• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Viden om mad › Smagstest af pesto - vælg dem på køl

Smagstest af pesto - vælg dem på køl

Færdiglavet pesto findes i forskellige varianter. I denne smagstest af pesto er pestoerne i plastbøtter på køl betydelig bedre end de langtidsholdbare pestoer på glas. Foto: Charlotte Mithril
Del gerne:
1
SHARE
FacebookMessenger1PinterestEmailSMSSubscribe

Opdateret:  19. februar 2024 - Udgivet:  25. august 2020

Dyrest er ikke lig med bedst i denne smagstest af pesto. Men hold dig fra de billigste varianter og vælg dem på køl i stedet.

Den smagfulde grønne pesto fås i et hav af færdiglavede varianter. I denne smagstest af pesto undersøges et udpluk af supermarkedets varianter for at se, hvad forskellen er.

Prisen varierer fra godt 6 kroner til over 21 kroner for 100 gram pesto, men det viser sig, at en høj pris ikke garanterer den bedste smag.

Fødevareekspert og smagsdommer Charlotte Mithril har testet otte forskellige slags grøn pesto for at finde ud af, hvad forskellen er og hvilke, der smager bedst.

Pesto alla genovese

Grøn pesto eller pesto alla genovese som det også kaldes, er en sauce, der stammer fra Genoa i Italien. Den laves af frisk basilikum, hvidløg, pinjekerner, olivenolie, parmesanost og salt, der blendes til den smagsfulde grønne sauce.

Pesto kan anvendes direkte på brød, til pasta og kartofler, som dressing til salater eller som dip til friske grøntsager.

Pesto alla genovese bør have en indbydende og frisk grøn farve og en cremet konsistens, gerne med lidt bid fra pinjekernerne.

Smagen skal være frisk og smagfuld fra den friske basilikum, hvidløg og ost, have en god fedme fra pinjekerner og olivenolie og være tilpas saltet.

Smagstest af pesto

I denne smagstest af pesto indgår otte forskellige varianter, der kan købes i almindelige supermarkeder. De er alle smagt ved blindsmagning og vurderet i forhold til udseende, konsistens, duft og smag.

Efter smagstesten er der set på produkternes indhold og pris. Ud fra den samlede bedømmelse er pestoerne blevet inddelt i følgende kategorier:

* * * * * Bedst
* * * *    Over middel
* * *       Middel
* *          Under middel
*             Dårligst

Her er pestoernes bedømmelser fra de bedst bedømte til de dårligste:

smagstest af pesto, Løgismose

* * * * *
Løgismose
Pesto verde

Testvinderen fra Løgismose har en lys og frisk indbydende farve og en frisk duft af basilikum og ost.

Den har en lækker og cremet konsistens med lidt bid fra kernerne. God balance mellem smag af ost og basilikum med en tilpas syrlighed og godt afstemt med salt.

Rigtig god smag og konsistens!

Pris per 100 gram: Ca. 13 kroner (20 kroner for 150 gram i Netto).
Tilsætningsstoffer: Konserveringsmiddel (E1105, E202), surhedsregulerende middel (E330).

smagstest af pesto, Salling

* * * *
Salling Øko Basilikum pesto

Øko basilikum pesto fra Salling har en lys farve og en tydelig duft af ost.

Smagen domineres også af osten sammen med en mild basilikumsmag. Den har en forholdsvis høj syrlighed og en lækker og cremet konsistens.

God til eksempelvis pasta, hvis du er glad for ost.

Pris per 100 gram: Ca. 17 kroner (20 kroner for 120 gram i Føtex).
Tilsætningsstoffer: Surhedsregulerende middel (E300).

smagstest af pesto, Meyers

* * * *
Meyers

Basilikums pesto

Meyers basilikums pesto har en mellemgrøn farve og ser lækker ud. Den har en kraftig duft af basilikum, og hvad der viser sig at være ramsløg.

