• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftindeks
  • Aftensmad
  • Airfryer
  • Kager
  • Madplan
  • Råvareguide
  • Webshop
  • PLUS
Forside › Dessert › Creme brulee med sprødt låg, ægte vanilje og fløde

Creme brulee med sprødt låg, ægte vanilje og fløde

billede med creme brulee
Creme brulee er den lækreste vaniljedessert med sprødt, karamelliseret låg. Foto: Katrine Rørby Madsen, Madensverden.dk.

Opdateret:  25. april 2025 - Udgivet:  29. april 2023

Del gerne:
413
SHARES
FacebookMessenger413PinterestEmailRedditSMS

Indhold på denne side

  1. Creme brulee med mælk
  2. Opskrift på creme brulee
  3. Creme brulee
  4. Ingredienser
  5. Fremgangsmåde
  6. Næringsindhold
  7. Video
  8. Tips til en perfekt creme brulee
  9. Hvordan laver man sprødt låg på creme brulee?
  10. Creme brulee uden gasbrænder?
  11. Opvarmning
  12. Hvad er crème brûlée?
  13. Oprindelse
  14. Værd at vide
  15. Serveringstips
Gå til opskrift

Her er den bedste opskrift på creme brulee. Den lækre dessert er nem at lave med fløde og mælk, så den ikke bliver fed. Inkl. gode tips.

Creme brulee er fransk og betyder i virkeligheden bare "brændt creme". Og det er da også, hvad denne lækre dessert er.

Creme brulee er en lækker vaniljecreme med fløde, mælk, vanilje og sukker, der så bliver karamelliseret lige inden servering.

Det nemmeste er selvfølgelig at bruge en lille gasbrænder, men du kan også sagtens brænde sukker-overfladen af under grillen i ovnen. Pas blot på at den ikke bliver for sort, og det sker lynhurtigt!

Denne opskrift er meget nem og creme bruleen er lavet uden at varme flødecremen op, før den kommer i ovnen. Det gør desserten meget nem at lave.

Hvis du foretrækker den klassiske måde at lave creme brulee på, nemlig med at opvarme fløde-æggemassen til 80 grader, før den kommer i ovnen, så finder du opskriften nederst på denne side.

Creme brulee med mælk

Her har jeg lavet creme brulee (eller creme brulé) med fløde og mælk, fordi jeg synes desserten kan blive lidt for vammel og fed, når man udelukkende laver den med fløde.

Du får stadig en lækker vaniljecreme med masser af fylde, og cremen legeres (tyknes) med æggeblommer.

Vær opmærksom på, at vaniljecremen kan se lidt tynd ud, når den hældes i de små skåle, men den sætter sig når den køles af i køleskabet.

Du må i øvrigt ikke dække skålene til i køleskabet, da der så vil dannes kondens, og det er ikke så heldigt.

Servér eventuelt med friske bær, eksempelvis hindbær eller blåbær. Det bryder den meget søde smag fra den sukkerholdige vaniljecreme. Opskriften er til 4 personer.

Note: Husk at røre massen godt sammen, da du ellers netop kan risikere, at din creme brulee kan skille!

Se også disse opskrifter:

  • Tiramisu
  • Panna cotta
  • Budding
  • Risalamande

Opskrift på creme brulee

billede med creme brulee

Creme brulee

Her er den bedste opskrift på creme brulee. Den lækre dessert er nem at lave med fløde og mælk, så den ikke bliver fed. Inkl. gode tips.
Bedømmelse
4.7 fra 40 stemmer
RetDessert
Arbejdstid: 20 minutter minutter
Tilberedning: 50 minutter minutter
Samlet tid: 1 time time 10 minutter minutter
Antal 4 personer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab - læs mere
Opskrift udviklet af: Holger Rørby Madsen

Ingredienser

  • 75 g pasteuriserede æggeblommer - ca. 4 stk.
  • 75 g sukker
  • 0,5 stang vanilje - kornene
  • 250 g piskefløde
  • 100 g mælk

Til karamellisering

  • 4 tsk rørsukker

Fremgangsmåde

  • Kom de pasteuriserede æggeblommer i en skål sammen med sukker og vaniljekornene fra en halv stang vanilje. Rør det sammen med en ske.
  • Rør derefter fløde og mælk i.
  • Fordel fløde-æggemassen i 4 skåle, og stil dem på en bageplade.
  • Sæt pladen midt i ovnen og bag dine creme brulee i ca. 50 minutter ved 125 grader over- og undervarme. Bemærk: En creme brulee skal være lidt blævrende, når den tages ud af ovnen, men den sætter sig efterfølgende. Køles helt af i køleskabet, men uden at være dækket til.
  • Lige inden servering drysser du dine creme brulee med lidt rørsukker, der karamelliseres med en gasbrænder.

