Ovnbagt torsk med ærter, spæd grønkål og sauce blanquette er en nem og lækker fiskeret, der ikke tager lang tid at lave. God som gæstemad.
Ovnbagt torsk med ærter er en meget lækker og nem aftensmad, der heller ikke ligger for tungt i maven.
Samtidig er det en fiskeret, som de fleste vil blive begejstret for - også dem, der ellers normalt ikke er så glade for fisk.
Den ben- og skindfrie torsk bages ved 100 grader i ca. 20 minutter, og det giver et lækkert stykke fisk med masser af smag. Og som ikke er tør.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på ovnbagt torsk med ærter
Ingredienser
Ovnbagt torsk
- 600 gram torsk uden skind og ben
- flagesalt
Kartofler
- 600 gram kartofler små, gerne nye danske
- 1 potte persille
Sauce blanquette
- 1 portion sauce blanquette se opskrift i linket
Desuden
- 4 håndfulde grønkål gerne spæde blade
- 150 gram ærter gerne nye danske ærter
- 1 citron økologisk
Sådan gør du
- Ovnbagt torsk: Del torskefilet i fire lige store stykker, som lægges i et ovnfast fad, der er smurt med lidt olivenolie. Krydr med flagesalt. Læg et stykke alufolie over og luk fadet tæt. Bages ved 100 grader varmluft i 20 minutter.
- Kartofler: Kartofler koges i saltet vand, så de næsten er møre. Hæld vandet fra, lad dem dampe af. Vendes med lidt smør og finthakket persille.
- Sauce blanquette: Smelt smør som anvist i linket. Kom æggeblommer, eddike, creme og fraiche i beholderen til din stavblender, og blend nu gradvist smør i saucen. Kan laves med eller uden estragon.
- Ærter: Pil ærterne, og kom dem i spilkogende vand i 10 sekunder. Hæld vandet fra straks.
- Anretning af ovnbagt torsk med ærter: Fordel spæde blade grønkål (du kan også anvende en anden kål eller salat) sammen med ærter. Læg et stykke ovnbagt torsk på, og kom lidt sauce blanquette ved. Riv citronskal på, og anret med de kogte kartofler til.
Næringsindhold
Note
Ovnbagt torsk med ærter serveres straks sammen med de kogte kartofler.
Bedst er det naturligvis med nye, danske kartofler, som du kan se den perfekte kogetid på her.
Udenfor sæson anvendes små og nemme kartofler, der ikke skal skrælles.
Et godt stykke grydebrød passer også godt til fiskeretten.
Se mere indhold her: