Her er min opskrift på baconmørbrad med flødegrøntsager. En lækker svinemørbrad i baconsvøb på bund af grøntsager i flødesovs. Nem ret, der laves i fad.
Baconmørbrad med flødegrøntsager er en fantastisk opskrift på baconsvøbt svinemørbrad med grøntsager a la flødekartofler.
Opskriften er beregnet som hovedret til fire personer, og mørbrad med bacon er en super lækker hverdagsret. Men bestemt også god i weekenden.
Opskrift på baconmørbrad
Baconmørbrad med flødegrøntsager i fad
Ingredienser
- 1 svinemørbrad
- salt og friskkværnet peber
- paprika
- hvidløgspulver
- 10 skiver bacon
- 800 kartofler
- 300 g gulerødder
- 2-3 porrer
- 1 rød peberfrugt
- 4 fed hvidløg
- 1 håndfuld persille
- 5 dl fløde
- 2 dl mælk
- 1 bouillonterning
- Lidt muskatnød - reven
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.
- Kartofler og gulerødder skæres i helt tynde skiver, eventuelt på et mandolinjern. Kartoflerne behøver ikke blive skrællet - medmindre skrællen er virkelig beskidt og grim. Husk, at der sidder mange vitaminer i skrællen. Kommes i et ildfast fad eller bradepande.
- Porrer rengøres og snittes i tynde skiver, peberfrugt i små tern og hvidløg hakkes groft. Vendes i bradepanden.
- Hak persille groft og kom den ved sammen med fløde, mælk, bouillonterning, reven muskatnød, salt og friskkværnet peber.
- Stil fadet ind i ovnen og giv den 30 minutter.
- Svinemørbrad afpudses for sølvsene og fedt, hvorefter den krydres med paprika, hvidløgspulver, salt og friskkværnet peber. Hele vejen rundt.
- Læg ca. 10 skiver bacon ved siden af hinanden på et skærebræt, svinemørbraden oven på, og fold baconskiverne op om mørbraden, så den bliver pakket helt ind i bacon.
- Når flødegrøntsagerne har fået de 30 minutter i ovnen, tages fadet ud og baconmørbrad lægges ovenpå grøntsagerne. Stil fadet tilbage i ovnen, og tilbered færdigt i yderligere 30 minutter. Samlet tilberedningstid er altså 60 minutter med 30 minutter først til flødegrøntsager, og derefter 30 minutter til baconmørbrad og grøntsager.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Noter
Så er fadet klar til servering, og retten kan spises som den er. God som nem hverdagsmad, men bestemt også fin som gæstemad.
Den baconsvøbte mørbrad tages op og skæres i skiver, som serveres til flødegrøntsagerne.
Nyd eventuelt med en grøn frillice salat og et stykke grydebrød til.
Se også mine opskrifter på
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Lis Pedersen
Jeg skal lave Baconmørbrad med flødegrøntsager i fad. Den ser rigtig lækker ud. Jeg undrer mig om man kan bruge fløde OG kokosmælk i retten eller det ændrer smager helt. Dejlige opskrifter.
Holger Rørby Madsen
Hej Lis
Tak for det, og det kan du sagtens - og det kommer også ti lat smage godt.
Men du får jo nok en lille smag af kokos i den 🙂
Alt det bedste
Holger
Julie
Hej kan man godt lavede nogle timer før aftensmad?? Og kan man godt lave det med en mørbrad som er marineret i forvejen??
Holger Rørby Madsen
Hej Julie
Det er bedst at vente med at lave, men du kan sagtens bruge en marineret svinemørbrad 🙂
Alt det bedste
Holger
alice østergaard
Jeg gav mørbrad ca 15 min. længere, da den var for rød efter 30 min. De øverste porrer blev lidt mørke/sorte. ville det være bedre uden varmluft?
Gutte
Det er lidt træls at man ikke kan søge inde på madensverden og finde opskrifterne , mår man har betalt for medlemskab. Jeg fandt den på Facebook og ville søge på den i min app, men selv om jeg brugte navnet lykkedes det ikke🤨🤨🤨
Carsten Hansen
Hej,
Fløde, mælk & bouillonterningerne, skal de semitilberedes lidt i gryde inden det hældes over indholdet i bradepanden, eller smuldres bouillonterning bare med løs hånd henover det hele..??
//Carsten
Holger Rørby Madsen
Hej Carsten
Du kan. sagtens koge det op sammen først, men det er ikke nødvendigt. Og jeg plejer bare at smuldre terningen i fadet.
Alt det bedste
Holger
Bente
Rigtig lækker ret og forholdsvis nem, når grøntsager mm er gjort klar
Kirsten Larsen
Meget velsmagende ret og samtidig nem at forberede og lave. Jeg reducerede lidt i grøntsagerne, da jeg kunne se, at det blev for meget.
Nu har vi så også aftensmad til idag, virkelig dejligt. Kan kun anbefales.
Vil lige nævne at vi var 4 ældre , der spiste sammen, så vores appetit er nok lidt mindre end yngre personer.
Mange hilsner
Kirsten
Rene
Hvor meget vand opløser du boulluonterning i?
Holger Rørby Madsen
Hej Rene
Ikke noget - den opløses blot i fløden og mælken 🙂
De bedste hilsner
Holger
Anette
Hvad vejer din svinemørbrad ca. . til 4 personer.
Holger Rørby Madsen
Hej Anette
Jeg prøver altid at få fat i svinemørbrad på omkring 600 gram - så passer det fint til fire personer 🙂
God fornøjelse.
Bedste hilsner
Holger