Indholdsfortegnelse

Rabarbertrifli
Ingredienser
- 400 g rabarber
- 75 g sukker
- 10 g vaniljesukker
- 2 pasteuriserede æggeblommer (1 bæger)
- 40 g sukker
- 10 g majsstivelse
- 2,5 dl sødmælk
- 2,5 dl piskefløde
- 100 g makroner
- 40 g mandelflager
Fremgangsmåde
- Start med at lave rabarberkompot. Rabarber snittes i tynde skiver, som koges i en kasserolle sammen med sukker og vaniljesukker. Kogetiden er cirka 10 minutter. Lad kompotten køle af.
- Cremen laves ved at piske æggeblommer sammen med sukker og majsstivelse i en kasserolle. Koges op med sødmælken indtil den har den rette konsistens, og du skal piske i den undervejs så cremen ikke brænder på. Lad den køle lidt af.
- Fløden piskes til en let flødeskum.
- Anret nu trifli med rabarber i portionsglas.
- Først med et lag creme nederst, så knuste makroner og ovenpå det den lækre rabarberkompot.
- Slut af med flødeskum og pynt med mandelflager.
- Stil rabarbertriflierne i køleskabet, og lad dem trække i mindst en time før servering.
Dine noter
Opskrift på rabarbertrifli
Jeg elsker rabarbertrifli. Den der blanding af letsyrlige rabarber, den cremede fløde og de sprøde makroner er fantastisk, og så er desserten ret nem at lave.
Trifli med rabarber kan med fordel laves god tid før du skal bruge den. Den har nemlig bedst af at stå og trække.
Opskriften er beregnet til seks personer.
Se flere opskrifter:
Note
Du kan gøre desserten mere voksenagtig ved at stænke lidt likør over de knuste makroner.
Det giver din rabarbertrifli en skøn smag, men så er den naturligvis kun beregnet til voksne.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- Rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Comments
No Comments