Min bedste opskrift på æblemazarin kage. Tærten laves med mørdej, der er bund til tærten. Derefter fyldes kagen med mazarinmasse og æble.
Æblemazarin er en rigtig efterårskage, som er bedst med de nye, danske æbler, der har den perfekte syrlighed til kager.
Den lækre æbletærte kan selvfølgelig laves året rundt, og den er faktisk rimelig nem at gå til.
Og sådan en tærte med æbler er skøn kage med en klassisk mørdej og mazarinmasse. Den perfekte kage til kaffen.
Opskrift på æblemazarin
Ingredienser
- 1 portion mørdej - se opskrift på mørdej her
- 1 portion mazarinmasse - se opskrift på mazarinmasse her
- 1 stort æble - eller 2 mindre
- 2 teskefulde sukker
- 1 teske kanel - strøgen teske
- hasselnøddeflager
Sådan gør du
- Lav først en portion af henholdsvis mørdej og mazarinmasse, som angivet i linksene. Du skal bruge cirka en tredjedel af hver til en æblemazarin, hvilket vil sige at du at kan lave tre tærter af mængden. Så skal du selvfølgelig anvende tre æbler, mere sukker og kanel.
- Smør en form, hvor du enten kan anvende en springform eller en lille bradepande. Cirka 16-18 centimeter i diameter.
- Rul mørdejen ud og læg den i formen, så dejen rækker et par centimeter op langs kanten.
- Smør mazarinmasse ud i på mørdejen, og fordel den jævnt i formen.
- Æblet deles i kvarte, kernehuset fjernes og der skæres i mindre tern. Tryk ganske let æblestykkerne ned i dejen.
- Bland sukker og kanel sammen og drys det over kagen.
- Afslut ved at drysse lidt hasselnøddeflager over æbletærten.
- Bag æblemazarinen i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft, hvor den skal have cirka 25 minutter.
Næringsindhold
Tips
Tag den færdigbagte æblemazarin ud af ovnen, og server den med letpisket flødeskum eller en creme fraiche.
Æbletærten kan sagtens fryses ned, og derfor kan du med fordel bage tre tærter, når du nu alligevel er i gang.
De frosne æblemazariner tøs op ved stuetemperatur, men kan også lunes i ovnen.
Se også disse lækre opskrifter med æbler:

Comments
No Comments