Den har grove kerner, der giver lækkert bid. Smagen er mild af ost og basilikum, og er en anelse bitter i eftersmagen fra urter eller olie.

Pris per 100 gram: Ca. 15 kroner (22 kroner for 150 gram i Irma).
Tilsætningsstoffer: Konserveringsmiddel (E1105, E202), surhedsregulerende middel (E330).

smagstest af pesto, Irmas

* *
Irmas Upasteuriseret grøn pesto

Irmas upasteuriseret grøn pesto har en lys og frisk grøn farve. Den har en mild duft af basilikum og ost.

Smagen er ekstrem salt! Den har ellers en lækker og cremet konsistens, og der anes en smule ost i smagen, der desværre overdøves helt af den salte smag.

Eftersmagen er syrlig, men basilikum-smagen mangler. Kan kun bruges til mad, der mangler salt.

Pris per 100 gram: Ca. 21 kroner (30 kroner for 140 gram i Irma).
Tilsætningsstoffer: Antioxidant (E300), surhedsregulerende middel (E330), konserveringsmiddel (E202).

* *
Rema 1000
Grøn pesto

Grøn pesto fra Rema 1000 har en mørk grøn-brun farve med en kraftig duft af basilikum.

Smagen er meget syrlig og salt, men mangler smagen af ost. Smagen er generelt kedelig, basilikumsmagen er svag og mangler friskhed.

Konsistensen er grynet.

Pris per 100 gram: Ca. 6 kroner (7,50 kroner for 130 gram i Rema 1000).
Tilsætningsstoffer: Surhedsregulerende middel (E575).

* *
De Cecco
Pesto alla genovese

De Cecco pesto har en mørk grøn-brun farve med en svag duft af basilikum.

Smagen domineres af en salt smag og en kedelig olie-smag, og er let syrlig i eftersmagen. Den har en mild ostesmag, men kun en svag, lidt hengemt smag af basilikum.

Konsistensen er grynet.

Pris per 100 gram: 15 kroner (30 kroner for 200 gram i Føtex).
Tilsætningsstoffer: Surhedsregulerende middel (E270), antioxidant (E300).

* *
La Campagna
Pesto alla genovese

La Campagna pesto har en mørk grøn-brun farve og en kraftig duft af basilikum.

Smagen er meget syrlig og en anelse harsk. Den har en svag smag af basilikum, men ost og kerner mangler bag den høje syrlighed.

Konsistensen er grynet og trævlet.

Pris per 100 gram: Ca. 6 kroner (11 kroner for 190 gram i Netto).
Tilsætningsstoffer: Konserveringsmiddel (E1105), surhedsregulerende middel (E270), antioxidant (E300).

*
Urtekram

Basil pesto

Urtekram basil pesto har en mørk grøn-brun farve, og domineres af basilikum i duften.

Den har en skarp og parfumeret smag af ikke-frisk basilikum og har en høj syrlighed. Den har en generelt kedelig smag og mangler smag af ost (det viser sig, at den er uden ost).

Konsistensen er grynet.

Pris per 100 gram: 20 kroner (26 kroner for 130 gram i Føtex).
Tilsætningsstoffer: Ingen.

Find din pesto på køl

Resultatet af denne smagstest af pesto afslører, at der er langt fra top til bund, når det gælder smagen af færdiglavede pestoer.

Der er noget, der tyder på, at holdbarheden har en betydning for smagen. I hvert fald findes den klart bedste smag i de tre pestoer, der findes på køl i supermarkedet og kun kan holde sig få måneder.

De har betydeligt bedre og mere frisk smag, og får alle en bedømmelse over middel med pestoen fra Løgismose som testvinder.

Den har en lækker og cremet konsistens og en god balance mellem smag af ost og basilikum med en tilpas syrlig og salt smag.

