Havremælk

Havremælk eller havredrik er danskernes foretrukne plantedrik. Men hvad indeholder den? Og hvor sund er den? Vi giver dig svar på det og meget andet.

Havremælk er egentlig ikke en mælk, og selvom vi i daglig tale kalder den havremælk, må den kun sælges og markedsføres som havredrik.

Det skyldes en lov ved EU-Domstolen i 2017, der fastslog, at det kun er animalske drikke, der må sælges som mælk.

Uanset navnet er havredrik den mest populære plantedrik herhjemme.

Om det skyldes den velkendte havresmag eller konsistensen, vides ikke, men havredrikke er mere cremet - eller mælket - end de andre plantebaserede drikke.

Hvad er der i havremælk?

Typisk består havredrikken af havre, olie og vand - nogle indeholder også lidt salt, andre honning.

Derudover kan den være beriget med mineraler som calcium og vitaminer.

Økologiske havredrik er aldrig beriget med vitaminer, da det ikke er tilladt for økologiske produkter.

Det betyder, at de økologiske havredrikke ikke vil indeholde betydelige mængder af calcium, hvor en ikke-økologisk kan have samme calcium-niveau som komælk.

Næringsindhold

Her ser du energifordelingen i en almindelig økologisk minimælk og en økologisk havremælk uden olie tilsat havsalt fra Oatley. Fordelingen er pr. 100 gram.

Bemærk at kalorieindholdet stort set er ens, men havredrik indeholder færre proteiner og lidt flere kulhydrater end minimælken.

Læs også vores ernæringsekspert artikel om forskellen på smag, næringsindhold og konsistens i de forskellige plantedrikke.

Sådan laver du din egen havredrik

Det er legende let at lave sin egen havremælk, for ingredienserne er nemme at få fat på og processen er ikke vanskelig.

Prisen lander på max. et par kroner, hvilket er en kæmpe besparelse, da en karton havremælk koster mellem 15 og 20 kroner.

Du skal blot udbløde havregryn i vand i otte-ti timer - ca. 100 gram til en liter vand. Derefter skal det hele blendes og til sidst sis gennem et rent viskestykke eller et ostelærred.

Du kan eventuelt tilsætte lidt olie og/eller honning til havregryn-vandblandingen, før det skal trække natten over eller dagen igennem.

Fordele ved havredrik

• Den kan bruges af veganere.
• Den kan bruges af laktose-intolerante og folk, der ikke tåler mælkeproteiner.
• Den kan laves med lokale produkter i modsætning til for eksempel sojamælk og rismælk.
• Den er klimavenlig at producere, da der ikke bliver udledt ret meget drivhusgas under produktionen.
• Laver man den selv, er den billigere end komælk og alle de andre plantedrikke.
• Den skiller ikke, når den hældes i varme retter.

Ulemper

• Den kan ikke drikkes af glutenallergikere.
• Der er næsten ingen proteiner i.
• Den har et højt indhold af kulhydrater.
• Den er dyrere end komælk.

Opbevaring af havremælk

Hjemmelavet havremælk skal opbevares i køleskabet og kan holde tre-fire dage.

Køber du havremælken, kan den holde sig udenfor køleskabet i seks måneder, så længe du ikke har åbnet den.

Når den er åbnet, er den holdbar ca. fem dage.