Få den bedste opskrift på mazarinkage, der smager himmelsk godt. En virkelig lækker mazarintærte, der overtrækkes med et lag blød nougat.
Mazarinkage er en super dejlig kage, og her kan du se hvordan du laver den perfekte mazarintærte.
Det er en skøn kage, der toppes med en lækker blød nougat, og denne kage bages i en tærteform, der har en diameter på ca. 20 centimeter.
Den bages med en lækker mazarinmasse, og kagen passer fint til ca. 6 personer. Se også min opskrift på æblemazarin.
Se også mine populære opskrifter på:
Opskrift på mazarinkage
Mazarinkage - Opskrift på den perfekte mazarintærte
Ingredienser
Mørdej
- 150 g hvedemel
- 100 g smør - koldt
- 50 g sukker
- 20 g pasteuriserede æggeblommer
Fyld til mazarinkage
- 75 g sukker
- 125 g smør - blødt
- 1 nip salt
- 150 g marcipan
- 1 æg
- 50 g pasteuriserede æggehvider
Nougat
- 150 g blød nougat
Fremgangsmåde
- Vej hvedemel og koldt smør af i en skål, og smuldr smørret ud i melet. Rør derefter sukker og æggeblomme.
- Saml til en hurtig mørdej og stil på køl i 45 minutter.
- Imens sukker, blødt smør og et nip salt grundigt sammen i en skål.
- I en anden skål smuldres marcipan i, og røres grundigt sammen med et æg og æggehvider.
- Rør nu marcipanindholdet sammen med smørindholdet, så du får en luftig masse.
- Forvarm din ovn til 200 °C almindelig over- og undervarme.
- Dejen rulles ud så den passer til en tærteform med en diameter på ca. 20 centimeter. Smør formen og læg dejen på plads i den.
- Fordel mazarinfyldet til din mazarinkage på bunden.
- Bag din mazarintærte i ca. 23 minutter midt i ovnen.
- Tag mazarinkagen ud, og lad den køle en smule af.
- Blød nougat smeltes ved meget lav varme og fordeles på mazarintærten.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Lad nu din mazarinkage sætte sig, så den er til at skære ud i faste og passende stykker.
Mazarintærte skal ikke opbevares på køl, men blot i en lufttæt beholder på køkkenbordet.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Dorte
Æggeblomme og æggehvide ……svarer det til 1 æg?
Holger Rørby Madsen
Hej Dorte
Jeps - lige præcist 🙂
Alt det bedste og god bagelyst
Holger