De øvrige fem pestoer, som findes på glas uden for køledisken i supermarkedet, kan holde sig i årevis uden at være på køl – helt op til 3 år, så længe de er uåbnede.

Men her er smagen desværre ofte fad og kedelig og mangler den friskhed, pestoerne på køl har, og de får alle en bedømmelse under middel i denne smagstest af pesto.

Dyreste pesto skuffer

Testens dyreste pesto er Irmas grøn pesto til 30 kroner for 140 gram. Den markedsføres på at være fremstillet uden pasteurisering, og dermed beholder ”sin skønne smag og farve”.

Pestoen fra Irma har da også en lys og frisk grøn farve, men desværre bliver den potentielt skønne smag overdøvet fuldstændigt af en ekstremt salt smag.

Ærgerligt, da det ellers er den eneste af de langtidsholdbare pestoer, der har en god og cremet konsistens.

Her er desuden anvendt ren olivenolie, hvor olien i mange af de andre pestoer erstattes helt eller delvist med andre vegetabilske olier som solsikkeolie eller rapsolie ligesom pinjekerner ofte erstattes af de billigere cashewnødder eller solsikkekerner.

Til gengæld indeholder Irmas pesto bambusfibre, hvilket ikke normalt er en del af råvarelisten til en grøn pesto.

Bambusfibre, ærtefibre og kartofler

Når man nærlæser ingredienslisterne på de færdiglavede pestoer, dukker der en del ingredienserne op, som normalt ikke findes i en grøn pesto.

Som nævnt er der bambusfibre i Irmas dyre pesto, mens der er ærtefibre i Salling Øko pesto og kartoffel i forbløffende mange pestoer.

Hele fire af pestoerne på glas indeholder kartofler, nemlig pestoerne fra Urtekram, Rema 1000, La Campagna og De Cecco.

Kun pestoerne fra Irma og Urtekram anvender rent pinjekerner, mens de resterende helt eller delvist har erstattet dem med cashewnødder eller solsikkekerner.

Solsikkekerne kan dog give mening set i et lokalt-mad perspektiv.

Nordisk inspireret pesto

Meyers basilikums pesto indeholder lidt anderledes ingredienser end de øvrige pestoer i denne smagstest af pesto.

Selvom pesto traditionelt er italiensk og laves med italiensk baserede råvarer, har Meyers valgt at anvende mere nordisk inspirerede råvarer.

I stedet for pinjekerner anvendes som nævnt solsikkekerner, i stedet for olivenolie anvendes rapsolie og den er tilsmagt med ramsløg - også kaldet Nordens hvidløg.

Og netop solsikkekernerne giver en rigtig god konsistens, idet de giver lidt mere bid til pestoen.

Det er ikke så mærkeligt, at Meyers vælger at lave deres pesto med overvejende nordiske råvarer, da Claus Meyer netop er en af bagmændene bag udviklingen af det nye nordiske køkken.

Og hvorfor anvende råvarer fra Italien, hvis vi kan få en lige så god smag med vores egne lokale råvarer?

Der lægges da heller ikke skjul på det nordiske twist - pestoen markedsføres med følgende: "Lavet på basilikum og solsikkekerner. Smagt til med ramsløg".

Testvinderen fra Løgismose indeholder ikke overraskende nogle af de samme elementer, blandt andet rapsolie og solsikkerkerner, her er der dog også 8% olivenolie.

Løgismose og Meyers har siden 2015 været integreret i samme selskab Løgismose Meyers A/S.

Pesto uden ost taber

Den økologiske og veganske pesto fra Urtekram får den laveste bedømmelse i denne smagstest af pesto. Pestoen er lavet uden en af de vigtigste ingredienser i en pesto, nemlig ost. Og det kan smages.

Den har en kedelig og syrlig smag og mangler fylde og dybde.

Ærgerligt, at smagen er så kedelig i denne pesto, der ellers er lavet helt uden tilsætningsstoffer.

