Søren Ryges kringle opskrift er en af de bedste kringler, og kringlen er rimelig nem at bage selv. Her kan du se hvordan.
Kender du Søren Ryges kringle opskrift? Det burde du gøre, for den er både fantastisk god - og så er den landskendt via den populære tv-vært. Selvom det faktisk ikke er hans opskrift.
Søren Ryge, der er født i Gram i Sønderjylland, stoppede i øvrigt sine haveprogrammer fra haven på Djursland i sensommeren 2020, hvor han var fyldt 75 år.
- Jeg er hverken syg, dårlig eller slidt op, men jeg vil gerne stoppe, mens jeg selv kan tage beslutningen, udtalte han selv i forbindelse med stoppet som tv-vært på Søren Ryge Direkte-programmerne.
Se også disse opskrifter:
Den bedste kringle nogensinde
Kringleopskriften blev kendt i et af den populære TV-mand Søren Ryges utallige programmer, hvor han besøgte Anne Margrethe i Hirtshals.
Hun lavede en kringle til ham, som han straks udnævnte til den bedste han nogensinde havde smagt.
I virkeligheden bør kringlen selvfølgelig hedde Anne Margrethes kringle, men da den blev kendt via Ryges populære program, har den fået navn efter den. Men æren skal naturligvis tilfalde Anne Margrethe.
Og det er rigtigt. Den er virkelig god, og her kan du se hvordan du selv laver den.
Opskriften giver to stænger.
Opskrift på Søren Ryges kringle
Søren Ryges kringle - bedste opskrift
Ingredienser
- 1 dl vand - lunkent
- 25 g gær
- 0,5 tsk salt
- 2 spsk sukker
- 2 æg
- 175 g bagemargarine
- 300 g hvedemel
Til remonce skal der bruges
- 125 g sukker
- 125 g margarine
- 1 tsk kardemomme
- 1 tsk kanel
Fyld i kringlen er
- 40 g hasselnøddeflager
- 100 g rosiner - kan undlades
Søren Ryges kringle pensles med
- 1 æg - sammenpisket
- perlesukker
- hasselnøddeflager
Fremgangsmåde
- Det lunkne vand hæles i en skål, og gæren smuldres i, men uden at den røres ud!! Kom så lidt salt ved sammen med sukker, æg og bagemargarine. Margarinen skal skæres i mindre tern, og smuldres i. Vend hurtigt det hele rundt med en ske, men ikke mere end det. Lad det stå i 30 minutter, og gerne et lunt sted.
- Derefter æltes hvedemelet gradvist ind i dejen, men brug fingrene til det. Det skal ske nænsomt, og fortsæt indtil du har brugt all melet. Det kan være du skal bruge lidt mere mel end angivet, og det gør du så. Lad nu dejen hvile/hæve en time.
- Alle ingredienserne til remoncen smeltes sammen i en kasserolle, og gøres klar. Remoncen skal være lidt tyk i konsistensen.
- Hæld dejen ud på et et bord, og ælt den hurtigt igennem. Rul den igennem, læg sammen, og fortsæt på den måde et par gange. Tilfør om nødvendigt lidt mere hvedemel. Del dejen i to lige store stykker, som rulles ud i rektangler på cirka 40 gange 15 centimeter.
- Hæld remoncen ud i en stribe midt på hver stang, og drys derefter med rosiner og hasselnøddeflager. Hvis ikke du er så glad for rosiner, kan de altså sagtens udelades.
- Fold enderne ind, og læg hver side ind mod midten, så de to sider når sammen og mødes på midten.
- Pensl med æg og drys med perlesukker (eventuelt også med hasselnøddeflager). Læg stængerne på en bageplade med bagepapir, og lad dem efterhæve i 30 minutter.
- Bag kringlestængerne i en forvarmet ovn ved 225 grader varmluft, hvor den skal have cirka 15 minutter. Efter fem minutter skrues ned på 200 grader varmluft. Så altså først fem minutter ved 225 grader varmluft, og derefter 10 minutter ved 200 grader.
