I Østeuropa har man gennem århundreder lavet noget tilsvarende, for eksempel pampukh i Ukraine, som spises ved juletid.

2. Derfor er der hul i midten

Det er formentlig, fordi kagerne ikke blev bagt lige så meget i midten.

Derfor tog man midterstykket ud og kom en nød eller et bær i hullet.

3. Allerførste maskine

Den russiske immigrant Adolph Levitt opfandt en maskine, der kunne lave kagerne i 1920.

Den fik det mundrette navn 'Wonderful Almost Human Automatic Donut Machine'.

Og wonderful var den, for allerede få år efter var Levitt millionær.

4. En rigtig bestseller

I USA alene bliver der solgt mere end 10 milliarder donuts hvert år.

5. Fakta om donuts - verdens største

I 1998 lavede Winchell's Donut House i Californien verdens største donut.

Det gigantiske bagværk vejede imponerende 2.268 kg. 

6. International Donut Dag

Den 5. juni fejrer vi grundlovsdag i Danmark. Og fars dag tilmed.

Men dagen er også International Donut Day.

7. Lækker kaloriebombe

Fakta om donut er, at de er enormt kalorierige. En gennemsnitlig donut med chokoladeglasur indeholder ca. 300 kalorier.

Dejen er ikke kalorierig i sig selv, men suger en masse olie under stegningen.

8. Landet med flest donut-butikker

Canada er i top, hvad angår antal af donutbutikker og -cafeer.

De har nemlig flest per indbygger.

9. Derfor navnet Dunkin' Donuts

Den verdensomspændende kæde har solgt kaffe og donuts siden 1950, hvor den første butik åbnede i Massachusetts. Men hvorfor dunkin'?

Det er en leg med ord. Amerikanerne dyppede deres donut i kaffen.

Derfor ordet dunkin', der bruges i basketball-verdenen, når man hælder bolden i nettet, hvor ens hænder er ovenfor kurven.

10. De kan også bages

En ægte donut laves ved at blande en gærdej, forme dejen og stege den i rygende varm olie.

Man kan dog bage dem i stedet, så sparer man på fedtet og kalorier - men får til gengæld ikke samme tekstur.

Om Karen
Karen Seneca
Karen Seneca

Karen er journalist, forfatter og rejseblogger. Og så er hun en ægte madnørd, som elsker at eksperimentere i køkkenet.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Kommentarer

    Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Stephanie Fischer Dinsen

    juli 26, 2024 at 1:48 pm

    Kan man lave dejen dagen inden man skal bruge den og fx have den i køleskabet?

    Svar
  2. Helle Lübker

    oktober 16, 2023 at 8:08 am

    Hvad betyder srk æg?

    Svar
    • Malena Lorentzen

      oktober 23, 2023 at 11:48 pm

      Måske stk🤔

      Svar
  3. Marianne Jensen

    juni 06, 2023 at 9:21 am

    Når det nu skal være, så hedder det at man koger, når det er kager i friture. Ligesom at man koger klejner 😊

    Svar
  4. Alberte

    februar 08, 2023 at 10:27 am

    Der står ikke hvornår tørgæren skal tilføjes...

    Svar
    • Karen Seneca

      februar 09, 2023 at 6:13 pm

      Det har du da ret i. En fejl fra min side, som nu er rettet. Tørgæren blandes med hvedemelet, før dejen samles. Mvh Karen

      Svar
  5. Anne

    september 03, 2022 at 12:52 pm

    Hvor blev tørgæren af!? 🤔

    Svar

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede med asparges i butterdej.

Asparges i butterdej - nemme butterdejspakker

Uge20-bedstevinkøb

Ugens vine, uge 20: Flot hvid og rosé til små penge

Billede med spidskålsvinaigrette.

Spidskålsvinaigrette med mandler

ugens madplan uge 20

Ugens madplan uge 20 - lækker og varieret aftensmad

Billede med rabarberbrud.

Rabarberbrud - skønne boller med rabarber og marcipan

Billede med sake risvin.

Sake - fakta og viden om den japanske risvin

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv medlem af Madens Verden nu
Du får et medlemskab for kun 295 kroner for et HELT år!
Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her

Bedømmelse

Your vote:




Bedøm her

A rating is required
A name is required
An email is required