Lav din pesto selv

Baseret på resultaterne fra denne smagstest af pesto kan det konkulderes, at man skal gå efter de mere friske pestoer, der opbevares på køl i supermarkedet. Her får du den bedste smag i færdiglavede pestoer.

Har du tid og mulighed, er den allerbedste løsning at lave din pesto selv.

Her kan du tilsmage den præcist efter dine ønsker i forhold til ost, pinjekerner og basilikumsmag – og så er det super nemt. Se opskrift her:

Pesto med basilikum (basis pesto)

Sådan har vi gjort

Vi har testet grøn pesto, der kan købes i almindelige supermarkeder.

De er smagt blindt, det vil sige uden at vide, hvilke produkter, der smages. De fik tildelt trecifrede tilfældige tal, og blev smagt i tilfældig rækkefølge. Mellem hver smagsprøve, blev mund og sanser renset med knækbrød og vand, og der blev jævnligt holdt pauser.

Pestoerne er bedømt ud fra en samlet vurdering af smag og mundfølelse. Smagen vurderes ud fra den samlede oplevelse af smag og aroma, mens mundfølelsen vurderes ud fra konsistens og tekstur i munden.

Generelt om vores smagstest

Vores smagstest foretages af fødevareekspert Charlotte Mithril, der har arbejdet med smag og sensorik gennem de sidste 15 år. Hun har blandt andet udviklet smagstests og været smagsdommer for Forbrugerrådet TÆNK, undervist og forsket i smag og sensorik som lektor i fødevarevidenskab, samt udført smagstest og trænet nye smagsdommere hos Pernod Ricard.

Alle smagstest foregår som blindsmagninger, det vil sige uden kendskab til, hvilket mærke der er tale om, hvem der har produceret det, hvordan indpakning ser ud osv. På denne måde undgås, at forudindtagede holdninger kan påvirke resultatet af smagstesten.

Smagstesten er en fagligt funderet, men subjektiv bedømmelse af smagsegenskaberne i de testede produkter.

Om Charlotte
charlotte mithril
Charlotte Mithril

Charlotte er fødevare- og ernæringsekspert og har en ph.d. om Ny Nordisk Hverdagsmad fra Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet. Charlotte laver smagstest, vidensartikler og opskrifter til Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Madplan uge 24

Ugens madplan uge 24 med syv lækre sommerretter

Billede af wokret med stangbønner.

Wokret med stangbønner og kylling

Billede af stangbønnner.

Stangbønner - sådan koger du de lange bønner perfekt

Billede af sød kartoffelgryde.

Sød kartoffelgryde - lækker gryderet med søde kartofler

Billede af grillede grøntsager.

Grillede grøntsager - sundt tilbehør lavet på grill

Billede af sauce gribiche med grønne asparges.

Sauce gribiche med grønne asparges

Forsiden lige nu

Madplan uge 24
Ugens madplan uge 24 med syv lækre sommerretter→ Se opskriften
10 retter med få ingredienser
10 retter med få ingredienser→ Se opskriften
billede med flødebollekage
Flødebollekage opskrift med makroner og jordbær→ Se opskriften
salat med paneret kylling
Salat med paneret kylling, ærter og asparges→ Se opskriften
billederesultat for mini grovflutes
Mini grovflutes - opskrift på nemme kuvertbrød→ Se opskriften
billede med hel kylling i kyllingeholder
Kylling i kyllingholder med grøntsager→ Se opskriften
billede med sommerlagkage med hindbær og jordbær
Sommerlagkage med flødecreme, hindbær og jordbær→ Se opskriften
Grillet Iberico Presa med hvidløg og rosmarin
Grillet Ibérico Presa med hvidløg og rosmarin→ Se opskriften
Billede af sauce gribiche med grønne asparges.
Sauce gribiche med grønne asparges→ Se opskriften
billede med jordbær trifli opskrift
Jordbær trifli (nem trifli med jordbær og makroner)→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her