- Tag Søren Ryges kringle ud af ovnen, og lad dem køle lidt af inden du nyder dem. Bedre kringle fåes ikke!
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Søren Ryges kringle smager bedst som nybagt (og lidt afkølet), men du kan sagtens fryse kringlen ned.
Hvem er Søren Ryge?
- Søren Ryge Petersen er en folkekær dansk tv-vært, forfatter og havelivsekspert, kendt for sit rolige tempo og autentiske fortællinger.
- I sine udsendelser på DR har han i årevis delt livsfilosofi, naturglæde og gamle opskrifter – heriblandt kringlen, som mange danskere har taget til sig.
Hvad er Søren Ryges kringle?
- Det er en simpel, gammeldags gærkringle, der typisk indeholder:
- Gærdej (med smør, mælk og mel)
- Fyld af remonce – smør, sukker og evt. kanel eller marcipan
- Rosiner eller nødder (kan udelades)
- Penslet med æg og drysset med perlesukker eller hakkede nødder
- Kringlen formes klassisk som et “S”, “8-tal” eller hestesko – Søren Ryges version er nøjsom, enkel og nostalgisk.
Hvorfor er den så populær?
- Den er uforfinet og ærlig – ligesom Ryge selv:
- Ingen fancy pynt – bare en god smag og hjemlig duft
- Minder om bedstemorbagværk
- Kringlen passer perfekt til kaffe, hygge og havesnak
- Mange danskere forbinder den med tryghed, tradition og tv-minder
Tips og variationer
- Kringlen kan fyldes med:
- Remonce + kanel for snegleagtig smag
- Æbletern for friskhed
- Marcipan og chokolade for ekstra forkælelse
- Bag den stor og rustik – den skal ikke være perfekt i formen!
Opbevaring
- Kan spises lun – eller afkølet og skåret i skiver
- Holder sig 1–2 dage frisk, men kan fryses
Fun facts
- Søren Ryge bagte kringlen i en af sine udsendelser, og opskriften blev hurtigt delt i hele landet
- Mange forbinder netop denne kringle med slow living og dansk hyggekultur
- Ryge er ikke bager, men hans “ufejlbare, hjemmebagte tilgang” ramte noget i seerne.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Charlotte
Rigtig lækker! Jeg bagte den som „julekage“ for mine tyske venner. De var begejstret! Jeg bagte den med smør og uden rosiner, og mandler istedet for hasselnødder. Jeg brugte en hel del mere mel end angivet. Men dejen er blød og lind og nem at rulle ud. Så der er man nødt til at prøve sig frem. ( Jeg brugte også kun 1 æg i dejen, da de var så store) Tak for en god opskrift og god jul fra Tyskland!
Martin
Fantastisk
Pernille
Hej, Jeg bor i udlandet og kan kun få tørgær. Ved du om det kan bruges? Og hvis det kan, skal det så i melet eller i vandet? Mvh Pernille
Debbie Hohm
Is it possible to get the kringle recipe in english?
Pia
Jeg er normalt glad for at bruge jeres opskrifter når jeg en sjælden gang må søge efter inspiration, men hvorfor kalder i den for Søren Ryges kringle når i har lavet om på opskriften? Søren bruger ikke bagemargarine for almindelig margarine kan sagtens bruges, men koster væsentligt mindre. Burde i ikke at gøre opmærksom på at det er jeres kopi af Sørens med enkelte ændringer? Det resulterede ihvertfald i at jeg tog fejl, startede på den forkerte (har testet den originale) og måtte rette til. Jeg bruger kun Sørens opskrift.