Få tilsendt opskriften på mail

Indtast din mail og klik send for at modtage opskriften på mail
Opskriften er nu på vej til din indbakke

Næringsindhold

Ernæring i opskriften
Mængde pr. portion
Kalorier
376
% Daglig værdi*
Fedt
 
28
g
43
%
Mættet fedt
 
17
g
106
%
Flerumættet fedt
 
2
g
Enkelumættet fedt
 
8
g
Kolesterol
 
276
mg
92
%
Natrium
 
36
mg
2
%
Kalium
 
118
mg
3
%
Kulhydrater
 
26
g
9
%
Sukker
 
26
g
29
%
Protein
 
6
g
12
%
Vitamin A
 
1230
IU
25
%
Vitamin C
 
0.4
mg
0
%
Calcium
 
96
mg
10
%
Jern
 
1
mg
6
%
* Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Gratis appHent Madens Verdens gratis app hvor du henter dine apps! Log ind som medlem og få alle fordelene.

Video

Kom med din mening

Tips til en perfekt creme brulee

Du kan med fordel lave dine creme brulee i forvejen, og så blot gøre dem færdige lige inden servering.

Det er blandt andet rart, hvis du har gæster.

Og derefter er det blot at anvende en af de følgende metoder.

Hvordan laver man sprødt låg på creme brulee?

Drys en lille teskefuld rørsukker på hver creme brulee. Hele overfladens skal være dækket med rørsukker.

Karamellisér så sukkeret med en gasbrænder, så det får den lækre karamelfarve.

På den måde laver du et sprødt og knasende låg på den skønne vaniljedessert.

Det er den nemmeste og hurtigste måde at lave det sprøde sukkerlag på.

Creme brulee uden gasbrænder?

Tænd ovnen på grill, og find en bageplade frem.

Sæt skålene med creme brulee på pladen, og fordel nu en teskefuld rørsukker på hver. Husk at komme godt ud i kanterne også.

Så karamelliserer du dem i ovnen. Sæt bagepladen tæt på grillen - men ikke allerøverst. Jeg plejer at bruge andet hak fra oven.

Hold øje med dem - de skal blive smukke og gyldne, men ikke sorte!!! Det tager 3-5 minutter, afhængig af din ovn.

Tag skålene ud af ovnen, og servér straks.

Nu har du det fineste og hårde lag karamel øverst, med en saftig vaniljecreme under.

Opvarmning

Den klassiske måde at lave creme brulee på er ved at varme fløde-æggemassen op til 80 grader, når ingredienserne blandes sammen.

Hvis du foretrækker denne metode er opskriften herunder. Jeg synes dog, at det er nemmere blot at blande ingredienserne uden opvarmning.

Opskriften er til 6 personer

6 pasteuriserede æggeblommer
100 gram sukker
225 gram piskefløde
225 gram sødmælk
1 stang vanilje

Til karamellisering
6 teskefulde rørsukker

Tænd ovnen på 140 °C over- og undervarme (almindelig luft).

Flæk vaniljestangen på langs, og skrab vaniljekornene ud.

Kom vaniljekornene i en lille gryde sammen med fløde og mælk. Tilsæt også vaniljestangen for at få det hele af vaniljesmagen med.

Varm det op til cirka 80 grader, så det skal altså ikke koge. Rør rundt undervejs så det ikke brænder på. Tag det af kogepladen, så temperaturen ikke stiger yderligere.

De pasteuriserede æggeblommer piskes luftige og lyse med sukker. Brug piskeris eller en elpisker.

Kom lidt af den varme flødemasse i æggemassen under ompiskning, så det ikke begynder at klumpe på grund af den varme væske. Det er vigtigt, så din creme brulee ikke skiller!

Kom så hele æggemasssen gradvist ned i fløden, hvor du rører undervejs. Her må du ikke piske, men blot røre med en grydeske, så du ikke får unødvendig luft piskes ind i vaniljecremen. Men massen skal røres godt sammen - også for at den ikke skiller.

Varm nu vaniljecremen til din creme brulee indtil den begynder at legere/blive lidt tykkere i konsistensen. Vaniljecremen skal endelig ikke blive for fast, men blot en let og cremet masse. Det kan tage op til 10 minutter, så hav lidt tålmodighed, og husk at røre imens.

Derefter fordeles vaniljecremen i seks små skåle, der kan tåle at gå i ovnen. Sæt skålene i et fad og kom kogende vand ved, så de står i vandbad.

Stil skålene i ovnen, og nu skal de bages i cirka 45 minutter. De er færdige når du kan skubbe til skålene, og cremen blot gynger lidt.

Stil nu skålene med din creme brulee på køl, og gerne i mindst to timer. Det er vigtigt, at vaniljecremen bliver helt kold.

Hvad er crème brûlée?

Crème brûlée betyder direkte oversat "brændt creme". Det er en fløjlsblød, bagt vaniljecreme toppet med et sprødt lag karamelliseret sukker.

