Kyllingesandwich, der laves helt fra bunden med meget nemme og lækre sandwichbrød. Fyldet er spidskål, tomat, kylling og bacon.
Du kan meget let lave kyllingesandwich, og disse brød skal du prøve.
Dejen røres nemt sammen om morgenen, og sandwichbrødene kan så bages sidst på eftermiddagen. Uden æltning.
Fyldet består blandt andet af kylling og spidskål, og det er en meget sund sandwich, hvor brødene også bages med grahamsmel.
Jeg har ikke puttet dressing i disse sandwiches, fordi jeg simpelthen ikke synes det er nødvendigt. Men det kan du jo selv afgøre.
Opskriften giver 12 mindre kyllingesandwiches, og det passer med mad til fire personer. Er der et par i overskud, ja så er de super gode til frokost dagen efter.
Du kan selv følgelig også vælge at dele dejen i større stykker, og på den måde lave brødene større. Det er op til dig.
Opskrift på kyllingesandwich
Kyllingesandwich med spidskål og tomat
Tryk på antal stjerner for at bedømme
Gem på din huskeliste her UDSKRIV PINTERESTIngredienser
Brød bages af
- 3,5 deciliter vand lunkent
- 5 gram gær
- 325 gram Manitoba hvedemel
- 75 gram grahamsmel
- 1 teskefuld sukker
- 1 teskefuld salt
Sådan gør du
- Start med at røre dejen til brødene sammen om morgenen. Gær røres ud i vandet, og hvedemelet blandes sammen med grahamsmel, sukker og salt, som derefter røres i dejen. Det tager et minut, og du anvender blot en grydeske.
- Dæk til med husholdningsfilm og et viskestykke, og lad det hæve 8-10 timer ved stuetemperatur.
- Tag dejen ud på et bord med lidt mel, og fold det sammen. Træk dejen aflang og del i 12 stykker, som stilles på en bageplade. Dejen skal ikke efterhæves, men bages direkte i ovnen ved 275 grader over- og underluft i cirka 15-20 minutter. Lad brødene køle lidt af.
- Steg bacon i ovn til det er sprødt, og læg på fedtsugende papir.
- Kyllingebryst gennemsteges cirka 4-5 minutter på hver side på panden eller grill, eventuelt med en paprikamarinade. Krydr med lidt salt og peber. Køles lidt af og skæres derefter i tynde skiver på skrå.
- Spidskålen snittes i helt tynde strimler fra spidsen og ind, mens tomaterne skæres i skiver.
- Skær brødene over, læg snittet spidskål på underen, derpå kylling, tomat og bacon og til sidst overen. Klem let sammen og så kan du nyde en lækker kyllingesandwich klar til servering. Du kan også komme lidt hjemmelavet karrydressing på.
Tips
Sådan en hjemmelavet kyllingesandwich kan sagtens serveres som aftensmad.
Se også disse opskrifter:
Kom med din kommentar her