• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftindeks
  • Aftensmad
  • Airfryer
  • Kager
  • Madplan
  • Råvareguide
  • Webshop
  • PLUS
Forside › Aftensmad

Langtidsstegt and

billederesultat for langtidsstegt and
Langtidsstegt and er en perfekt måde at tilberede en andesteg på, hvor kødet bliver både mørt og saftigt. Og anden kan enten langtidssteges i ovn eller grill. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

Opdateret:  7. maj 2024 - Udgivet:  22. december 2021

Del gerne:
213
SHARES
FacebookMessenger213PinterestEmailRedditSMS

Indhold på denne side

  1. Langtidsstegt and er perfekt til Mortensaften eller Juleaften. Og anden bliver bedst hvis du lader den stege i lang tid i ovn eller på grillen.
  2. Opskrift på langtidsstegt and
  3. Langtidsstegt and - nem opskrift
  4. Ingredienser
  5. Fremgangsmåde
  6. Næringsindhold
  7. Video
  8. Tips
  9. Tid på to ænder i ovnen?
  10. Langtidsstegning af andesteg i gasgrill
  11. And langtidsstegt i kuglegrill
4.9 fra 53 stemmer
Gå til opskrift

Langtidsstegt and er perfekt til Mortensaften eller Juleaften. Og anden bliver bedst hvis du lader den stege i lang tid i ovn eller på grillen.

Langtidsstegt and: Det vigtige er, at du køber en and af god kvalitet. En billig and kan blive en tør og kedelig omgang, og det er ikke det værd. En mulighed er blandt andet at køre ud på landet for at finde en god andesælger.

Sørg for at fjer og andre urenheder er fjernet, og skær eventuelt den fede klump ved måsen væk.

Skal du lave sovs (og det skal man altid), kan du klippe vingerne af, og lægge dem i fadet/bradepanden sammen med indmaden, vand, frisk timian, grofthakket løg samt persillerødder eller gulerødder i tern. Det er vigtigt at lave en god bund til sovsen!

Her kan du se hvordan du bedst genopvarmer andesteg.

Husk: Kernetemperaturen i en and skal være på 75 grader!

Se også de populære opskrifter på:

  • Stegetid på and og andesteg
  • And i stegepose
  • Langtidsstegt and i gasgrill
  • Sprødt andeskind - sådan gør du

Opskrift på langtidsstegt and

billederesultat for langtidsstegt and

Langtidsstegt and - nem opskrift

Langtidsstegt and er perfekt til Mortensaften eller Juleaften. Og anden bliver bedst hvis du lader den stege i lang tid i ovn eller på grillen.
Bedømmelse
4.9 fra 53 stemmer
RetAftensmad
Arbejdstid: 15 minutter minutter
Tilberedning: 6 timer timer
Samlet tid: 6 timer timer 15 minutter minutter
Antal 4 personer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab - læs mere
Opskrift udviklet af: Holger Rørby Madsen

Ingredienser

  • 1 and - på mindst 3 kilo - gerne mere
  • 250 g svesker - uden sten
  • 3 æbler - gode og syrlige, skåret i både
  • 1 appelsin - i både
  • 1 håndfuld timian - frisk
  • salt

Fremgangsmåde

  • Skyl anden grundigt - både udvendigt og indvendigt. Dup den tør med lidt køkkenrulle, og krydr den godt indvendigt med fint salt og friskkværnet peber. Prop nu anden godt med svesker, æbler og appelsin, og luk enden med en kødnål. Smør anden godt udvendigt med salt, og krydr med friskkværnet peber.
  • Find et stort fad frem, og læg anden ned i bunden med brystsiden NEDAD! På den måde sikrer vi et mere saftigt andebryst. Kom også lidt vand ved.
  • Nu sætter du anden i en forvarmet ovn. Langtidsstegt and skal i alt stege i seks timer ved 125 grader, men efter de første to timer vender du den om, så brystet vender opad. Du skal ikke langstege and ved varmluft, men ved over- og undervarme.
  • Vend anden om efter to timer. Hæld eventuelt fedt fra fadet ud. Kom også indmad, afklippede vinger, persillerod i tern, gulerod i tern, frisk timian og andefond/vand ved. Der skal være rigeligt væske til andesovs.
  • Nu skal anden i ovnen igen - og stege videre i fire timer. Stik gerne et stegetermometer i anden - kernetemperaturen skal være 75 grader.
  • Tag anden ud - og lad den hvile et kvarter inden udskæring. Det passer med tiden til at lave en god andesovs.
  • Sigt skyen ned i en gryde. Spæd op med lidt andefond og lad det koge op. Tilsæt lidt ribsgele og fløde. Smag til med salt, friskkværnet peber og gastrik.
  • Jævn din andesovs med Maizena og tilsæt eventuelt lidt madkulør.

