Indhold
Speltboller
Fremgangsmåde
- Rør 10 g gær ud i 300 g vand.
- Bland 425 g speltmel med 7 g salt, og kom det ned til væsken på samme tid.
- Rør dejen sammen med en grydeske, så dejen er samlet. Du kan evt. se mere om det i min video.
- Beklæd skålen med husholdningsfilm og et viskestykke, og lad dejen hæve ved stuetemperatur i ca. 3-4 timer.
- Inden bagning forvarmes ovnen til 230 grader varmluft med en bageplade i ovnen.
- Tag dejen ud på et meldrysset køkkenbord, og træk den lidt lang, hvorefter den foldes sammen. Dejen skal ikke æltes. Også dette kan du se i min video.
- Del dejen i 8 lige store stykker - eller så mange speltboller du ønsker at bage. Du kan sagtens også lave 12 af denne mængde, og endnu flere, hvis de skal anvendes som kuvertbrød. Drys eventuelt bollerne med lidt speltmel, men de skal ikke pensles.
- Bag speltbollerne midt i ovnen, hvor de skal have 12-15 minutter. Bagetiden afhænger af, hvor meget din ovn varmer.
Næringsindholdet er vejledende, og det gælder pr. person eller servering. Forbeholdt PLUS-medlemmer.
Opskrift på nemme speltboller
Speltboller er super lækre boller, der også er utroligt nemme at bage.
Jeg bager speltbollerne på den mest simple måde, hvor ingredienserne blot består af koldt vand, gær, sigtet speltmel og salt.
Dejen skal kun røres sammen, så denne opskrift laves altså uden brug af røremaskine. Og dejen skal heller ikke æltes.
Lad dejen hæve i ca. 3-4 timer, hvorefter du er klar til at bage verdens bedste speltboller.
Tip: Varm en bageplade op sammen med ovnen, så den er rygende varm, når dejen sættes på pladen. Så bliver speltbollerne endnu bedre. De kan selvfølgelig bages på bagestål.
Se også disse opskrifter:
- Hjemmebagte boller med smør
- Koldhævede speltboller
- Koldhævede speltboller i airfryer
- Speltkerneboller bagt med speltkerner og speltmel
- Gulerodsboller
- Fuldkornsboller
Tips
De bagte speltboller køles af, hvorefter de er klar til servering. De er gode med lidt smør.
Speltbollerne kan sagtens fryses.
Læs også: Hvor meget gær skal man bruge?
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Charlotte Vinkel Nielsen skriver
Det ovn symbol du viser i opskriften, betyder over/undervarme med varmluft, bager du dem på det?.
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Charlotte
Godt set. Jeg har rettet den til - du bruger 230 grader varmluft.
God bagelyst - og glædelig jul
BH Holger
Lise Lotte Jensen skriver
Så nemme, lækre og sprøde. Også opvarmede efter en tur i fryseren