Smagen er mild, sød og elegant med intens vaniljesmag – og den sprøde sukkerskorpe giver skøn kontrast.

Oprindelse

  • Ofte krediteret Frankrig, men både England og Spanien har lignende versioner:
    • Crema catalana (Spanien) – med citrusskal og kanel
    • Trinity cream (England) – med brændt sukker, opfundet i Cambridge i 1600-tallet
  • Den moderne franske version blev populær i 1900-tallet og er nu en verdensfavorit

Værd at vide

  • Brænding af sukkeret kan ske med gasbrænder eller under grill
  • Sukkerlaget skal knække med en ske – det er en del af oplevelsen!
  • Perfekt som forberedt dessert – kan laves dagen før
  • Kan varieres med eks. kaffe, chokolade, lavendel, citrus eller likør

Serveringstips

  • Serveres kold med sprød, varm karamel på toppen
  • Kan pyntes med friske bær eller mynte
  • Skal have silkeblød konsistens, ikke grynet eller overbagt.
Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg er kogebogsforfatter, opskriftsudvikler og journalist, og med omkring 2 mio. brugere hver måned er Madensverden.dk et af Danmarks største medier om mad. Her får du tusindvis af opskrifter, masser af viden om mad og råvarer, bageskole, alt om sous vide og meget mere. God fornøjelse.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Kommentarer

    Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Peter

    januar 05, 2022 at 4:42 pm

    Desserter bliver ikke vamle, som du nævner, af flødemængden, men af sukkermængden. En fejlsmagning mange kokke begår, både wannabes og professionelle.

    Svar
  2. Jørgen

    december 22, 2021 at 9:24 pm

    Hej Holger,
    Tak for en særdeles god opskrift og instruktion. Det er første gang, jeg forsøger mig, og den sad lige i skabet. Kan det have sin rigtighed, at ved at brænde sukkeret lidt hårdt, at det også påvirker konsistensen af cremen? Tak for desserten😊

    Svar
  3. Marianne

    maj 17, 2021 at 9:50 pm

    Ok, min har nu været i ovnen i 45 min og er stadig meget flydende....og jeg har ovenikøbet fået 14 små skåle i stedet for de 11 jeg gangede opsrkiften op til - hvad er gået galt? jeg har brugt pasteruriserede æggeblommer fra flaske for at jeg ikke selv skal forholde mig til forskel på ægstørrelser....

    Svar
  4. Morten

    februar 07, 2021 at 10:56 am

    Hej Holger.
    Hvad er maks temperaturen i step 8? For at undgå den skiller.
    Vh Morten

    Svar
  5. Mai

    december 04, 2020 at 9:48 pm

    Aldrig mislykkedes skriver du... ja så skulle du have set min creme brulee efter 20 min i ovnen. Der var den i hvert fald ikke vellykket. Cremen skilte og så meget uappetitlig ud. Havde ellers fulgt opskriften til punkt og prikke...

    Svar
    • Holger Rørby Madsen

      december 07, 2020 at 8:05 am

      Hej Mai
      Tak for din tilbagemelding. Mit bud er, at æggemassen enten ikke er rørt tilstrækkelig sammen, eller at den er blevet for varm.
      For at præcisere fremgangsmåden, har jeg opdateret opskriften, så det er mere klart.
      Atter en gang tak.
      Alt det bedste
      Holger

      Svar
  6. Emma

    oktober 14, 2020 at 8:03 pm

    Mislykkes hos mig 😢 cremen faldt sammen og skiilede.

    Svar
    • Holger Rørby Madsen

      oktober 15, 2020 at 9:34 am

      Hej Emma
      Øv da - men jeg ved ikke lige hvad der er sket der. For det er aldrig sket for mig - den her opskrift på creme brulee plejer at sidde lige i skabet - og i øvrigt smage fremragende godt 🙂
      Alt det bedste
      Holger

      Svar
  7. Louise

    august 23, 2020 at 8:11 am

    Hej! Jeg forsøgte mig med denne igår, men da jeg stod med cremen i gryden og ventede på den tyknede faldt cremen helt sammen og skillede :/ hvad gør jeg forkert mon? Blev det for varmt? Skulle jeg mon ikke have rørt rundt imens?

    Svar

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede med asparges i butterdej.

Asparges i butterdej - nemme butterdejspakker

Uge20-bedstevinkøb

Ugens vine, uge 20: Flot hvid og rosé til små penge

Billede med spidskålsvinaigrette.

Spidskålsvinaigrette med mandler

ugens madplan uge 20

Ugens madplan uge 20 - lækker og varieret aftensmad

Billede med rabarberbrud.

Rabarberbrud - skønne boller med rabarber og marcipan

Billede med sake risvin.

Sake - fakta og viden om den japanske risvin

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv medlem af Madens Verden nu
Du får et medlemskab for kun 295 kroner for et HELT år!
Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her

Bedømmelse

Your vote:




Bedøm her

A rating is required
A name is required
An email is required