Opskrift på en god grøntsagstærte, der er lavet helt uden kød. Grøntsagstærten fyldes i stedet med blandt andet broccoli og asparges.
Grøntsagstærte er nem aftensmad, og en opskrift helt uden kød. Som titlen jo antyder.
Men selvom tærten er kødfri, så er der bestemt masser af smag i den, og du kommer ikke til at savne hverken skinke eller bacon, som jo typisk optræder i tærteopskrifter.
Opskriften er beregnet til mindst fire personer. Rester anvendes i madpakken, og kan spises kold.
Opskrift på grøntsagstærte
Grøntsagstærte - nem opskrift på tærte med grøntsager
Ingredienser
Dej
- 1 portion tærtedej
Fyld
- 1 lille broccoli
- 1 rød peberfrugt
- 1 porre
- 1 bundt grønne asparges
Æggemasse
- 8 æg
- 2 deciliter fløde
- 1 teskefuld paprika
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Lav tærtedejen som anvist i linket under ingredienser.
- Smør en tærteform med en diameter på cirka 25 centimeter, og rul dejen ud så den passer med tærteformen.
- Tryk den godt ud i kanterne og fjern overskydende dej. Stik bunden med en gaffel, og stil tærten i køleskabet i 30 minutter.
- Tag så tærten ud, og bag den i 10 minutter ved 200 grader varmluft i en forvarmet ovn.
- Imens gør du grøntsagerne klar. Broccoli deles i små buketter, som dampes i letsaltet vand i ét minut. Overhældes med vand, så kogningen standses.
- Porre skæres i tynde skiver, rød peberfrugt skæres i små tern, mens de grønne asparges skæres i mindre stykker og dampes i et minut.
- Pisk æg og fløde sammen, og krydr med paprika, salt og friskkværnet peber.
- Fordel grøntsagerne i tærten, og hæld æggemassen over.
- Stil din grøntsagstærte tilbage i ovnen, hvor den nu bages færdigt i 25 minutter ved 200 grader varmluft.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Lad den færdige grøntsagstærte køle af og server eventuelt med en god salat til.
Hvis du alligevel ikke kan undvære kød, kan du selvfølgelig tilsætte lidt ristede bacontern eller skinke i tærten.
Bagetiden er den samme.
Du kan selvfølgelig også udskifte nogle af grøntsagerne med andre.
Se også disse lækre tærter:
Jette
Lækker og nem. Kan let bruges til de grøntsager det gemmer sig i grøntsags skuffen