Her er min opskrift på en lækker og frisk citronfromage, der er meget nem at lave.
Citronfromagen er en skøn klassiker fra det danske køkken. For mig en ægte mormor-dessert, som min egen mormor yndede at servere hver gang, hun samlede hele familien.
Her er den lavet helt klassisk med masser af friskpresset citronsaft og citronskal. Jeg har brugt to hele citroner - både skal og saft. Husk at anvende usprøjtede citroner.
Se også disse opskrifter:
Opskrift
Gammeldags citronfromage
Ingredienser
- 6 pasteuriserede æggeblommer - svarende til 120 gram
- 6 pasteuriserede æggehvider - svarende til 180 gram
- 150 g sukker
- 1 spsk citronskal - revet
- 100 g citronsaft - friskpresset
- 6 blade husblas
Flødeskum
- 2 dl piskefløde
Fremgangsmåde
- Mål pasteuriserede æggeblommer af og pisk dem i en skål med sukker og revet citronskal og friskpresset citronsaft. Citronskal og saft svarer i mit tilfælde til to citroner. Gem gerne en smule citronskal til at pynte den færdige citronfromage med.
- Læg husblas i koldt vand i 5 minutter.
- Pisk imens de pasteurisede æggehvide, stive i en ren skål.
- Tag den opblødte husblas og vrid den grundigt for vand og kom den i en lille gryde. Varm den forsigtigt op, så den smelter.
- Hæld en lille smule af æggeblommemassen over i den smeltede husblas, og pisk det sammen. Tilsæt nu resten lidt efter lidt, så det ikke klumper.
- Kom æggeblommemassen tilbage i sin skål og vend forsigtigt de stive æggehvider i med en dejskraber. Det er vigtigt at være meget forsigtig, så du bevarer mest mulig luft i æggehviderne.
- Kom den færdige citronfromage i en skål og sæt den på køl i mindst 3 timer. Den kan sagtens stå længere.
- Inden servering pisker du flødeskum og pynter citronfromagen med flødeskum. Det er fint at komme flødeskummen i en sprøjtepose og pynte citronfromagen med flotte dutter og drysse en smule revet citronskal over. Du kan jo servere resten af flødeskummen ved siden af citronfromagen.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Fryseegnet
Den friske citronfromage er i øvrigt er fryseegnet, hvor den sagtens kan holde sig i fryseren i 3-4 uger.
Tips
Du kan også pynte fromagen med lidt frisk mynte på toppen.
I stedet for at lave citronfromagen i en stor skål, er det også flot at portionsanrette den syrlige dessert i små glas.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Thomas Rasmussen
Hej
Kan det passe, at der ikke skal vendes flødeskum i fromagemassen? 0,5 liter til pynt virker voldsomt.
Vh
Thomas
Sofie A
Altså mener du st man pynter fromagen m. 1/2 l flødeskum?????
Iøvrigt har jeg altid smeltet husblas o. vandbad m. lidt citronsaft i.
Synes det hele lyder underligt.
Katrine Rørby Madsen
Hej Sofie
Nej, jeg har kun brugt 2 deciliter fløde - det er rettet.
Du kan fint smelte husblas i vandfad, hvis du foretrækker det. Men det fungerer også fint i gryde.
De bedste hilsner
Katrine, Madens Verden
Lone Mathilde Marie Jørgensen
Den dessert lavede min mor på vores fødselsdag. Da vi var mindre pyntede hun med revet chokolade. Senere har jeg sammen med min mor lavet kandiseret citronskal, som vi pyntede med. Jeg laver den stadig til gæster og der er ikke et øje tørt. Jeg tror de fleste har dejlige minder med citronfromage 🥰 God søndag til Jer alle fra Nordjylland 😊
Holger Rørby Madsen
Tusind tak, Lone - og ja, det er en fantastisk dessert 🙂
Også god søndag til dig.
Alt det bedste
Holger
Pia Andersen
Hej de fleste opskrifter for ovn skriver du varmluft . Tror vi er mange som bare har almindelig ovn . Er det samme tid og grader ?
Holger Rørby Madsen
Hej Pia
Du kan sagtens bruge almindelig over- og undervarme, og her skal du så blot lægge ca. 20 grader oveni. Så 180 grader varmluft svarer til 200 grader almindelig ovnvarme.
God fornøjelse.
Bedste hilsner
Holger
Jannie
Nem at lave, men smager ikke af ret meget. Fløden jeg pyntede med på toppen, overdøvede næsten smagen af citron.