Få tilsendt opskriften på mail

Indtast din mail og klik send for at modtage opskriften på mail
Opskriften er nu på vej til din indbakke

Næringsindhold

Ernæring i opskriften
Mængde pr. portion
Kalorier
1008
% Daglig værdi*
Fedt
 
76
g
117
%
Mættet fedt
 
25
g
156
%
Flerumættet fedt
 
10
g
Enkelumættet fedt
 
36
g
Kolesterol
 
145
mg
48
%
Natrium
 
123
mg
5
%
Kalium
 
1064
mg
30
%
Kulhydrater
 
63
g
21
%
Kostfibre
 
9
g
38
%
Sukker
 
41
g
46
%
Protein
 
24
g
48
%
Vitamin A
 
968
IU
19
%
Vitamin C
 
30
mg
36
%
Calcium
 
70
mg
7
%
Jern
 
5
mg
28
%
* Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Gratis appHent Madens Verdens gratis app hvor du henter dine apps! Log ind som medlem og få alle fordelene.

Video

Kom med din mening

Tips

Langtidsstegt and serveres straks med kogte eller brune kartofler og den gode andesovs til.

Dertil eventuelt dampede grøntsager eller rødkålssalat.

Tid på to ænder i ovnen?

Er der forskel på stegetiden hvis man har to ænder i ovnen? Nej, det er der generelt ikke. Om du steger en and eller to ænder i din ovn betyder ikke noget for stegetiden.

Afhængig af hvor meget din ovn varmer kan stegetiden måske forlænges en smule, men det er kun 10-15 minutter. Generelt er det samme tid.

Opskriften her beskriver hvordan du laver langtidsstegt and i ovnen. Men du kan selvfølgelig lave langtidsstege den i grillen, og her gælder det så om ikke at få for meget varme i grillen.

Langtidsstegning af andesteg i gasgrill

Hvis det er en gasgrill (eksempelvis en Weber Q3200) skal du grille ved indirekte varme og for laveste blus.

Læg anden med brystsiden ned ad i en alubakke, kom ingredienserne til sovs ved, og grill i cirka tre timer.

Husk at stikke et stegetermometer i stykket mellem andelår og andebryst. Det skal vise 75 grader.

Halvvejs under grillningen vender du anden om, og tjekker om der eventuelt skal mere vand i bakken.

And langtidsstegt i kuglegrill

I kuglegrill (eksempelvis en Weber Performer) er stegetiden for langtids stegt and den samme. Også her griller du selvfølgelig ved indirekte varme.

Sæt kulbakkerne i hver side af grillen, læg en lille sten mellem dem, sæt en alubakke oven på stenen, og vand, indmad grøntsager og timian i den.

Læg risten på, og læg nu din oven på så sky og fedt drypper ned i alubakken.

Man skal ikke lette låget på en grill mere end højst nødvendigt under grillning, men sørg for at der hele tiden er væske i alubakken - ellers får du ingen rigtig andesovs!

Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg er kogebogsforfatter, opskriftsudvikler og journalist, og med omkring 2 mio. brugere hver måned er Madensverden.dk et af Danmarks største medier om mad. Her får du tusindvis af opskrifter, masser af viden om mad og råvarer, bageskole, alt om sous vide og meget mere. God fornøjelse.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Kommentarer

    Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Henrik Graversen

    november 11, 2024 at 12:14 pm

    Fantastisk opskrift. Bedste and jeg har lavet.
    Betingelsen for succes er selvfølgelig en god kvalitet and. Jeg brugte en fransk fritgående and (Løgimose), købt på frost (optøet over 3 døgn i køleskabet). En billig and til 86 kr er ikke velegnet til langtidsstegning, da den drukner i fedt og har en trist kødstruktur.

    En top kvalitetsand afgiver ikke mere fedt end at der lige er nok til at smøre anden og til at runde sovsen ... og den skrumper nærmest ikke.
    Jeg tilberedte min and dagen i forvejen og brugte Holgers opskrift på "Den bedste måde at genopvarme andesteg på", så får man med garanti også sprød skind.

