Indhold
Hjemmelavet makrel i tomat
Ingredienser
- 2 makrelfileter
- 3 tomater (skåret i tern)
- 50 g tomatpuré
- smør (eller olie, til at smøre fadet)
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Kom makrelfileter i et smurt ildfast fad og bag i 15 minutter ved 100 grader.
- Skær tomaterne i små tern og kom dem i en skål. Tilsæt tomatpuré, salt og peber og rør det hele sammen.
- Pluk makrellen i mindre stykker og vend den i tomatsovsen.
- Smag til med ekstra salt og peber, hvis nødvendigt.
Næringsindholdet er vejledende, og det gælder pr. person eller servering. Forbeholdt PLUS-medlemmer.
Opskrift på hjemmelavet makrel i tomat
En klassiker på frokostbordet og i mange børnefamilier er makrel i tomat. Den fås i forskellige varianter i supermarkedet - både på dåse og med det velkendte mayonnaiselag i plastikbøtter.
Men det er faktisk simpelt at lave det selv. Og så er det en rigtig sjov og lærerig aktivitet for børn, der vil elske at lave deres helt egen makrel i tomatsovs hjemme i køkkenet.
En god måde at få børn til at spise mere fisk, er nemlig at lade dem være med i køkkenet. Og når maden også er genkendelig, er det endnu bedre. Og her er en hjemmelavet makrel i tomat en rigtig god måde at lade børn arbejde og lege med fisk i køkkenet og blive mere trygge ved fisk generelt.
På Københavns Universitet har de i forskningsprojektet FiSK udviklet en række opskrifter med fisk, der er både nemme at lave og børnevenlige, og det er den, du får her på siden.
Se også disse artikler:
- Sådan får du børn til at spise fisk
- Indbagt tun - nem opskrift med dåsetun
- Grove fiskedunser - god børneopskrift på fiskefrikadeller
- Er makrel i tomat sundt? Få svaret her
Servering
Den hjemmelavede makrel i tomat serveres på rugbrød, og pynt kan være lidt snittet forårsløg, radiser, persille og hårdkogt æg.
Velbekomme!
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Holger Rørby Madsen skriver
Tak fordi du bruger opskriften. Hvad synes du om den?
Keld Larsen skriver
Den smager kedeligt syntes jeg. Ja undskyld den bramfri tone. Jeg er en gammel sømand. Der mangler nuancer og umami. Tilsæt et skvæt hvid eddike og et lille skvæt ahorn sirup. Tilsæt lidt selleri salt. Smag til med citron og presset hvidløg. Luk af med rigeligt friskkværnet peber.
Jolanda skriver
Tak for tippet Keld. Det gør retten meget bedre.