Aspargessalat er en nem og lækker salat med grønne asparges, der er dampet i kort tid. De dampede asparges vendes med tomater og mozzarella, og dryppes til sidst med olie og balsamico.
Her er min nemme opskrift på en skøn aspargessalat, hvor du virkelig får noget ud af de grønne asparges.
Opskriften er til fire personer, og mængderne på de forskellige ingredienser kan selvfølgelig varieres som man synes.
Ingredienser til aspargessalat
1 stort bundt grønne asparges
200 gram San Marzano tomater
300 gram mozzarella
Olivenolie
Balsamico
1 lille bundt persille
Fremgangsmåde
- Knæk bundstykket af de grønne asparges, fordi den er for træg at spise. Del derefter aspargesene i mere mundrette stykker.
- Sæt en gryde over med lidt vand i bund og kom lidt salt i. Lad det koge op.
- Når vandet spilkoger kommes asparges i gryden, hvorefter de blot dampes i 30 sekunder.
- Hæld straks koldt vand i gryden så kogningen standses øjeblikkeligt, og hæld derefter vandet fra.
- Tomaterne skylles og halveres.
- Mozzarella skæres i tynde skiver.
- Fordel de dampede asparges i en salatskål sammen med tomater og mozzarella, og dryp olivenolie og lidt balsamico over.
- Persille hakkes fint og drysses over.
Tomater i salaten
I denne opskrift har jeg anvendt de lækre San Marzano tomater, der blot deles på midten.
Du kan selvfølgelig også bruge andre typer, herunder cherrytomater.
Anvender du almindelige (og dermed større) tomater, skal disse skæres i både.
Lignende opskrifter
Relaterede opskrifter er kartoffelsalat med grønne asparges og guiden til kogning af asparges.
Prøv også mine opskrifter på:
Del dine ideer og tanker med os andre her: