Lækker opskrift på pasta i tomatfløde, der er en både nem, hurtig og vegetarisk pastaret. Samtidig laves hele retten i sammen gryde.
Pasta i tomatfløde er en pastaret uden kød, og derfor selvfølgelig perfekt til vegetarer.
Men pastaretten er både fyldig og mættende, og så er det en af de såkaldte one-pot retter, hvor hele retten laves i samme gryde.
Derfor er der heller ikke meget opvask, og det er en perfekt pastaret på de travle hverdage,
Opskrift på pasta i tomatfløde
Ingredienser
- 1 løg - finthakket
- 3 fed hvidløg - finthakket
- 4 gulerødder - i små tern
- 1 rød peberfrugt - i små tern
- 1 dåse hakkede tomater
- 7 deciliter vand
- 1 terning bouillon - klar eller grøntsags
- 1 deciliter fløde - eller lidt mere
- 400 gram pasta - fettuccine, spaghetti eller anden tørret pasta
- 1 teske salvie - tørret
- 1 teske basilikum - tørret
- 1 citron - lidt saft
- salt og friskkværnet peber
- 1 potte persille
Sådan gør du
- Gør alle grøntsagerne klar som beskrevet i ingredienslisten.
- Sauter løg og hvidløg af i en gryde sammen med en god sjat olivenolie. Uden det tager farve.
- Kom gulerødder og peberfrugt ved, og sauter lidt mere.
- Kom så hakkede tomater i sammen med vand, en bouillonterning og lidt fløde. Tilsæt også pasta, salvie og basilikum.
- Din pasta med tomatfløde koges nu indtil pastaen er mør/al dente, hvilket typisk tager ca. 10 minutter.
- Smag den vegetariske pastaret til med lidt citronsaft, salt og peber.
Næringsindhold
Tips
Pasta med tomatfløde serveres straks, og pyntes med finthakket persille.
Serveres gerne med et stykke italiensk brød.
Ønsker du alligevel lidt kød til retten, kan du servere nogle skiver parmaskinke til.
Se også disse pastaopskrifter:

Linda
Virkelig nem ret som virkelig smager godt