Syltede tomater er et perfekt tilbehør til en række retter og vil imponere dine gæster, men faktisk tager det ingen tid at lave dem. Her får du opskriften.
Syltede tomater, ja, i det hele taget syltede grøntsager findes i alle traditionelle russiske køkkener.
De bruges som snack før et måltid, som tilbehør til selve måltidet og til at supplere et godt shot vodka.
Herhjemme har vi også tradition for at sylte for eksempel agurker og rødbeder, men syltede tomater har ikke været en del af dansk madlavning.
Det skyldes formodentlig, at vi først fik planten herop i midten af 1700-tallet, at tomater har ikke en plads i traditionelle danske retter.
I dag er verden blevet mindre, tomater er en selvfølgelig del af vores kost, og syltede tomater er blot en af alle de muligheder, der er med tomater.
Opskrift på syltede tomater
Opskriften gælder for et mellemstort sylteglas, som du skal huske at skolde og skylle godt med konserveringsmiddelet Atamon.
Syltede tomater (opskrift på et sikkert hit)
Ingredienser
- 500 gram cherrytomater
- 2-3 kviste rosmarin
- 4 fed hvidløg
- 1 spiseskefuld peberkorn
- 3 deciliter eddike - gerne den klare
- 0.8 deciliter sukker
- 2,25 deciliter vand
- 2 spiseskefulde salt
Sådan gør du
- Skold sylteglasset og ryst det med et par spiseskefulde Atamon.
- Skyl tomaterne, prik et hul i hver tomat og kom dem ned i glasset sammen med rosmarin-kvistene.
- Kog eddike, vand, sukker, hvidløgsfed, peberkorn og salt i 5 minutter, så sukker og salt er helt opløst.
- Køl blandingen af, før du hælder den over tomaterne.
- Luk glasset i og sæt det i køleskabet. Tomaterne kan holde et par måneder, når de er på køl.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Varianter af syltede tomater
Opskriften her er temmelig syrlig og salt. Jeg synes, at det klæder de søde cherrytomater. Men det er en smagssag, og man bliver nødt til at smage eddikeblandingen til for at få en fornemmelse af, om det falder i ens egen smag.
Man kan sagtens hælde mere sukker og mindre salt i eddikeblandingen. Igen: det er en smagssag.
Faktisk kan tomater også syltes, så de får en mildere og mere dessertagtig smag, så de for eksempel passer perfekt som det søde tilbehør til osten.
Her skal du udskifte hvidløg og peberkorn med en ca. fem centimeter stang kanel og en vaniljestang delt i to.
Og så skal du hælder en halv deciliter mere sukker i end i opskriften ovenfor.
Her har du andre sylte-opskrifter:
Jette pedersen
Skal prøve
Jette pedersen
Skal prøves
Bente Frandsen
Jeg har masser af tomater ( cherry og store) i min have. Vil gerne finde en måde at gemme dem til vinteren - til brug i feks pastaretter
Så jeg spørger om du har et svar?
( helst på glas. Hvis i fryseren, bliver de temmelig “vandet”, mm man kan tilsætte noget??
Tusinde tak.
Ea
Hejsa, I listen med Ingredienser står Kviste kviste.
Jeg kan se i selv opskrift at der nok skulle stå Rosmarin kviste.
Måske I vil rette det 😀
Holger Rørby Madsen
Hej Ea
Tak for det og godt du er vaks. Ja, det er vist en tanketorsk, og den er nu rettet 🙂
Atter en gang tak - og alt det bedste
Holger