Det her er Sørens:
2 dl lunkent vand
300 g margarine
50 g gær
3 spsk. sukker
3 stk. æg
450 g hvedemel
1,5 tsk. salt
REMONCE
225 g margarine
225 g sukker
1 smule kardemomme eller kanel
FYLD
200 g rosiner
50 g hasselnødder i flager
Jeanette
Ja jeg har lige lavet samme fejl og fundet den originale frem fra gemmeren øv bare lidt for sent
Hedevig Birgitte Madsen
Den ældre dame, Søren Ryge besøgte, bagte denne (disse) kringler til tv-programmet. Hun gjorde i særdeleshed meget tydeligt opmærksom på, at det kun var margarinen hun bagte med og at smør absolut ikke var tilladt i hendes kringler. Søren Ryge har på intet tidspunkt søgt at tillægge sig æren for at have ophavsret til denne opskrift.
Lotte
Fine opskrifter du deler her.
Hvad er forskellen på at bruge bagemargerine og smør i kringlen..
jeg bager altid med smør. Gør det noget andet ved dejen eller opfører dejen sig på samme måde.?
Holger Rørby Madsen
Hej Lotte
Mange tak 🙂
Personligt foretrækker jeg smør, og det skyldes smagen. Bagemargarine - eller rullemargarine - er måske lidt nemmere at arbejde med, så det kommer an på hvad man er til. Jeg har skrevet lidt om margarinen her: https://madensverden.dk/rullemargarine/
God bagelyst.
De bedste hilsner
Holger
Morten
Det er IKKE SØREN RYGES KRINGLE.. han besøgte en dame, der havde læst opskriften på en pakke mel!
Carrinna
Ville du lade den hæve helt færdig før den fryses rå, eller folde den sammen, fryse og så regne optøningstid plus 30 min hævning inden den bages?
Holger Rørby Madsen
Hej Carinna
Jeg ville blot folde den og så fryse. Og derefter tø op og hæve inden bagning 🙂
God fornøjelse - det er en lækker kringle.
Bedste hilsner
Holger
Anna Mette
Hej
Kan den fryses rå og bages på dagen, hvor den skal spises
Holger Rørby Madsen
Hej Anna Mette
Det burde du sagtens kunen gøre. Men husk at tage den op i god tid før den skal bages, så den "vækkes" igen 🙂
BH Holger
Morten Hansen
Er det ikke lidt frækt at kalde det "Søren Ryges' kringle", hvis det i realiteten er én han har "snuppet" fra Anne Margrethe i Hirtshals?
Kurt Thomsen
Kringlen er rigtig gor rittig god , men temperd , men dine temperaturer
bitten
skal det være bagemargarine eller må man bruge smør
Madensverden.dk
Hej Bitten
Meget gerne bagemargarine, men du kan også anvende smør i kringlen.
Bedste hilsner
Holger
Ninna
Kan den bages dagen før den skal bruges?
Madensverden.dk
Hej Nina
Det kan kringlen sagtens - men jeg synes den er bedst som nybagt. Har også prøvet at fryse den ned - og det er også helt fint.
Så du kan sagtens bage kringlen dagen før - men nybagt er den super god 🙂
Bedste hilsner
Holger
Madensverden.dk
Lis
Hej Ninna. Du kan sagtens bage den dagen før, men allerbedst (hvis den ikke bages samme dag) er at bage og ligge i fryseren, tag den op når den skal bruges, og varm den i ovnen, og den smager som nybagt.
Tove Due
Der står ikke, hvor lang tid den skal ha', efter man har skruet ned på 200 gr.
Madensverden.dk
Hej Tove
Det skal forståes sådan, at du først bager kringlen ved 225 grader i fem minutter - og derefter 10 minutter ved 200 grader.
Håber det giver mening.
De bedste hilsner
Holger
Madensverden.dk
Sanne
Mon ikke der mangler lidt i fyldet?
Madensverden.dk
Hej Sanne
Der er jo både remonce, rosiner og hasselnødder 🙂
Remoncen er selvfølgelig også fyld - undskyld, hvis det er formuleret lidt kludret.
De bedste hilsner
Holger
Madensverden.dk