Indhold
Bananlagkage
Ingredienser
- 3 lagkagebunde (gerne hjemmebagte lagkagebunde)
- 200 g kagecreme
- 7 dl piskefløde
- 3 bananer (de skal være modne)
- 200 g flormelis
- 50 g kakao
- æggehvide (pasteuriseret)
Fremgangsmåde
- Bag først 3 lagkagebunde, eller køb de færdigbagte bunde ved bageren. Det sidste må man også gerne.
- Lav 200 g kagecreme og lad den køle helt af. Den skal være kold!
- Pisk 7 dl piskefløde helt stift til flødeskum.
- Vej kagecremen af sammen med samme mængde/vægt flødeskum, og vend det forsigtigt sammen uden at slå for meget luft ud af cremen. Anvend gerne en dejskraber til den lækre vaniljecreme, der altså laves af halvt flødeskum og halvt kagecreme.
- 3 bananer skæres i skiver, og husk at en god bananlagkage laves med modne bananer.
- Læg en lagkagebund på et lagkagefad eller lignende, og smør halvdelen af vaniljecremen på.
- Fordel skiver af banan jævnt over hele bund og creme.
- Gentag med næste lagkagebund ovenpå - her med resten af cremen og skiver af banan.
- Læg den sidste lagkagebund på toppen.
- Rør din chokoladeglasur sammen af 200 g flormelis, 50 g kakao og æggehvide. Tilsæt æggehvide indtil du har en let chokoladeglasur, der hverken er for tyk eller for tynd. Bliver glasuren for tynd kommes blot lidt mere flormelis i. Jeg plejer at bruge lidt mere end et bæger æggehvide (1,5 æggehvide pr. bæger).
- Fordel forsigtigt chokoladeglasuren på lagkagen, men på pas du ikke får den for langt ud til kanten, hvor der pyntes med flødeskum.
- Resten af flødeskummet kommes i en sprøjtepose med stjernetyl, hvorefter du pynter din bananlagkage med flødeskum på kanten hele vejen rundt.
Få tilsendt opskriften på mail
Opskrift på bananlagkage
Bananlagkage er en klassisk lagkage, der selvfølgelig laves med masser af banan.
Og mixet mellem banan, de bløde lagkagebunde, vaniljecremen og chokoladeglasuren på toppen er simpelthen perfekt.
Og et stensikkert hit til alt fra fødselsdagen til den gode kop kaffe. Og både børn og voksne er vild med lagkagen.
Se også: Othello lagkage - lækker og nem opskrift
Præcis ligesom den klassiske banankage er bananlagkagen også meget nem og hurtig at lave, men lad den endelig komme på køl i nogle timer før den spises.
Du kan altså med fordel lave lagkagen i god tid.
Opskriften giver en lagkage med bananer, hvor der er rigeligt til otte personer.
Se også mine populære opskrifter på:
Opbevaring
Den færdige bananlagkage kan med fordel sættes på køl i nogle timer, så kage og creme når at sætte sig.
Så er lagkagen med bananer også nemmere at skære ud i pæne stykker.
Varianter
Opskriften er en god og lækker grundopskrift på lagkage med banan, men kan sagtens varieres.
Eksempelvis kan nogle af bananskiver udskiftes med skiver af kiwi. Det giver blandt andet et flot farvespil i lagkagen.
Husk at anvende modne kiwier, som skrælles først.
Lagkagebundene kan anvendes som de er, men de kan også dryppes med lidt saft.
Er det en voksenudgave, kan der dryppes med en Ameretto (italiensk likør) eller lignende.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode





Comments
No Comments