En nem og hurtig opskrift på vegansk aftensmad med pasta, brune markchampignon og soltørrede tomater. Lavet efter de veganske principper.
Her får du min opskrift vegansk mad med masser af smag.
Det er en både simpel, hurtig og meget velsmagende middagsret, som du blandt andet laver med pasta, spidskål og brune markchampignon. Du kan også blot anvende alm. champignon.
Den veganske pastaret får blandt andet smag fra de soltørrede tomater, og her skal du købe dem i glas, hvor tomaterne ligger i olie.
Brug også gerne lidt af olien fra de soltørrede tomater i retten, og opskriften er beregnet som en hovedret til fire personer.
Se flere opskrifter:
Kyllingetærte med markchampignon
Opskrift på vegansk aftensmad
Vegansk aftensmad med pasta
Ingredienser
- 500 g pasta - uden æg, gerne pastarør eller pastapenne
- 200 g markchampignon - i mindre stykker
- Lidt olivenolie
- 1 stort løg - finthakket
- 2 fed hvidløg - finthakket
- 8 soltørrede tomater - i tynde skiver + plus lidt olie
- 1 spsk balsamico
- 0,5 spidskål - snittes fint
- 1 potte timian
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Pasta koges som anvist på pakken i saltet vand. Husk at koge pasta "al dente", så den stadig har lidt bid. Alle slags pasta kan anvendes, men til en vegansk aftensmad skal den naturligvis være uden æg. Jeg foretrækker pastarør eller pastapenne, men en spaghetti eller lignende er også fin.
- Markchampignon børstes rene for jord og snittes i mindre stykker. Sauteres godt af i lidt olivenolie på en stor pande. Og ved en god varme.
- Tilsæt derefter løg, hvidløg og soltørrede tomater. Sauteres et minuts tid mere. Brug gerne soltørrede tomater i olie, og kom også 2-3 spiseskefulde olie fra glasset med de soltørrede tomater på panden. Det giver god smag til retten.
- Kom så lidt balsamico ved, ryst panden rundt og tilsæt så spidskål, der er snittet fint. Når du snitter spidskålen, skal du skære stokken fra. Lad det sautere et minuts tid mere, så kålen netop bliver lun.
- Vend hakket timian ved, og smag til med salt og friskkværnet peber. Evt. også en smule friskpresset citronsaft, men dette kan udelades.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Note
Så er der vegansk aftensmad med pasta, lækre champignon og spidskål.
Anret med pasta nederst, og derpå indholdet fra panden. Krydres gerne med lidt ekstra peber.
Serveres med et stykke brød til. Det kan være hjemmebagt focaccia eller flute.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Torben
Hej Holger
Ikke så meget en kommentar til den her opskrift - men mere generet for alle opskrifter fra madensverden. 1000 tak - du har givet så meget inspiration og opskrifter er altid lette at følge.