Verdens bedste vegetar blomkålsfrikadeller er ikke en underdrivelse, for de er simpelthen bare dødlækre, sunde og nemme at lave.
Blomkålsfrikadeller har masser af smag fra frisk persille og rosmarin. Det gør, at man slet ikke savner kød, tværtimod. De her frikadeller er i hvert fald en hverdagsklassiker herhjemme.
De har også en god tekstur, da der både er rasp og mel i - samt æg som får dem til at holde formen.
Jeg laver altid dobbeltportion, da de også er lækre til frokost dagen efter. Hvis altså ikke man spiser dem aftenen før.
Jeg bruger en minihakker til at hakke alle grøntsagerne, men du kan også bruge en foodprocessor eller en blender. Det skal hakkes fint, men bestemt ikke blendes fuldstændigt, da konsistensen er vigtig i retten.
Opskrift på verdens bedste blomkålsfrikadeller
Ingredienser
- 1 blomkål cirka 250 gram
- 2 fed hvidløg
- 1 stk rødløg
- 1 dl persille frisk
- 0,5 dl rosmarin frisk
- 2 stk æg
- 1 dl mælk
- 30 gram rasp
- 0,5 dl hvedemel
- 1 spsk salt
- 1 tsk sort peber
- smør til stegning
Sådan gør du
- Start med at hakke rødløg og hvidløg i en minihakker, hæld dem derefter over i en skål.
- Hak nu blomkålshovedet halvfint i minihakkeren og kom det i skålen sammen med løg. Fin hak rosmarin og persille og tilføj det til skålen med de andre ingredienser.
- Tilføj nu æg, rasp, hvedemel og mælk. Rør det godt sammen og tilføj derefter salt og sort peber.
- Lad den stå og sætte sig i fem-ti minutter, tjek nu om dejen er lidt for våd eller for tør og tilføj eventuelt mere mel eller mælk.
- Form farsen til 12 frikadeller, og steg dem ved mellem varme på en pande med smør.
- De skal steges cirka fem minutter på hver side, eller til de er gyldne og faste.
- Server straks og nyd dem.
Tip
Du kan vælge at udskifte krydderurterne med andre slags, så som basilikum for en mere italiensk smag.
Eller tilføj en teske stødt spidskommen for at få en smag, der minder om Mellemøstens køkken.
Server dem gerne med en lækker salat som tabbouleh salat med bulgur og nogle lækre dips som dip med grillet peberfrugt eller linsehummus med røde linser.
Du kan også servere dem til en god salat med edamamebønner og spidskål.
Bag den legendariske hindbærsnittetærte
Lækker rådhustærte med kransekage og hindbærmarmelade
Nem og simpel pastaret i fad i ovn
Sådan laver du ovnstegt oksefilet
Lækker og hjemmelavet karamelsauce
Sund og lækker ret med nudler og grøntsager
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.
Jeg giver dig ret, de deller er simpelthen lækre. Laver dem helt sikkert igen!
Tak for en super god opskrift!