Min opskrift på hjemmelavet ærtesuppe, der kan nydes som aftensmad. En cremet suppe med ærter, og du kan bruge friske eller frosne ærter.
Jeg elsker en hjemmelavet ærtesuppe, og selvfølgelig allerhelst om sommeren med nyhøstede ærter fra haven.
Men du kan sagtens lave ærtesuppen med frosne ærter på andre tider af året, og stadig få en fantastisk suppe med ærter og den rigtige smag.
Her har jeg lavet ærtesuppen med en klar bouillon og lidt fløde, som både giver en god fylde til suppen, men som også gør den mere cremet og mættende.
Derfor kan du sagtens servere ærtesuppen som en aftensmad sammen med masser af nybagt brød. Er I meget sultne, kan du nemt lave en større portion.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på ærtesuppe
Ingredienser
- Lidt olie
- 2 skalotteløg hakkes fint
- 1 fed hvidløg hakkes fint
- 600 gram ærter gerne friske - ellers frosne
- 600 gram bouillon klar, svarende til 6 dl.
- 150 gram fløde eller lidt mere, alt efter smag
- 1 citron
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Skalotteløg og hvidløgsfed snittes fint, og sauteres ved middel varme i lidt olie. Løget må ikke tage farve, men sauteres klart og det tager et par minutter.
- Tilsæt ærter, og til hjemmellavet ærtesuppe kan der enten anvendes friske eller frosne ærter.
- Kom klar bouillon ved, og lad nu din suppe med ærter koge i cirka 4-5 minutter.
- Med en stavblender blender du nu din ærtesuppe direkte i gryden, så den bliver fin og glat. Gør det grundigt, for så får du det bedste resultat.
- Kom fløde ved, og smag til med lidt friskpresset citronsaft, salt og friskkværnet peber. Varm ærtesuppen igennem.
Se video til opskrift
Næringsindhold
Noter
Anret den hjemmelavede ærtesuppe i dybe tallerkner eller små skåle, og pynt evt. med en skefuld creme fraiche og nogle stykker stegt bacon.
Du kan også pynte ærtesuppen med hele ærter.
Serveres gerne med et stykke godt brød til - eventuelt mit grydebrød.
Se flere lækre supper
Kan man fryse ærtesuppe?
Har du noget hjemmelavet ærtesuppe i overskud, skal du bestemt ikke smide suppen ud.
Du kan nemlig sagtens fryse ærtesuppen ned, og så har du altid en lækker ret i fryseren.
Ærtesuppen kan også opbevares på køl i et par dage.
Kold ærtesuppe
Du kan i øvrigt også servere ærtesuppe som en kold anretning.
Men husk altid at køle mad hurtigt ned efter tilberedning. Du kan læse mere om nedkøling af mad her.
Vegansk ærtesuppe
Den hjemmelavede ærtesuppe kan også nemt laves i en vegansk udgave.
Her udskiftes smør med olie, og så undlader du blot fløden. Du får stadig en lækker suppe med ærter.
Hej.
Du har skrevet opskriften under uge 22 madplan, hvor den hedder ærtesuppe med kartofler….
Men der er ikke kartofler i denne opskrift?