    Mvh Henrik

    Svar
  2. Pia

    december 23, 2023 at 12:57 pm

    Er midt i stegningen af ænder med langtidstegning på 6 timer. Temperaturen er nået til snart 80 grader og mangler 1,5 time endnu jf opskriften.

    Hvad gør jeg nu? Tager ud af ovnen eller giver i alt op til 6 tilmer jf opskriften

    Svar
  3. Maryanne

    december 23, 2023 at 9:17 am

    Langtidsstegt and
    2 ænder i ovnen på samme tid
    Er det også 125gr
    Og så varmluft er det korrekt
    De er begge på 2600

    Svar
    • Holger Rørby Madsen

      december 23, 2023 at 9:33 am

      Hej Maryanne
      Ja, stegetiden er cirka den samme med to ænder som en and. Måske skal ænderne have et kvarters tid mere, men tiden er altså nogenlunde den samme 🙂
      God fornøjelse - og glædelig jul
      Holger

      Svar
  4. Mogens

    december 24, 2022 at 11:09 pm

    Ved 125 grader er selv en stor and (3,4 kg) færdig efter 3-4 timer (kernetemperatur 70-80). Så opskriften er misvisende, og ikke til at planlægge efter....

    Svar
    • Karen

      december 16, 2023 at 12:45 pm

      Har set fin video med langtidsstegt and….du prikker med en tandstik overalt på anden. Det angiver du ikke i din opskrift. Hvad er meningen og hvorfor.? Vh Karen frost

      Svar
      • Holger Rørby Madsen

        december 16, 2023 at 4:27 pm

        Hej Karen
        Det er korrekt. Så slipper fedtet nemmere ud/væk, og du får et sprødere andeskind. Et simpelt trick 🙂
        Alt det bedste - og god jul
        Holger

  5. Anna Marie Lunderskov

    november 06, 2022 at 6:05 pm

    Hej Holger, kan man bruge andre ting end æbler, svesker og appelsiner i anden? MVH Anna Marie

    Svar
  6. Marian

    november 10, 2018 at 10:25 am

    Skal anden ligge i bunden af bradepaneden både med brystsiden op og ned, altså ligge i væske alle 6 timer? Plejer nemlig at ligge and på en rist i bradepanden...

    Svar
    • Madensverden.dk

      november 10, 2018 at 11:39 am

      Hej Marian

      Du kan sådan set gøre begge dele. Min erfaring er, at det ikke gør den store forskel.

      Det vigtige er, at du efter et par timer lige kasserer det første fedt.

      God fornøjelse med anden 🙂

      Bedste hilsner

      Holger

      Svar
  7. Anonym

    oktober 26, 2015 at 6:02 am

    Vi lavede den lørdag aften og det blev rigtig godt. Anden var saftig og god så det skal vi klart prøve igen. Tak for den og vi lavede den i ovn. Man kan iøvrig sagtens lave den i forvejen og så bare varme anden inden man spiser. Så skal den bare skæres ud inden man pakker den væk. Kærlig hilsen Tina fra Rødovre.

    Svar
    • Guffeliguf

      oktober 26, 2015 at 8:28 am

      Hej Tina
      Tak for det, og det er nemlig en rigtig god opskrift på langtidsstegt and. Den slår aldrig fejl 🙂
      Sovsen bliver i øvrigt også god - ved ikke om du også lavede den?
      Bedste hilsner, Holger, Guffeliguf.dk.

      Svar

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Rabarberhapsere

Rabarberhapsere - lækre små kager med rabarber

Billede med marmoreret grillfilet.

Marmoreret grillfilet - opskrift med stegetid og tips

Billede med asparges i butterdej.

Asparges i butterdej - nemme butterdejspakker

Uge20-bedstevinkøb

Ugens vine, uge 20: Flot hvid og rosé til små penge

Billede med spidskålsvinaigrette.

Spidskålsvinaigrette med mandler

ugens madplan uge 20

Ugens madplan uge 20 - lækker og varieret aftensmad

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Gør noget godt for dig selv - bliv medlem af Madens Verden nu
Det er billigere end du tror.
Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her

Bedømmelse

Your vote:




Bedøm her

A rating is required
A name is required
An email is required