• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftindeks
  • Aftensmad
  • Airfryer
  • Kager
  • Madplan
  • Råvareguide
  • Webshop
  • PLUS
Forside › Viden om mad

Slankekur - er det vejen frem til en sund livsstil?

slankekur
En slankekur er et våben mange tyr til når vægten skal ned, og så kan den blandt andet stå på broccoli og tomater, som du kan se på billedet. Men desværre holder slankekure ikke altid i længden. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

Opdateret:  2. januar 2022 - Udgivet:  2. januar 2022

Del gerne:
3
SHARES
FacebookMessenger3PinterestEmailRedditSMS

Indhold på denne side

  1. En slankekur er sjældent en langsigtet løsning på vægttab eller vejen til en sund livsstil. Få tre simple råd til sundere madvaner her.
  2. Yoyo-effekten ved en slankekur
  3. Slankekur med skyld på
  4. Mindful spisning
  5. Tre simple kostråd

En slankekur er sjældent en langsigtet løsning på vægttab eller vejen til en sund livsstil. Få tre simple råd til sundere madvaner her.

Mange har et ønske om at leve en sundere livsstil og måske tabe nogle overflødige kilo. Den oplagte metode er at ty til en slankekur, for at opnå et hurtigt resultat.

Der er et hav af forskellige slankekure, og der kommer hele tiden nye til. Det kan være en jungle at finde ud af, hvilken kur man skal vælge.

Men er en slankekur overhovedet vejen til en sundere livsstil?

Yoyo-effekten ved en slankekur

Forskning har vist, at slankekure ganske rigtigt medfører et vægttab her og nu.

Men forskningen viser også, at så snart du stopper slankekuren, stiger vægten stille og roligt.

Du ender derfor oftest på samme eller i nogle tilfælde en højere vægt, end du startede med. Dette kaldes yoyo-effekten.

Slankekur med skyld på

Hele tanken om slankekure, får os ofte til at dele mad op i en form for tilladte og forbudte fødevarer.

Mad kan dermed medføre følelser som skyld og skam, hvis vi spiser de såkaldt forbudte fødevarer. Vi kan føle os syndige, hvis vi eksempelvis drister os til at spise et stykke chokoladekage og i stedet for at nyde den himmerigsmundfuld kagen kan være, så opstår følelser som dårlig samvittighed, skyld og skam.

Men mad bør ikke være forbundet med negative følelser. Mad skal hellere være en kilde til nydelse og måske tilmed være med til at højne vores livskvalitet.

Selvfølgelig skal vi lægge vores madvaner om, hvis de er uhensigtsmæssige for vores helbred.

Men i stedet for at tænke i hurtige løsninger, bør vi tænke mere langsigtet og overveje, hvordan vi på den lange bane kan ændre vores madvaner til en sundere livsstil – men med en positiv tilgang til maden og uden at skulle slå os selv i hovedet med negative tanker og følelser.

Mindful spisning

En metode til at sætte nydelse på dagsordenen kan være at blive mere bevidst, om den mad du spiser.

Her kan man skele til nogle af de teknikker, der anvendes i mindful spisning:

  • Sørg for at have ro omkring dig, så du kan fokusere på maden.
  • Vær opmærksom på alle de sanseindtryk som maden bringer: Madens farver, konsistens, dufte, smage og sågar lyde, når du eksempelvis tygger maden.
  • Tag små bider, tyg grundigt og spis langsomt.
  • Nyd maden.

På denne måde bliver dine sanser stimuleret og mættet i langt højere grad, end hvis du laver alt muligt andet, mens du spiser og ikke har fokus på maden.

Og når dine sanser stimuleres og mættes, behøver du måske ikke at spise helt så store mængder for at føle dig mæt. Og en slankekur er ikke nødvendig.

Tre simple kostråd

Hvis du skal have et simpelt redskab at navigere efter i forhold til dine madvaner, så har den amerikanske forfatter og madaktivist Michael Pollan formuleret tre overordnede råd til sunde madvaner i sin bog ’In defence of food’.

De tre råd er:

1. Spis mad

Med ’mad’ menes ikke-forarbejdede fødevarer. Tjek ingredienslisten og som Pollan giver som tommelfingerregel: ”Det er ikke mad, hvis din bedstemor ikke ville kunne genkende det som mad”.

2. Ikke for meget

Dette råd giver sig selv, og her kan teknikkerne fra mindful spisning hjælpe. Åbn dine sanser, nyd maden og stop når du er sansemæssigt mæt.

3. Mest plantebaseret

Spis færre animalske produkter og flere af de vegetabilske, dvs. frugt, grønt, korn, nødder, urter og så videre.

Følger du disse tre råd, er der stadig plads til et stykke kage, chokolade, et glas vin eller hvad du ellers forbinder med nydelse.

Alt med måde og husk at nyde det. Hvis du lever overordnet efter disse tre råd, vil det ikke blot være sundt for din krop, men faktisk også for klimaet.

Se også disse artikler:

Så meget feder alkohol

10 sunde opskrifter med kål

Derfor er salat sundt

Om Charlotte
charlotte mithril
Charlotte Mithril

Charlotte er fødevare- og ernæringsekspert og har en ph.d. om Ny Nordisk Hverdagsmad fra Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet. Charlotte laver smagstest, vidensartikler og opskrifter til Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Kommentarer

    Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Ole

    september 13, 2022 at 1:32 pm

    Der er absolut ingen grund til at spise mindre kød, der er derimod en rigtig god grund til at spise færre frugter, da det bare er sukker, og eftersom det er fruktose er det opskriften på at få fedt lever!

    Korn produkter er slet ikke noget mennesket er skabt til at konsumere, uanset i hvilken form de kommer, så kan de være nok så grove, det er bare ikke mad!

    Det er heller ikke helt sandt vedrørende klimaet, visse typer grøntsager ødelægger miljøet 3 gange mere end det hvad de altid har travlt med at give køerne skylden for 🙁 Lad bilen stå i stedet for!

    Svar

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Rabarberhapsere

Rabarberhapsere - lækre små kager med rabarber

Billede med marmoreret grillfilet.

Marmoreret grillfilet - opskrift med stegetid og tips

Billede med asparges i butterdej.

Asparges i butterdej - nemme butterdejspakker

Uge20-bedstevinkøb

Ugens vine, uge 20: Flot hvid og rosé til små penge

Billede med spidskålsvinaigrette.

Spidskålsvinaigrette med mandler

ugens madplan uge 20

Ugens madplan uge 20 - lækker og varieret aftensmad

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Gør noget godt for dig selv - bliv medlem af Madens Verden nu
Det er billigere end du tror.
Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her