Elsker du også appelsin så se med her, og bliv klogere på appelsinens næringsindhold eller se opskrifter og viden om den sunde citrusfrugt.
Her får du en nem gennemgang af hvad en appelsin er for en størrelse, hvad den indeholder og hvad du kan bruge den til.
Appelsinerne kan efterhånden købes det meste af året, men bedst er de op mod jul og i vintermånederne, og det er da også he der bliver solgt flest af dem.
Indhold på siden
- Elsker du også appelsin så se med her, og bliv klogere på appelsinens næringsindhold eller se opskrifter og viden om den sunde citrusfrugt.
- Historie
- Sæson
- Opbevaring og holdbarhed
- Appelsinkage
- Appelsinsalat
- Appelsinmarmelade
- Appelsinjuice
- Næringsindhold
- Opskrifter med appelsin
- Appelsinkylling
- Siciliansk citronkage med appelsinglasur
- Appelsinsauce
- Appelsinsalat med pærer
- Marcipankage med appelsin og chokolade
- Savarinkage med rom og appelsiner
- Kløben med appelsinskal og chokolade
- Appelsinskal med chokolade
- Orangeade - lækker hjemmelavet appelsinsaft
- Appelsinsmåkager
- Kommentarer
Historie
Appelsinen hedder også citrus sinensis, og den stammer oprindeligt fra Kina. Appelsin betyder faktisk kinesisk æble.
Men gennem århundreder spredte den sig til Indien, og via handelsrejsende også til Europa.
Det er selvfølgelig især under de lunere, sydeuropæiske himmelstrøg, hvor man har dyrket appelsiner siden det 15. århundrede.
I de finere kredse blev appelsintræerne også populære længere mod nord, hvor de blev dyrket i store og flotte orangerier.
Egentlig ikke for at spise appelsinerne, men fordi de var flotte. Også i Danmark fandtes der orangerier.
Sæson
Sæsonen for appelsiner er som sagt året rundt, i hvert fald i de danske butikker.
Den lokale sæson afhænger selvfølgelig af hvor på kloden appelsinerne importeres fra.
Desværre plukkes mange appelsiner et godt stykke tid før de faktisk er modne, og derfor kan de være bitre i smagen.
Appelsintræet bliver i øvrigt ofte over 10 meter højt, og det har torne. Blomsterne er hvide, og de dufter skønt.
Opbevaring og holdbarhed
Den bedste måde at opbevare en appelsin på, er ved at lægge den i køleskabet.
Her kan appelsiner holde sig i op til tre uger, så der er faktisk en fin holdbarhed på dem.
Hvis du lader appelsinerne ligge på køkkenbordet, skal du ikke regne med at de holder længere end højst et par uger. Ofte endda kun en uges tid.
Så her er holdbarheden altså lidt kortere.
Appelsinkage
Appelsinkage er en lækker kage, der selvfølgelig smager af søde appelsiner.
Her pisker du 125 gram smør sammen med 175 gram sukker og teskefulde vaniljesukker. Pisk derefter tre æg i, et ad gangen.
Riv skallen fra en økologisk appelsin i, men husk at undgå det hvide, da kagen ellers bliver bitter.
Pres også saften af tre appelsiner i, og vend derefter 200 gram hvedemel i sammen med en teskefuld bagepulver.
80 gram mørk chokolade hakkes og vendes i dejen.
Dejen hældes i en smurt form, og bages cirka 50 minutter ved 175 grader varmluft. Mæri kagen om den er nok, og ellers giver du lidt længere tid.
Appelsinsalat
Appelsinen er fremragende til salatskålen, og her får du lige en hurtig opskrift på en nem appelsinsalat.
50 gram rucola skylles og slynges tør, hvorefter den fordeles i et fad.
3 økologiske appelsiner pilles og skæres i tynde skiver. Fordeles ovenpå rucolaen.
Et granatæble befries for kerner, og cirka halvdelen af kernerne lægges ud over appelsinskiverne.
40 gram pinjekerner ristes på en pande og drysses over. Lad dem gerne køle lidt af inden.
Mere skal der ikke til verdens bedste appelsinsalat.
Appelsinmarmelade
Du kan meget nemt lave din egen appelsinmarmelade, og her er det en opskrift med syltesukker.
Du skal bruge fem økologiske appelsiner, hvor du starter med at skære det yderste af skallen af. Du må ikke få det hvide med, for så bliver marmeladen bitter! Skær det i meget smalle strimler, som kommes i en gryde med to deciliter vand.
Skær så det hvide væk på appelsinerne, hvorefter appelsinerne skæres i mindre tern. Husk at kassere alle hinder!!
Kom appelsinstykkerne i gryden, pres saften af en citron i, og lad det koge i cirka 10 minutter.
Derefter tilsættes et par teskefulde vaniljesukker og 250 gram syltesukker (som blandt andet Dansukker laver), og marmeladen koges nu i yderligere 7-8 minutter.
Den færdigkogte appelsinmarmelade hældes straks på skoldede glas. Eventuelt skyllet med lidt Atamon.
Appelsinjuice
Jo jo, appelsinerne er jo fremragende til en juice. Friskpressede selvfølgelig, og det giver sig selv. Der skal ikke tilsættes andet end de søde appelsiner.
Men prøv en friskpresset appelsinjuice med Campari.
Her skal du bruge en del Campari til to dele appelsinjuice og så selvfølgelig masser af isterninger. Det smager altså godt.
Du kan også presse saften af tre appelsiner, og derefter en mango. Smages til med lidt lime. Det er en klassisk appelsinjuice opskrift med mango.
Næringsindhold
Indhold pr. 100 gram appelsin:
Kalorier: 50
Fedt: <1 gram
Kulhydrater: 11 gram
Protein: 1 gram
Og hvis kigger på vitaminer, så indeholder en appelsin blandt andet en del C- og E-vitamin.
Opskrifter med appelsin
Her får du nogle udvalgte opskrifter med appelsin fra Madens Verden:
Appelsinkylling
Siciliansk citronkage med appelsinglasur
Appelsinsauce
Appelsinsalat med pærer
Marcipankage med appelsin og chokolade
Savarinkage med rom og appelsiner
Kløben med appelsinskal og chokolade
Appelsinskal med chokolade
Orangeade - lækker hjemmelavet appelsinsaft
Appelsinsmåkager
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Comments
No Comments