Indhold
Verdens bedste is
Ingredienser
- 6 dl piskefløde
- 4 æggeblommer (hvis du hører til de forsigtige så brug pasteuriserede)
- 75 g sukker
- 2 tsk vaniljesukker (eller korn af 1 stang vanilje)
- valnødder (hakkede )
- cocktail bær (halverede)
- mørk chokolade (hakket)
- marcipan (i små tern)
Fremgangsmåde
- Fløde piskes stiv.
- Æggeblommer piskes godt med sukker og vanilje.
- Æggemassen vendes i flødeskummet - forsigtigt så al luften ikke slåes ud af flødeskummet.
- Fyldet vendes også i og så skal det bare i en form af en art og fryses i mindst 5 timer. Der skal ikke røres i verdens bedste is eller noget, bare sørg for at det er pakket godt ind.
Næringsindholdet er vejledende, og det gælder pr. person eller servering. Forbeholdt PLUS-medlemmer.
Opskrift på verdens bedste is
Hvis du leder efter opskriften på verdens bedste is, ja så er du dumpet ind det rigtige sted.
Her kan du nemlig se hvordan Newyorker By Heart lavede det, som blev kaldt "Verdens nemmeste - og bedste - hjemmelavede is....".
Og det er en fremragende flødeis, der samtidig netop er utrolig nem at lave. Den hjemmelavede is kan laves med eller uden ismaskine, og der er gode forslag til fyld i isen. Bedre bliver det simpelthen ikke.
Se flere opskrifter:
- Bananis (hjemmelavet is med banan og chokolade)
- Sommerens bedste chokoladeis til ismaskine eller uden
- Stracciatella is
Tips
Fyld kan varieres efter lyst. Jeg har også prøvet med Bailey, rosiner lagt i mørk rom i nogle timer - ja alt, kun fantasien sætter grænser.
Jeg lavede kun halv portion, det giver faktisk en del og det er drøjt, fordi der er så mange gode ting i.
Jeg bruger aldrig pasteuriserede æggeblommer, men hvis du er mest tryg ved det, så brug dem endelig.
Flere inspirerende opskrifter:
- Vaniljeis - nem opskrift med eller uden ismaskine
- Daim is (opskrift på cremet og lækker is med Daim)
- Hjemmelavet pistacieis uden ismaskine
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Christina Lauritzen skriver
Hej
Hvis jeg vil lave denne opskrift, på en ismaskine, skal jeg så gøre det samme og blot hælde blandingen i maskinen, i stedet for fryser?
Birthe Rickens Friis skriver
Super god opskrift 🤩 har prøvet den x flere med forskelligt i
Käthe Eybe skriver
Erling Pontoppidan skriver
Fyld til verdens bedste is.
Smelt 200 gr sukker på 1 pande og tilsæt en god tskf natron. Hæld massen ud på bagepapir i en bradepande og lad det køle af.
Bræk det i stykker eller knus det i en plastpose. Fyld det i isen under omrøring.
Verdens bedste nougatis.
ulla skriver
tak Erling, det prøver jeg simpelthen!
Erik skriver
Pauline Fredskilde skriver
Hej 🙂
Hvordan kan denne is laves på ismaskine? Vil gerne undgå is, der skal legeres, da det tager noget længere tid med afkøling osv. Men fordi jeg har en ismaskine, vil jeg gerne bruge den 😀
På forhånd tak
Pauline
Andreas Petersen skriver
opskrift på verdens bedste is
Kenneth Lau Jensen skriver
Hej,
Nogen alternative forslag til piskefløden?, da det ikke er min bedste ven 🙂
På forhånd tak
Peter Terp skriver
Køb billig vanilje is i eks netto det har ikke set skyggen af fløde men derimod palmeolie, den gode nyhed er at til ca 22 kr literen er det så billigt at det ikk kan betale sig at lave is selv.
Du kan også købe sundayice på Mac D det er også palmeolie
Linda Jensen skriver
1000 tak for den fantastiske og nemme opskrift på is. Den bliver perfekt hver gang. Har prøvet at lave det et par gange før, men der var altid krystaller i, det er der aldrig her. Vi har prøvet med meget forskelligt fyld bla: Mørk chokolade, chokolade med Bailey. Nødder, marcipan...ja vi har fundet ud af at kun fantasien sætter grænser med denne opskrift. Så igen tak for den og din fantastiske side vi efterhånden har brugt i mange år.
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Linda
Tusind tak for de pæne ord - det er jeg meget glad for at høre.
Og nu fik jeg lige lyst til hjemmelavet is 🙂
Alt det bedste
Holger
J. Nielsen skriver
Opvarme 1 dl glykosesirup, så den får en tyndere konsistens, men uden at blive rigtig varm, og pisk den i æggesnapsen. Det forhindrer isen i at danne en krystaliseret konsistens, ligesom isen også vil have en blødere tekstur..
Glykosesirup påvirker ikke smag eller sødme.
Linda Jørgensen skriver
Hej tak for rådene 😊😊😊
J. Nielsen skriver
Hvis man er nervøs ved brug af rå æg, kan æggene dyppes hurtigt i kogende vand. Salmonella sidder udenpå skallen, og ikke indeni. På denne måde slås eventuelle salmonellabakterier ihjel.
Tina Krause skriver
Hvor meget baylies puttede du i din is da du lavede den med det