En nem og hurtig opskrift på Baked Alaska. En populær dessert med indbagt is i marengs. Den indbagte isdessert tager ikke mere end 15 minutter at lave.
Baked Alaska er indbagt is, og det er en virkelig populær og meget nem dessert at lave.
Du kan enten vælge at lave en stor Baked Alaska - eller udstikke lagkagebunden og dermed portionsanrette isdesserten. Begge dele er lækkert.
Du skal bruge en vaniljeis, og eventuelt lidt fyld. Du kan blandt andet røre isen med hakkede chokoladeskildpadder fra Toms - eller en anden chokolade.
Friske bær er også gode, så du kan sammensætte desserten som du synes.
Husk blot at lukke den indbagte isdessert godt til!
Opskrift på Baked Alaska
Baked Alaska - lækker opskrift på indbagt is med marengs
Tryk på antal stjerner for at bedømme
Gem på min huskeliste UDSKRIV PINTERESTIngredienser
- 1 lagkagebund evt. hjemmebagte lagekagebunde - og ellers de færdigkøbte
- 1 liter god vanilieis evt. en hjemmelavet vaniljeis
- fyld til isen evt. chokolade, cocktailbær, nødder eller lignende
- 4 æggehvider pasteuriserede
- 200 gra, sukker
Sådan gør du
- Læg lagkagebunden i et passende fad eller på bagepladen. Dryp den gerne med portvin eller mørk rom.
- Isen skæres ud i passende stykker og lægges på lagkagebunden. Der SKAL være 1 cm. rand uden is hele vejen rundt.
- Hviderne piskes stive. Salt og sukker tilsættes lidt ad gangen og piskes i.
- Isen dækkes OMHYGGELIGT med marengsen og sættes i en 230 grader varm ovn i ca. 5 minutter.
- Hold øje med den, så den ikke bliver for brun. Den skal være gyldenbrun over det hele.
Tips
Den færdigbagte Baked Alaska serveres med det samme.
Det er vigtigt at understrege, at du skal være meget omhyggelig med at marengsen dækker isen helt.
Husk, at det er marengs, der isolerer isen fra varmen i ovnen!
Se flere opskrifter med is:
Italiensk is - opskrift på gelato mælkeis fra Italien
Sommerens bedste chokoladeis til ismaskine (eller uden)
Denne opskrift er fra bloggen Newyorker By Heart,
der nu bor på Madens Verden. Find alle opskrifterne
ved at klikke på billedet herover!
Kom med din kommentar her