Svinekæber stammer fra grisens kæber, og er et stykke kød, der virkelig kan tilberedes så det bliver mørt. Bliv klogere på svinekæberne her.
For ikke så længe siden blev stort set alle svinekæber fra slagterierne sendt ud af Danmark, for det var ikke noget vi ønskede at sætte tænderne i.
Den udvikling er vendt. Plus en hel del mere.
Faktisk er svinekæber nu blevet så populære, at de ofte serveres som gæstemad i de danske hjem, og mange restauranter har kæbeklumperne på menuen.
Det er med andre ord blevet in, at spise svinekæberne i Danmark.
Hvad er svinekæber?
Svinekæber kaldes også svinekæbeklumper, og sidder på grisens kinder.
Der er tale om en muskel, og dermed rimeligt hårdt stykke kød, som til gengæld er utrolig taknemmelig at tilberede.
Faktisk kan det ikke gå galt, når blot du giver det tid nok.
Husk at fjerne sølvsenen
Når du køber svinekæberne hos slagteren eller i supermarkedet, kan du være heldig at svinekæberne er afpudsede. Altså at slagteren har fjernet sølvsenen.
Det er faktisk lidt som på en svinemørbrad, hvor sølvsenen også fjernes med en skarp kniv.
På sammen måde sidder der en tynd og sølvagtig sene på forsiden af kæberne, og den skal altså væk. Den er ikke rar at tygge på efter tilberedning.
Tilberedning af svinekæber
Svinekæberne er som sagt nemme at tilberede. Og de er fremragende at braisere i eksempelvis lidt øl, eller som en god simreret.
Svinekæberne brunes først af i lidt fedtstof, hvorefter kan steges på flere måder.
Du kan lave dem i gryde, i ovn, i stegeso og de kan sågar også sagtens grilles.
En af de mest populære metoder er, at stege svinekæberne i en meget mørk øl, og gerne en porter. Men du kan også anvende rødvin eller blot en god fond.
Endelig kan du også lave svinekæber i flødesovs, hvor svinekæberne brunes af, og steges simrer varme i en gryde eller stegeso med skalotteløg, gulerødder og fløde.
Her kan du se hvordan du langtidssteger svinekæberne i ovnen. Den tager nogle timer.
Og her er en lidt hurtigere opskrift på tilberedning af svinekæberne i gryde. Her er kæberne kogt i madeira.
Tilbehør
Jeg synes den bedste tilbehør til svinekæberne er en gammeldags opskrift på kartoffelmos.
Sauterede grøntsager eller spinat er også lækkert tilbehør.
Ole Jacobsen
Hej på Madens Verden (Holger)!
Svinekæben har givet sit navn imod sig.
På Kunstmuseum ARKENs restaurant/café serverede man svinekæbe i forrige uge. Hvor mange børn og teenagere spiste mon denne lækre ret sammen med familien uden (højlydte?) protester? Kunne være interessant at vide?
Måske burde Madens Verden udskrive en konkurrence om et nyt navn? Det fortjener svinene/grisene! Retten er jo lige til "Babettes Gæstebud"!
Vh. Ole Jacobsen, Esbjerg.
Madensverden.dk
Hej Ole
Tak for det - og det er da en fremragende idé! Den går jeg lige videre med.
Og jeg er da helt enig - svinekæber er et fantastisk stykke kød, som i øvrigt heller ikke er voldsom dyr. Og det bliver jo simpelthen så mørt, og er i øvrigt nemt at tilberede.
Interessant tanke med Arken i Ishøj, men sådan tror jeg faktisk det er mange steder. Ikke kun hos børn og unge, men der er også mange voksne, der går udenom svinekæber - alene på grund af navnet.
Jeg tænker lige over hvordan vi lave sådan en konkurrence.
De bedste hilsner
Holger